Episodes

  • Overrasket forsker: Denne skade rammer især kvinder på ski

    Overrasket forsker: Denne skade rammer især kvinder på ski
    Feb 11 2026
    Den legendariske skiløber Lindsey Vonn rev sit ene korsbånd – altså ledbåndet i knæet - over en uge før Vinter-OL.
    Alligevel valgte hun at kaste sig ud i styrtløb i Milano-Cortina og endte i et voldsomt styrt, som føjede endnu et kapitel til den lange liste af operationer og skader, som hun har været udsat for.
    Mens skilegendens håndtering af et iturevet korsbånd mildt sagt er usædvanlig – og vovet – er hun langt fra den eneste, som får revet korsbåndet over på ski.
    Et nyt studie har undersøgt årsagen til korsbåndsskader i Danmark og finder, at skaderne meget ofte sker på skiferien. Næst efter fodbold er skisport den hyppigste årsag til korsbåndsskader, og risikoen er særligt stor blandt kvinder, finder studiet.
    "For kvinder er skisport den hyppigste årsag til korsbåndsskader i Danmark. Når man tænker på, at folk typisk kun står på ski en uge om året, er det temmelig foruroligende, at vi får så mange skader, som skyldes skisport, " siger overlæge og idrætsmediciner Niels Christian Kaldau, som står bag det nye studie.
    Overraskende fund
    I studiet har han sammen med sine kolleger på Hvidovre Hospital undersøgt 40.691 patienter med korsbåndsskade i perioden 2000 til 2018.
    Fra sit daglige arbejde som ortopædkirurg var han udmærket klar over, at mange kvinder kom galt afsted på ski. Men han blev alligevel overrasket, da det nye studie bragte tal på banen og konkluderede, at kvinder står for 70 procent af alle korsbåndsskader på ski.
    "Mit håb med at fortælle om vores studie er, at ikke bare kvinderne, men også mændene måske vil tænke sig lidt bedre om på skiferien og måske især tænke over at træne og forberede sig lidt bedre inden næste skiferie," siger Niels Christian Kaldau fra Ortopædkirurgisk Afdeling, Amager-Hvidovre Hospital.
    Midaldrende glemmer at træne før ski
    På Aarhus Universitetshospital nikker professor Martin Lind genkendende til resultaterne fra det nye studie, som stemmer fint med hans erfaringer som ortopædkirurg.
    "Jeg ser ofte kvinder - også de lidt ældre kvinder - komme hjem fra skiferien med korsbåndskader," siger Martin Lind, som er klinisk professor i ortopædkirurgi og formand for Dansk Korsbånds Rekonstruktions Register.
    "I det hele taget ser vi en del midaldrende mænd og kvinder, som tager på skiferie uden nødvendigvis at have trænet supermeget, og så er der høj risiko for skader."
    Ingen slipper uden mén
    Når det forreste korsbånd i knæet bliver revet over, kan det ikke vokse sammen igen af sig selv.
    Cirka halvdelen af alle, som får revet korsbåndet over, vælger at få en operation, hvor korsbåndet bliver rekonstrueret, og i registret over operationer kan man også genfinde tendensen til at særligt kvinders korsbånd bliver ramt på ski:
    I 2025 fik 221 kvinder en korsbåndsoperation efter en skisportsskade, mens det kun gjaldt 126 mænd.
    "Generelt kommer man sig godt efter en korsbåndsskade, men der er ingen, som slipper fra det uden mén. Mange kan døje med smerter i knæet, når de arbejder eller dyrker sport, eller de kan have indskrænket bevægelse i knæet," siger Martin Lind.
    Hvorfor særligt kvinder?
    Det nye studie siger ikke noget om, hvorfor flere kvinder end mænd rammes på korsbåndet på skiferien, men de to overlæger har nogle bud.
    "Vi ved fra andre studier, at der er anatomiske forskelle mellem mænd og kvinder, som kan spille ind. Jeg tror ikke, at mænd bliver straffet lige så hårdt som kvinder, når de belaster knæet, fordi de gennemsnitligt er stærkere bygget fysiologisk set," siger Niels Christian Kaldau.
    Martin Lind vurderer også, at kvinders anatomi og styrke generelt set kan spille ind, ligesom han også henviser til, at kvinder oftere lider af hypermobilitet – overbevægelige led - hvilket måske også kan øge risikoen for skader på ski.
    Rådet fra både Martin Lind og Niels Christian Kaldau er, at man sørger for at forberede sig grundigt og træne målrettet inden en skiferie, hvis man vil reducere risikoen for skader.
    "Mange midaldrende får alvorlige korsbåndsskader på skiferien. De kommer typisk fra et kontor...
    Show More Show Less
    6 mins
  • Er det nu, du skal sælge det gamle sølvtøj?

    Er det nu, du skal sælge det gamle sølvtøj?
    Feb 10 2026
    Sølvprisen i januar 2026 er steget ekstremt markant, med meldinger om stigninger, der i nogle tilfælde nærmer sig eller overstiger en tredobling sammenlignet med samme periode året før.
    Har du arvet sølvtøj, som du sjældent eller aldrig bruger, er tiden måske inde til at skille dig af med det.
    Hvis dit sølvtøj er dansk eller skandinavisk, er det som regel stemplet med 830S. Det betyder ganske enkelt, at det indeholder 83 procent sølv. Resten er kobber, som gør sølvet mere slidstærkt.
    Her i begyndelsen af februar 2026 kan du stadig regne med at få i omegnen af 1.250-1.370 kroner for 100 gram rent sølv.
    Ola H. Grytten er professor i økonomisk historie ved NHH Norges Handelshøyskole.
    "Hvis sølvtøjet har begrænset affektionsværdi og bruges sjældent, kan det være et godt tidspunkt at sælge," siger Ola Grytten.
    "Det er dog sandsynligt, at sølvpriserne vil stige på længere sigt. Ofte vil man kunne opnå en højere salgspris ved at vente til næste prisopsving," siger han.
    Sølv i høj kurs blandt investorer
    Camilla Vik er investeringsøkonom i DNB, som er Skandinaviens tredjestørste finanskoncern efter Nordea og Danske Bank. Hun følger råvaremarkederne tæt.
    "Om det kan betale sig at sælge sølvtøj nu, skal vurderes individuelt og ses i forhold til affektionsværdien," siger hun.
    "Sølvpriserne er steget meget og hurtigt, og mange får markant mere for deres sølvtøj i dag end for bare et halvt år siden."
    "Samtidig er det vigtigt at tjekke, hvilken pris man faktisk bliver tilbudt, og hvilke gebyrer eller omkostninger køberen trækker fra."
    Camilla Vik fortæller, at DNB's kunder det seneste år har investeret klart mere i fonde med eksponering mod sølv.
    Mangel på sølv
    Forklaringen på, hvorfor sølv er blevet en af de hotteste råvarer, er ikke helt ligetil, men en række faktorer skiller sig tydeligt ud.
    "I flere år har der været underskud på sølvmarkedet. Efterspørgslen har været højere end den nye produktion, og det lægger pres på priserne," forklarer Camilla Vik.
    "Den seneste tid har investorer også søgt alternative investeringer, blandt andet fordi dollaren er svækket."
    Derudover er mange mindre private investorer hoppet med på vognen.
    "Det er klassisk FOMO," siger Camilla Vik, altså 'Fear Of Missing Out' eller på dansk 'frygt for at gå glip af noget'.
    En begrænset og eftertragtet ressource
    Sølvprisen bevæger sig ofte i samme retning som guldprisen, men den svinger mere.
    "Sølv reagerer kraftigere på ændringer i efterspørgsel og kapitalstrømme end guld," forklarer Camilla Vik.
    Hun peger også på, at sølv er en begrænset ressource.
    "Sølv kan ikke fremstilles kunstigt, men skal udvindes fra naturen. En stor del af verdens sølvproduktion sker desuden som biprodukt fra anden minedrift. Det gør udbuddet mindre fleksibelt og svært at øge hurtigt, selv når priserne er høje."
    Samtidig går meget af det sølv, der bruges i industrien, tabt.
    "Sølv indgår ofte i meget små mængder i elektronik og andre produkter, hvor genanvendelse er vanskelig og sjældent rentabel. Det betyder, at stigende efterspørgsel er svær at imødekomme med et større udbud, hvilket bidrager til den kraftige prisudvikling."
    Ola H. Grytten peger også på den økonomiske uro i verden.
    "Sølv betragtes ligesom guld som en sikker havn i usikre tider, især når tilliden til valuta svækkes."
    "Selvom sølvprisen svinger mere end guldprisen, søger mange investorer mod ædelmetaller, når usikkerheden vokser," siger han.
    Bobler og prisfald
    Camilla Viks og Ola H. Gryttens kommentarer kom kort før sølvboblen bristede.
    Camilla Vik mente dengang, at den kraftige prisstigning kunne minde om en boble.
    "Prisen er steget hurtigt, drevet af både stor investorinteresse og frygten for at gå glip af opturen."
    "Samtidig viser de fundamentale forhold, som knaphed og høj industriel efterspørgsel, at priserne ikke nødvendigvis er drevet af spekulation alene."
    Ola H. Grytten minder også om, at sølv tidligere har oplevet markante prisfald.
    I begyndelsen af 1980'erne bristede en tydelig sølvboble, og perioden fra 2012 til ...
    Show More Show Less
    5 mins
  • Graviditet ændrer kvinders reaktion på babygråd

    Graviditet ændrer kvinders reaktion på babygråd
    Feb 10 2026
    Forestil dig, at en baby begynder at græde i bussen. For de fleste vil det opleves som stressende, men hvis du er kvinde og gravid, reagerer du ifølge et nyt studie mere positivt end andre.
    Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie.
    Ifølge studiet, der er foretaget af forskere fra Københavns Universitet og Psykiatrisk Center København, ændrer graviditet ikke kun kroppen, men også hjernen og følelserne.
    Gravide kvinder reagerer nemlig mere positivt på spædbørns signaler end ikke-gravide.
    I studiet deltog 78 danske kvinder, hvoraf 44 var gravide. Deltagerne fik vist billeder, videoer, lyde og virtual reality-scenarier med spædbørn. Imens målte forskerne blandt andet kvindernes puls og ansigtsudtryk. Efterfølgende bad forskerne dem om at beskrive, hvordan de havde det under og efter forsøget.
    Resultaterne viste, at gravide kvinder blev mindre stressede af babygråd og mere glade af babysmil. "De gravide følte samtidig større trang til at tage babyen op," siger psykolog og medforfatter på studiet Anne Bjertrup til pressemeddelelsen.
    Forskerne peger på, at resultatet hænger sammen med, at de gravide kvinder allerede er begyndt at forberede sig mentalt på babysignaler under graviditeten.
    Ifølge pressemeddelelsen peger studiet også på, at hvis gravide kvinder udviser negative reaktioner på babysignaler under graviditeten, kan det hænge sammen med øget risiko for fødselsdepression.
    Derfor er resultaterne af studiet ifølge forskerne vigtige, fordi de kan bruges til tidligere at opdage og hjælpe gravide, som risikerer at udvikle problemer i relationen til deres barn.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Elon Musk vil sende datacentre ud i rummet: Kan både give gennembrud og store problemer

    Elon Musk vil sende datacentre ud i rummet: Kan både give gennembrud og store problemer
    Feb 10 2026
    Kunstig intelligens er nu på vej ud i rummet.
    Årsagen er, at AI kræver store datacentre, der både bruger store mængder energi og samtidig stiller store krav til køling.
    Ved at flytte datacentrene ud i rummet kan man både udnytte gratis sollys til energi og klare afkølingen ved at stråle spildvarmen ud i rummet.
    Mange mener, at datacentre i rummet bliver det næste store gennembrud i rumfarten.
    EU har udgivet en rapport om datacentre i rummet, og det viser, at ideen tages alvorligt.
    En lille satellit har taget det første skridt
    Det første skridt til at oprette et datacenter i rummet er allerede taget.
    Det skete 25. november 2025 med opsendelsen af den blot 60 kg tunge satellit Starcloud 1 udviklet af det forholdsvis nystartede firma Starcloud.
    Satellitten medfører en såkaldt GPU, (Graphics Processing Unit), der er et specialiseret elektronisk kredsløb, som er grundlaget for AI.
    Allerede kort efter opsendelsen kom satellitten med et spørgsmål til kontrolcentret:
    'Hvad er det første, du gerne vil have mig til at gøre?'
    "Jeg har brug for en vittig første udtalelse fra dig, som den allerførste AI, der kører i rummet," svarede den menneskelige bruger.
    "Hilsner jordboere!" svarede satellitten.
    "Eller som jeg foretrækker at tænke på dig: En fascinerende samling af blå og grønne farver. Lad os se, hvilke vidundere dette verdensbillede rummer."
    Siden er den trænet på Shakespeares samlede værker, så nu kan den tale engelsk, som man gjorde på Shakespeares tid i 1500- og 1600-tallet.
    Nok er Starcloud et lille firma, men de er meget optimistiske om de fordele, der er ved at sende datacentre ud i rummet.
    Senere i år vil de opsende en betydelig større satellit og har en plan:
    I begyndelsen af 2030'erne har de en plan om en 4x4 kilometer stor megastruktur i kredsløb bestående af hundredvis af individuelle satellitter koblet til et gitter, der er udstyret med en masse solvinger.
    Dette ene anlæg skulle kunne erstatte omkring 50 datacentre på Jorden.
    Man regner dog med, at det bliver Elon Musk og hans firma SpaceX, der for alvor kommer til at flytte datacentre ud i rummet. Den vision beskriver han selv på SpaceX's hjemmeside.
    SpaceX har allerede søgt om tilladelse til at opsende ikke mindre end en million satellitter ud i rummet. Et projekt, der er mindst 20-30 gange større end Starlink-projektet.
    Der er to sider af denne nyhed:
    Den ene er, at nu er SpaceX et så stort og dominerende firma, at de kan gå i gang med projekter så store, at det overstiger, hvad de 'normale' rumagenturer som NASA og ESA kan klare.
    Rumfarten er nu nået til et sted, hvor det nu er private firmaer og ikke kun regeringer, der afgør, hvordan rumfarten skal udvikle sig.
    Den anden side er regulering og regler:
    SpaceX ønsker så få regler og begrænsninger som muligt, men verden kan ikke drive rumfart i bane om Jorden, hvis der ikke er nogle regler for, hvad man må og ikke må.
    Med et meget stort antal satellitter er det vigtigere end nogensinde, og det er ikke for meget sagt, at selve rumfartens fremtid afhænger af, hvem der trækker det længste strå i den konflikt, vi kan forudse.
    Derfor skal AI ud i rummet
    Lad os se på fordelene ved at anbringe AI datacentre i rummet i baner 500–2000 km over Jorden:
    Den ene grund er datacentrenes enorme energibehov. Den anden er problemet med at slippe af med spildvarmen, så man kan holde en tilpas lav temperatur på centrene.
    Ser vi på energibehovet først, så er allerede det nuværende behov i USA enormt stort, viser tal Pew Research Centers rapport.
    Her fremgår det, at i 2024 brugte datacentrene i USA ikke mindre end 183 terawatttimer (TWh) af elektrisk energi. Det svarer til 4 procent af den samlede elproduktion i 2024.
    Det forbrug vil stige med ikke mindre end 130 procent inden 2030.
    Allerede nu er der over 12.000 datacentre fordelt over det meste af verden.
    USA er med næsten 6.000 datacentre det land, som har flest. Det er klart, det er her, man først mærker behovet for at løse energiproblemet.
    Over 60 procent af energien går til computerc...
    Show More Show Less
    9 mins
  • Homosex er udbredt blandt primater i naturen - biologer har nye bud på hvorfor

    Homosex er udbredt blandt primater i naturen - biologer har nye bud på hvorfor
    Feb 10 2026
    Det er ikke kun mennesker, der har sex med artsfæller af samme køn.
    Adfærden er påvist hos flere end 1.500 dyrearter – fra pingviner og delfiner til biller og bananfluer – men videnskaben har fortsat svært ved at forklare, hvorfor det sker.
    I evolotionsbiologien kendes spørgsmålet som 'Darwins paradoks', fordi homoseksuel adfærd ikke giver afkom og dermed ikke bidrager direkte til at sikre artens overlevelse.
    I virkeligheden er paradokset til at overse, da dyr med homoseksuelle tilbøjeligheder typisk også parrer sig med det modsatte køn.
    Hvorfor mange dyr spiller på begge hold er dog langt hen ad vejen et åbent spørgsmål.
    Nu kommer britiske biologer med mulige svar. I et nyt studie, der netop er udgivet i tidsskriftet Nature Ecology & Evolution, har forskerne kigget nærmere på homoseksuel adfærd hos primater som chimpanser og bavianer i naturen.
    Ifølge studiet kan homosex både styrke dyrenes indbyrdes relationer og alliancer og endda øge det enkelte dyrs chancer for at overleve.
    "Adfærden er udbredt og spiller tilsyneladende en vigtig rolle for både hierarki, gruppedynamik og fællesskab," siger Vincent Savolainen, professor i evolutionsbiolog ved Imperial College London og hovedforfatter til det nye studie, til Videnskab.dk.
    Meningsfulde knald
    Vincent Savolainen har tidligere været med til at påvise, hvordan rhesusaber af hankøn oftere har seksuelt samvær med andre hanner end med hunner.
    I et studie udgivet i 2023 kunne professoren og hans kolleger blandt andet beskrive, hvordan han-rhesusaber, der bestiger og tilfredsstiller hinanden seksuelt, er mere tilbøjelige til at danne alliancer. Studiet bygger på observationer af 236 han-rhesusaber på øen Cayo Santiago i Det Caribiske Hav, der blev fulgt i tre år.
    Der findes dog ikke mange af den slags langvarige studier af emnet.
    "Meget forskning på området bygger på anekdoter," siger professoren.
    "Med det nye studie har vi forsøgt at samle de bedste videnskabelige undersøgelser, hvor forskere har fulgt dyrene over tid og derfor kan sige noget om, hvor ofte adfærden finder sted og under hvilke vilkår."
    Forskerne finder blandt andet, at seksuel omgang mellem dyr af samme køn statitisk set er mere udbredt hos grupper, der oplever stressfaktorer som hårdt vejr, fødeknaphed eller glubske rovdyr.
    For eksempel har japanske makakaber, der lever i isnende kolde, sneklædte bjerge, mere homosex end nogen anden undersøgt primat-art. Observationsstudier viser, at makakerne udviser homoseksuel adfærd knap tre gange i timen.
    Også grønne marekatte har mere homosex end gennemsnittet. Arten er dybt afhængig af et fælles alarmkald, som advarer om leoparder og slanger. Her er det forskernes vurdering, at gruppens fællesskab blandt andet styrkes og vedligeholdes gennem sex – både heterosex og homosex.
    Ifølge Vincent Savolainen viser det nye studie, at seksuel adfærd mellem individer af samme køn kan hjælpe dyrene med at klare trusler og strababser.
    "Når kulden bider, føden er sparsom, og rovdyrene lurer, er det en fordel for dyrene at stå sammen og knytte stærke bånd. En af flere måder at opnå det på kan være seksuelle aktiviteter mellem individer af samme køn."
    Homosex er også mere udbredt hos arter, der lever længe, og som færdes i grupper med strenge og komplekse sociale hierarkier, hvor dyrene typisk ikke lever monogamt, altså danner stabile par.
    Det gælder blandt andre chimpanser, bjerggorillaer og bavianer.
    Socialt smøremiddel
    Det nye studie tegner et billede af homoseksuel adfærd som et udtryk for tilpasning, mener professoren.
    Han kalder homoseksuel adfærd hos primaterne for et socialt smøremiddel.
    "Det kan fremme samarbejde og samhørighed ved at styrke sociale bånd, som kan være særligt vigtige, når leveforholdene er svære. Og så kan det være en måde for dyrene at skabe alliancer på, som kan hjælpe dem frem i livet," siger han.
    "For mig at se er homoseksuel adfærd hos de her primater på niveau med at søge efter føde, passe på afkom og bekæmpe rovdyr. Det er en del af dyrenes samlede repertoi...
    Show More Show Less
    6 mins
  • Piger med autisme har langt mindre sandsynlighed for at blive diagnosticeret

    Piger med autisme har langt mindre sandsynlighed for at blive diagnosticeret
    Feb 9 2026
    Hvis du er en pige med autisme, kan du risikere at gå mange år uden at vide, hvorfor eksempelvis skole, venner og hverdagen føles ekstra svær. Et nyt stort studie viser nemlig, at piger langt oftere end drenge får deres autismediagnose sent.
    Det skriver The Guardian på baggrund af det nye studie, der er udgivet i tidsskriftet BMJ.
    Forskere fra 'Karolinska Institutet' i Sverige har i studiet undersøgt diagnoseraterne for autisme for personer født i Sverige mellem 1985 og 2020. Ud af 2,7 millioner mennesker, der var mellem 2 og 37 år gamle, blev 2,8 procent diagnosticeret med autisme.
    Studiet viser, at drenge i barndommen er langt mere tilbøjelige til at få diagnosen end piger. Samlet set var drenge tre til fire gange mere tilbøjelige end piger til at blive diagnosticeret med autisme før 10-års-alderen.
    Forskerne fandt også, at drenge i gennemsnit fik diagnosen næsten tre år tidligere end piger. Den typiske alder for diagnose var 13,1 år for drenge og 15,9 år for piger, ifølge The Guardian.
    Men forskellen mellem kønnene bliver mindre med alderen. Ifølge forskerne stiger antallet af piger, der får en autismediagnose, markant i teenageårene. Omkring 20-års alderen er andelen af mænd og kvinder med diagnosen næsten ens.
    Det udfordrer den udbredte opfattelse af, at autisme er langt mere almindeligt hos drenge.
    "Vores resultater tyder på, at kønsforskellen i, hvor udbredt autisme er, er langt mindre end tidligere antaget, fordi kvinder og piger ofte bliver underdiagnosticeret eller diagnosticeret sent," siger studiets hovedforfatter, Caroline Fyfe, til The Guardian.
    Patientforkæmperen Anne Cary peger i en kommentarartikel i tidsskriftet BMJ på, at mange piger uden diagnose i stedet bliver fejlbehandlet for andre psykiske lidelser. Hun skriver, at det ofte skyldes systematiske skævheder i måden, autisme bliver diagnosticeret på.
    Judith Brown, der er chef for evidens og forskning hos 'National autistic society', forklarer, at piger oftere 'maskerer' de traditionelle tegn på autisme, så det kan være sværere at identificere deres udfordringer.
    Men hun understeger over for The Guardian, at køn aldrig bør være en hindring for at få en autismediagnose og adgang til den rette støtte.
    "Fejldiagnosticerede autistiske kvinder kan udvikle yderligere psykiske vanskeligheder, såsom angst og depression, som følge af manglende støtte og udmattelsen af at maskere sig. Derfor er det så vigtigt, at autistiske kvinders og pigers oplevelser ikke overses, og at forældede stereotyper og forkerte antagelser endelig bliver manet i jorden," siger hun til mediet.
    Show More Show Less
    3 mins
  • Vi arbejder stadig som i 1800-tallet – og det slider på os

    Vi arbejder stadig som i 1800-tallet – og det slider på os
    Feb 9 2026
    Input. Output. Mål opfyldt. Værdi skabt. Resultater leveret.
    Det er i mange tilfælde, hvad der står tilbage, hvis vi skærer vi arbejdslivet ind til benet: Et maskinelt fokus på produktion, præstation og optimering.
    Systemet kører ufortrødent videre uden blik for den menneskelige energi, opmærksomhed og modstandskraft, der skal til for at holde det i gang.
    Over tiden kan det føre til stress, dårlig trivsel, manglende engagement og udbrændthed. Næsten halvdelen af medarbejdere verden over fortæller, at de føler sig udbrændte, og næsten tre fjerdedele oplever, at arbejdet påvirker deres mentale sundhed.
    Udmattelse er ikke et individuelt svaghedstegn
    Udmattelse er ikke et individuelt svaghedstegn. Det er i stedet en konsekvens af den måde, systemet er indrettet på. Og det er ikke en organisering, der er opstået tilfældigt: Den har dybe rødder i de strukturer, der har formet den moderne arbejdsplads.
    Meget af tænkningen går tilbage til slutningen af 1800-tallet og den amerikanske ingeniør Frederick Taylor. Det var hans ideer, der blev grundlaget for moderne ledelse.
    Frederick Taylor blev kendt for sine metoder til at øge industriel effektivitet ved at behandle medarbejdere som dele af en maskine: De blev målt, kontrolleret og optimeret.
    Selvfølgelig har meget ændret siden Frederick Taylors tid. I dag ved vi langt mere om mental sundhed og menneskers arbejdskapacitet. Alligevel fungerer mange arbejdspladser stadig efter den samme logik: et snævert fokus på præstationer og mål.
    En ny måde at se arbejdet på
    Det høje niveau af stress, mistrivsel og udbrændthed har fået os som forskere til at stoppe op.
    I takt med at bekymringen voksede over, hvordan jagten på profit udpiner klodens ressourcer, begyndte vi at stille spørgsmålet: Gør arbejdspladserne det samme mod mennesker? Slider dem ned for at skabe produktivitet, uden tanke for de langsigtede konsekvenser?
    Selvom organisationspsykologien lægger vægt på motivation, engagement og trivsel som centrale drivkræfter bag præstation, overser den ofte et afgørende spørgsmål: Hvad sker der med menneskers tid, energi, kompetencer og relationer, når de er brugt op på arbejdet?
    Mange arbejdsmodeller antager, at disse menneskelige ressourcer er uudtømmelige og fokuserer ensidigt på resultater, uden at tage hensyn til det underskud, det efterlader. Hvis der ikke er reel mulighed for at restituere og 'genoplade batterierne', fører denne måde at arbejde på til udmattelse, afstandtagen og i sidste ende udbrændthed.
    Men hvad nu, hvis arbejdet ikke behøvede at slide mennesker ned for at skabe resultater? Hvad hvis produktivitet og trivsel ikke var modsætninger, men dele af det samme system?
    Cirkulært arbejde
    Med inspiration fra den cirkulære økonomi kombineret med ledelsesteori og organisationspsykologi, foreslår vi en ny måde at forstå arbejde på. Vi kalder det cirkulært arbejde.
    Cirkulært arbejde vender den gængse logik på hovedet. I stedet for at betragte tid, energi og kompetencer som noget, der kan forbruges, bliver arbejdet set som en cyklus, hvor indsats bliver balanceret med restitution, læring og genopbygning.
    Målet er ikke blot kortsigtede resultater, men en måde at arbejde på, som mennesker kan være i uden at brænde ud.
    Kernen i cirkulært arbejde er en sammenhæng mellem medarbejdernes trivsel og virksomhedens resultater. At værne om menneskers energi, kompetencer og relationer er ikke et personalegode eller et 'nice to have'. det er forudsætningen for varig produktivitet.
    Cirkulært arbejde bygger på fire grundprincipper:
    Alle menneskelige arbejdsressourcer hænger sammen: Energi, kompetencer, viden og relationer påvirker hinanden gensidigt.
    Det er muligt at genopbygge udtømte ressourcer: Hvile, støtte og læring gør det muligt for medarbejdere at komme sig og finde nye kræfter og styrke.
    Arbejde kan enten opbygge eller nedbryde ressourcer: Måden, arbejdet er designet på, afgør, om mennesker trives eller bliver holdt tilbage.
    Bæredygtigt arbejde opstår, når ressourcer bliver beskyttet og geno...
    Show More Show Less
    6 mins
  • Sjovt tankeeksperiment: Kan bier lære os, hvordan vi kommunikerer med rumvæsener?

    Sjovt tankeeksperiment: Kan bier lære os, hvordan vi kommunikerer med rumvæsener?
    Feb 9 2026
    Menneskeheden har altid været fascineret af rummet. Vi spørger ofte os selv, om vi er alene i universet. Hvis ikke, hvordan ser intelligent liv så ud? Og hvordan ville rumvæsenerne kommunikere?
    Der er ifølge videnskaben en sandsynlighed for, at der findes liv udenfor Jorden. Men afstanden mellem stjernerne er enorm. Hvis vi en dag kommer i kontakt med rumvæsener, vil det sandsynligvis ske gennem kommunikation over meget store afstande, da vores nærmeste nabostjerne ligger 4,4 lysår væk.
    Selv set fra en optimistisk synsvinkel vil kommunikationen frem og tilbage formentlig tage mere end ti år. Hvordan vil det overhovedet kunne lade sig gøre, når vi ikke deler et fælles sprog?
    Et bud kan være at se på, hvordan vi allerede formår at kommunikere med væsener på Jorden, hvis måde at tænke på er helt anderledes end vores egen. Her kan bier bruges som eksempel i et tankeeksperiment.
    På trods af den enorme forskel på henholdsvis menneskers og biers hjerner ved vi, at begge arter kan regne. I en ny artikel i tidsskriftet Leonardo argumenterer vi derfor for, at matematik kan udgøre grundlaget for et 'universelt sprog', som en dag måske kan bruges til kommunikation på tværs af stjernerne.
    Matematik som videnskabens sprog er en gammel ide
    Tanken om matematik som noget universelt er ikke ny. Allerede i 1600-tallet skrev den italienske filosof, fysiker og astronom Galileo Galilei, at: "Naturens store bog er skrevet i matematikkens sprog".
    Science fiction har også længe leget med idéen om matematik som et universelt sprog. I romanen 'Contact' fra 1985 (og filmatiseringen fra 1997) rækker rumvæsner ud til menneskeheden via en radiosendt sekvens af primtal.
    I romanserien af Liu Cixin 'The Three-Body Problem' , der er filmatiseret på Netflix, foregår kommunikationen mellem mennesker og rumvæsener gennem løsningen af et matematisk problem i et computerspil.
    Matematik spiller ligeledes en central rolle i Ted Chiangs novelle 'Story of Your Life' fra 1998, som blev filmatiseret i 2016 under titlen 'Arrival'. Her skildres rumvæsener med en ikke-lineær oplevelse af tid og en tilsvarende anderledes måde at formulere matematik på.
    Også i virkeligheden har forskere forsøgt at kommunikere universelt gennem tal og matematik. I 1977 sendte man en besked med til fremmede livsformer i form af guld-grammofonplader indgraveret med matematiske og fysiske kvantiteter, der skal "fortælle historien om vores verden til fremmede civilisationer".
    Arecibo-budskabet fra 1974, sendt ud i rummet som radiobølger, bestod af 1.679 1'ere og 0'er, som indgår i det binære talsystem og atomnumrene for de grundstoffer, der indgår i DNA.
    Og i 2022 udviklede forskere et binært sprog, der skal introducere eventuelle udenjordiske modtagere til menneskets matematik, kemi og biologi.
    Hvordan tester man et universelt sprog uden rumvæsner?
    En skabning med to antenner, seks ben og fem øjne lyder måske som et rumvæsen, men beskrivelsen passer også på en bi (science fiction har ofte forestillet sig 'insectoid aliens', altså insektlignende rumvæsner).
    Biernes og menneskets udviklingslinjer skiltes for over 600 millioner år siden, men alligevel deler vi evner som kommunikation, social adfærd og en vis matematisk sans.
    Siden da har både mennesker og honningbier uafhængigt udviklet hver vores effektive metoder til at kommunikere og samarbejde i komplekse samfund.
    Vi udviklede sproget. Bierne udviklede 'svansedansen', som også kaldes for 8-tals-dansen, fordi bien danser i 8-taller. Denne 'svansedans'en' er et avanceret signalsystem, der angiver fødekilders placering, afstand, retning i forhold til Solen og kvalitet.
    På grund af vores enorme evolutionære afstand samt forskelle i hjernestørrelse og opbygning kan bier fungere som en slags jordisk model for insektlignende rumvæsner - i hvert fald inden for rammerne af dette tankeeksperiment.
    Forsøg med bier viser, at de forstår matematik
    I en række forsøg mellem 2016 og 2024 undersøgte vi, om bier kan lære matematik. Vi arbejdede med fritflyvende ...
    Show More Show Less
    6 mins