• Regeringen vil investere kæmpe beløb i dansk rumforskning
    Oct 20 2025
    Hele 2,7 milliarder kroner.
    Så mange penge vil regeringen bruge på dansk rumforskning over de næste fire år, skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.
    Det vil samtidig være den største danske offentlige investering på rumområdet nogensinde.
    Pengene skal blandt andet bruges på at øge Danmarks engagement i Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og dansk deltagelse i deres nye program, European Launcher Challenge, der skal hjælpe Europa med at få en mere robust og økonomisk bæredygtig mulighed for at sende raketter ud i rummet.
    De 2,7 milliarder kroner er noget af en opgradering fra det beløb, Danmark før har brugt på rumforskning og ESA.
    I 2022 brugte Danmark 254 millioner kroner på ESA-medlemsskabet. Siden er beløbet steget via etårige bevillinger. Regeringen foreslår nu at øge den frivillige del af Danmarks ESA-bidrag til 1,2 milliarder kroner for perioden 2026-2028.
    "Rummet er på kort tid blevet et meget vigtigt politisk område, og både fra et dansk og europæisk perspektiv er der ingen tvivl om, at vi er nødt til at kunne mere på egen hånd. Derfor foreslår regeringen den største danske offentlige investering på rumområdet nogensinde," fortæller uddannelses- og forskningsminiser Christina Egelund og tilføjer:
    "Vi vil blandt andet støtte udviklingen af nye kommercielle løfteraketter, som giver Europa bedre adgang til rummet. Investeringen kommer til at gavne vores sikkerhed, erhvervsliv og danne grundlag for nye videnskabelige opdagelser i rummet."
    Samtidig har Aalborg Universitet meldt ud i en pressemeddelelse, at universitetet i det nordjyske agter at spendere 530 millioner kroner på et nyt center for rumteknologi.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Maden smager anderledes på slankesprøjte
    Oct 20 2025
    Nyt studie viser, at populær slankemedicin som Ozempic, Wegovy og Mounjaro ikke kun reducerer appetitten, men kan også påvirke, hvordan maden smager.
    Forskerne undersøgte 411 personer med overvægt eller fedme, som havde brugt ét af de tre lægemidler i mindst tre måneder. Deltagerne svarede på spørgsmål om smag, appetit, mæthedsfornemmelse og madlyst.
    Resultaterne viste, at:
    21 procent oplevede, at maden smagte mere sødt
    23 procent syntes, salt smagte mere salt
    Ingen rapporterede om ændringer i surhed eller bitterhed.
    Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Diabetes, Obesity and Metabolism.
    Deltagerne meldte også om i forvejen kendte effekter af slankemedicinen. Over halvdelen af deltagerne sagde, at de generelt var mindre sultne, og næsten to tredjedele følte, at de blev mætte hurtigere end før.
    Mange rapporterede også om mindre trang til mad, altså madlyst.
    Forskerne ønskede at afdække, om der var en sammenhæng mellem ændring i smag og appetit, mæthedsfornemmelse og madlyst. Og det fandt de.
    Deltagerne, som oplevede, at maden smagte henholdsvis mere sødt eller salt, havde dobbelt så stor sandsynlighed for øget mæthedsfornemmelse.
    Deltagerne, som syntes, maden smagte sødere, havde også oftere mindre appetit og oplevede mindre madlyst.
    "Disse lægemidler virker ikke kun i tarmen og de hjerneområder, der styrer sult, men også på smagsløgsceller og de hjerneområder, der bearbejder smag og belønning," siger professor Othmar Moser, som ledte studiet ved Universitetet i Bayreuth i Tyskland, i en pressemeddelelse. Han tilføjer:
    "Det betyder, at de subtilt kan ændre, hvordan stærke smage, som sødme eller salt, opfattes. Det igen kan påvirke appetitten."
    Deltagerne opnåede i gennemsnit en markant reduktion i kropsmasseindekset (BMI), mens de brugte slankesprøjterne:
    17,4 procent reduktion i BMI med Ozempic
    17,6 procent reduktion i BMI med Wegovy
    15,5 procent reduktion i BMI med Mounjaro
    Alligevel fandt forskerne ingen direkte kobling mellem ændringer i smag og graden af vægttab.
    De, som fortalte, at maden smagte mere salt eller sødt, rapporterede altså i højere grad, at de blev mere mætte, men de tabte sig ikke mere end andre.
    "Smag er kun én af mange faktorer. Langsigtet vægtreduktion afhænger også af forbrænding, kost og fysisk aktivitet. Ændringer i smag kan gøre maden mere eller mindre tilfredsstillende, men alene er det ikke nok til at forklare vægttabet," siger Othmar Moser i pressemeddelelsen.
    Forskerne mener, at den nye viden alligevel kan være nyttig i behandlingen med slankesprøjter.
    Hvis patienterne rapporterer, at smagen ændrer sig, kan det give læger et signal om, hvordan behandlingen virker.
    Det kan også åbne for mere individuelt tilpassede kostråd - for eksempel at finde alternativer til fødevarer, som opleves som for søde eller salte.
    Studiet har dog sine begrænsninger, blandt andet at al viden er selvrapporteret. Det betyder, at det er deltagernes subjektive oplevelse, der forskes i. Derudover blev alle deltagerne rekrutteret online. De er derfor ikke repræsentative for alle, der bruger lægemidlerne.
    Alligevel mener Othmar Moser, at fundene peger på en ny og hidtil lidt kendt virkning af de meget omtalte typer slankemedicin:
    "At ændret smag kan bidrage til at regulere appetit og mæthedsfornemmelse, giver os et nyt perspektiv på, hvordan disse lægemidler faktisk virker," siger han.
    Åsne Ask Hyldmo er overlæge ved Regionalt center for fedmeforskning og innovation på St. Olavs hospital i Trondheim, Norge. Hun er enig i, at undersøgelsen har begrænsninger.
    "Det er et tværsnitsstudie, som samler data fra en vis population på ét enkelt tidspunkt. Deltagerne skal da huske tilbage til, hvordan det var ved start, og det i sig selv er grundlag for mange fejlkilder," siger hun.
    Derudover er sådanne studier ikke egnede til at sige noget om årsagssammenhænge (kausalitet). Det betyder, at vi ikke kan være sikre på, at det er medicinen, der gør, at de smager mere, eller om det er andre ting, der er årsagen.
    Allige...
    Show More Show Less
    6 mins
  • Skjulte lava-tunneler på Månen og Mars kan være bolig for de første mennesker
    Oct 20 2025
    Månen er ikke ligefrem det perfekte sted at bosætte sig. Der er ingen luft at indånde, temperaturudsvingene er enorme og man udsættes for stråling, der er langt kraftigere end på Jorden.
    Men måske kan fremtidige bosættere søge ly i naturlige grotter, der blev dannet af lavastrømme for mere end tre milliarder år siden. Satellitmålinger viser, at Månen har masser af disse lavarør.
    Før astronauterne flytter ind, skal lavarørene studeres nærmere, og nu har et hold europæiske forskere vist, hvordan det kan gøres.
    På den kanariske ø Lanzarote har de demonstreret, hvordan tre robotter kan arbejde sammen om at udforske et lavarør.
    "Det er et spændende projekt og et interessant koncept i forhold til at få udforsket lavarørene," siger lektor Simon Bøgh, der er robotforsker på Aalborg Universitet og selv er i gang med at udvikle en robot til udforskning af Månen.
    "På kort sigt, inden for de næste 20 år, giver det supergod mening at bo i lavarør på Månen. Så er man beskyttes mod stråling, man nyder godt af den termiske stabilitet under jorden, og der kan være nem adgang til ressourcer som vand-is," fortsætter han.
    I den vellykkede EU-finansierede test arbejdede den 210 kg tunge rover SherpaTT sammen med den mindre LUVMI-X om at kortlægge overfladen omkring et hul ned til et lavarør.
    Sådanne huller kaldes også skylights, og de dannes, når en del af lavarørets loft kollapser.
    Når robotterne kommer til Månen, skal roveren LUVMI-X køre helt hen til hullet og skyde en lille sensorpakke ned i det, så åbningens form og dimensioner kan blive kortlagt.
    I testen på Lanzarote blev sensorerne dog sænket ned i lavarørets åbning i stedet for at falde frit.
    Det skete for at simulere tyngdeaccelerationen på Månen, hvor ting falder meget langsommere end på Jorden. På Jorden har vi en tyngdeacceleration på cirka 9,8 m/s2, mens den kun er 1,6 m/s2 på Månen.
    Ved hjælp af 3D-kortet af åbningen kunne forskerne nu finde det bedste sted at forankre Sherpa TT, som nu fik til opgave at nedsænke den lille, 20 kg tunge Coyote III ned til bunden af lavarøret.
    Her kørte den rundt og kortlagde grotten med to kameraer med indbyggede afstandsmålere samt en jordradar. Coyote III kørte mere end 235 meter inde i den lavaskabte grotte, hvor den overvandt stigninger på op til 25 grader i grus, sand og småsten.
    3D-kort over lavarør på Månen vil være uhyre nyttige, når det gælder om at finde rør, der kan forvandles til månebaser.
    "Nogle af lavarørene er meget store, og måske kan de gøres tryksikre, så man kan opretholde en atmosfære. Så skal man ikke slæbe så meget med til Månen, for at man kan bo der," siger Simon Bøgh.
    "Den naturlige geometri kan fungere som bærende struktur og strålingsskjold, og det lokale månestøv kan bruges som ekstra afskærmning og materiale til byggeri. Dermed reducerer vi opsendelsesmassen markant og gør de første ophold langt mere realistiske."
    Simon Bøgh tror dog ikke på, at lavarør er ideelle bosteder på længere sigt. De kan være en udfordring for den mentale sundhed, påpeger han.
    "Man har måske ikke lyst til at bo under jorden i alt for lang tid. Man vil nok gerne se dagslyset og følge solopgange og solnedgange.
    Man kan dog forestille sig, at der kommer lys ind ad store, lufttætte ovenlysvinduer i de naturlige skylights, men der findes også andre koncepter for månebaser. For eksempel forskes der i oppustelige habitater, der dækkes til med månestøv for at beskytte mod stråling.
    Forskerne bag forsøget ved endnu ikke, hvornår en robotmission til et lavarør på Månen kan blive virkelighed. Men nu ved de i det mindste, at idéen med at lade en robottrio udforske lavarør ikke er helt tosset.
    Show More Show Less
    4 mins
  • Denne ofte glemte dværgplanet er uhyre interessant, når vi snakker om liv i rummet
    Oct 19 2025
    Når man taler om liv i Solsystemet, er der en dværgplanet, som næsten aldrig omtales, og det er Ceres.
    Ceres kredser om Solen i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter og var i mange år bare kendt som den største asteroide, men i 2006 blev den 'forfremmet' til at være dværgplanet ligesom Pluto.
    Indtil rumsonden Dawn ankom og i tre år fra 2015-2018 kredsede om Ceres, var der ingen, som forbandt den lille klode med liv.
    Men opdagelser fra Dawn har ændret dette billede, og nu anser man det for muligt, at der for mellem 2,5 og 4 milliarder år siden har været gunstige forhold for liv.
    I dag er Ceres sandsynligvis død, men der skulle teoretisk være mulighed for at finde spor af liv, ganske som Perseverance har fundet mulige spor af liv på Mars.
    Ceres blev opdaget 1. januar 1801 af den katolske præst og astronom Giuseppe Piazzi fra Sicilien. Han var med i en gruppe på 24 astronomer, som ledte efter en planet i det store tomrum mellem Mars og Jupiter.
    Piazzi kunne ikke vide det, men Ceres var bare den første og største af de mange tusinde asteroider, der findes i et bredt bælte mellem Mars og Jupiter.
    Hurtigt efter opdagelsen af Ceres fandt astronomerne yderligere tre asteroider, nemlig Pallas, Juno og Vesta, men derefter gik der næsten 40 år, før man fandt den næste i 1845.
    År 1900 var tallet vokset til omkring 450, og siden da er det gået hurtigt, efterhånden som de astronomiske teleskoper blev flere og bedre.
    I dag skønnes det, at tallet er over 1,5 millioner asteroider med en diameter på over 1 km.
    Man diskuterede meget, om:
    asteroidebæltet var resterne af en større planet, som på en eller anden måde var blevet ødelagt, måske ved et sammenstød
    eller om asteroiderne bar byggeklodser til planeter, der aldrig var blevet dannet på grund af den stærke tyngdekraft fra Jupiter
    Det er den sidste teori, man anvender i dag som grundlag for studiet af asteroidebæltet.
    Det må nok indrømmes, at da Dawn fik taget de første nærbilleder af Ceres, var muligheden for liv ikke lige det første man tænkte på.
    Billederne viste en kraterdækket klode, der fik den til at ligne vores egen måne. Der er ingen atmosfære, og på grund af den store afstand til Solen er gennemsnitstemperaturen helt nede på -110 grader.
    Desuden er Ceres med en diameter på bare 940 km så lille, at tyngdekraften på overfladen kun er 3 procent af tyngdekraften her på Jorden. Det er så lidt, at det vil være svært at gå på overfladen, da næsten hvert eneste skridt vil føre til, at man kommer til at svæve flere meter, før man igen får fast grund under fødderne.
    Der var dog et enkelt lyst område, som ved en nøjere undersøgelse viste sig at være en såkaldt kryovulkan, og den opdagelse kom helt til at ændre vores opfattelse af Ceres.
    Man kendte godt til kryovulkaner, men det var på kloder meget længere fra Solen end Ceres. Den første observerede kryovulkan var på Neptuns måne Triton, men de findes også andre steder, således er der tegn på kryovulkaner på Pluto og Saturns måner Titan og Enceladus
    Navnet kryovulkan betyder, at det er en 'kold vulkan' sammenlignet med de vulkaner, vi kender her på Jorden, der jo udsender lava ved en meget høj temperatur mellem 700 og 1.200 grader.
    Til sammenligning er 'lavaen' i en kryovulkan mest i form af vand ved en meget lavere temperatur, men vulkanerne kan også udsende gasser som CO2 og metan.
    Kryovulkanen på Ceres fik derfor meget passende navnet 'Ahuna Mons' efter en drage, der ikke spyede ild, men is.
    Ahuna Mons er ikke det eneste område på Ceres med lyse aflejringer, der tyder på, at stof er kommet op fra det indre.
    Et andet område er det såkaldte Occator-krater omkring 670 km fra Ahuna Mons, som også viser tegn på cryovulkanisme. Man mener, at det lyse stof i Occator-krateret er natriumkarbonat (Na₂CO₃).
    Opdagelsen af kryovulkaner på Ceres, har stor betydning for muligheden for liv på Ceres. For vulkanerne viser jo, at det indre af Ceres engang har været varm nok til at smelte is til vand og presse dette vand op til overfladen.
    Denne varme blev f...
    Show More Show Less
    9 mins
  • Hvorfor bliver jeg så varm og svedig, når jeg sover?
    Oct 19 2025
    Det er vel nærmest opskriften på dansk hygge, som vores læser Carina beskriver. Hun kan nemlig godt lide at ligge og have det rart under et tæppe på sofaen.
    Der er bare ét problem: Hvis hun kommer til at tage sig en 'mormor', vågner hun 10-20 minutter senere - og er helt svedig.
    "Hvad er det, der sker i kroppen, når den falder i søvn?," spørger hun undrende Videnskab.dk's læserbrevkasse, 'Spørg Videnskaben' - et godt spørgsmål, der har fået flest stemmer i vores læserafstemning.
    For kan det passe, at hendes krop har en fin temperatur, mens hun hygger som sofakartoffel, men så snart hun falder i søvn, bliver hun forvandlet til en bagt kartoffel.
    "Hvad er det kroppen har gang i?," spørger hun.
    Dét vil søvnekspert Poul Jennum gerne svare på, og han afslører fra første minut i telefonen med Videnskab.dk's journalist, at vores læser er inde på intet mindre end "en af kroppens grundfunktioner".
    Poul Jennum er professor i klinisk neurofysiologi samt overlæge og leder af Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital. Han forklarer, at en grundlæggende funktion ved søvnen er lige præcis at regulere vores kropstemperatur.
    Men egentlig skal vi starte med hypothalamus, fortæller Poul Jennum. Det er en dyb del af hjernen, der styrer mange af kroppens vigtige funktioner som kropstemperatur, sult, tørst og søvnrytme. Derfor kaldes hypothalamus også for 'kroppens kontrolcenter'.
    En grundlæggende funktion i hypothalamus er døgnrytmereguleringen, som igen regulerer en lang række funktioner i vores krop, ikke mindst kroppens temperatur og energiomsætning.
    Når de to funktioner er relevante at nævne, så er det, fordi meningen med søvnen blandt andet er, at kroppens skal afgive energi, forklarer Poul Jennum.
    Én måde at afgive energi på er, at alle de små blodkar udvider sig.
    Men der findes også en anden måde, som taler lige ind i Carinas spørgsmål. For en anden måde er ved, at kroppen producerer væske. Når kroppen fordamper væsken ved at svede, bruger den energi på det. Og sveden får samtidig kroppen til at køle af, hvilket får kropstemperaturen til at falde.
    Ergo: Når kroppen har det varmt og sveder - i solskin, i for varmt tøj eller under et tæppe, når den sover - så handler det altså om, at kroppen er i gang med det modsatte: Nemlig at sænke sin temperatur, forklarer Poul Jennum.
    Hvorfor er det så vigtigt, at kroppen sænker sin temperatur, når vi sover? For rart er det jo ikke for vores læser, der vågner fra sin lur helt svedig.
    Her henviser Poul Jennum til et berømt studie, som den amerikanske professor og pioner inden for søvnforskning, Allan Rechtschaffen, stod bag tilbage i 1989.
    Allan Rechtschaffen viste som den første søvnens livsvigtige funktion: Rotter, der kontinuerligt blev berøvet søvn, led nemlig alvorlige helbredseffekter og døde efter cirka to uger.
    Men studiet viste også noget andet interessant:
    "Når rotterne ikke sov, så faldt deres temperatur ikke. I stedet steg den og steg den, til de til sidst døde," fortæller Poul Jennum.
    Dermed opdagede man, at søvn er afgørende for kroppens temperaturregulering. Årsagen har man siden fundet ud af: Der sker en række afgørende metabole forandringer i kroppen - det vil sige i kroppens kemiske processer - hvis man ikke sover.
    "Fraværet af søvn er uforeneligt med liv. Søvn er hele grundsubstansen i liv. En af de mest centrale mekanismer til regulering af kroppen," slår Poul Jennum fast.
    Så når Carina spørger, hvorfor hun vågner efter 10-20 minutters lur og er varm og svedig, så er svaret altså, at hendes krop helt efter planen er ved at nedregulere sin temperatur, og det gør den ganske enkelt blandt andet ved at svede.
    Men nu er det jo ikke kun en søvnprofessor, vi har fat i. Poul Jennum er også læge, og han føler sig forpligtet til at supplere med undtagelser til reglen. For selvom hypothalamus og døgnrytmeregulering er de naturlige årsager til varme og sved under søvn, så kan der også være andre årsager til nattesved.
    Faktisk er nattesved et symptom, der knytter sig til en række sygdomm...
    Show More Show Less
    5 mins
  • Tipping points: Lyder skræmmende, men der er håb endnu
    Oct 19 2025
    I takt med at kloden bliver varmere, risikerer vi at overskride en række katastrofale 'tipping points': Det er grænser, hvor Jordens systemer som iskapper og regnskove ændrer sig uigenkaldeligt.
    Forskere har længe advaret om, at risikoen for at passere flere tipping points øges, hvis de globale temperaturer stiger og forbliver mere end 1,5 grader celsius i forhold til det førindustrielle niveau.
    Hvert af disse systemer, som f.eks. Amazonas-regnskoven eller Grønlands iskappe, bliver mere sårbare, efterhånden som temperaturen stiger: Varmen får isen til at smelte hurtigere eller skovene til at tørre ud, hvilket gør dem endnu mere udsatte for yderligere forandringer.
    Hvad værre er: Systemerne kan have effekt på hinanden.
    Smeltevand fra Grønlands iskappe kan svække havstrømmene i det nordlige Atlanterhav, hvilket forstyrrer mønstre i luft- og havtemperaturerne samt de marine fødekæder.
    Med disse advarsler for øje besluttede 194 lande for 10 år siden at satte sig et mål: At afværge at klodens temperatur stiger mere end 1,5 grader. Alligevel blev denne grænse overskredet midlertidigt i 2024.
    Termen 'tipping point' bruges ofte til at illustrere denne problematik, men dommedagsbudskaber kan give os følelsen af magtesløshed og få os til at sætte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet nytter at træde på bremsen.
    Jeg er geolog og har studeret havet og klimaet i mere end et årti. Jeg har for nylig tilbragt et år i Kongressen i USA med at arbejde på tværpolitisk klimapolitik, og jeg ser stadig grund til optimisme.
    Det hjælper at forstå, hvad et tipping point egentlig er, og hvad vi ved om, hvornår det enkelte tipping point risikerer at blive overskredet.
    Et tipping point er en metafor for en udvikling, der løber løbsk. Små forandringer kan bringe et system ud af balance. Når en grænse først er overskredet, forstærker forandringerne sig selv og vokser, indtil systemet omdannes til noget helt nyt.
    Næsten samtidig med at 'tipping points' blev en del af klimavidenskabens sprogbrug, efter Malcolm Gladwells bog 'The Tipping Point: How Little Things Can Make a Big Difference' fra 2000, advarede forskere offentligheden mod at forveksle politiske målsætninger for global opvarmning med præcise grænser.
    Den videnskabelige virkelighed omkring tipping points er mere kompleks end blot at overskride en temperaturgrænse.
    I stedet har de forskellige dele af klimaet en gradvis stigende risiko for at blive skubbet ud over kanten, for hver brøkdel af en grad temperaturen stiger.
    For eksempel er begyndelsen på et langsomt kollaps af Grønlands iskappe, som kan få det globale havniveau til at stige med omkring 7,4 meter, ét af de mest sandsynlige tipping points i en verden, der er mere end 1,5 grader varmere end før industrialiseringen.
    En del modeller placerer den kritiske grænse ved 1,6 °C, mens nylige simuleringer anslår, at en løbsk afsmeltning kan begynde ved omkring 2,7 °C.
    Begge simuleringer vurderer, hvornår sommerens afsmeltning vil overstige vinterens nedbør, men det er langt fra en eksakt videnskab at forudsige fremtiden.
    Sådanne fremskrivninger produceres ved hjælp af avancerede klimamodeller, der simulerer samspillet mellem atmosfære, oceaner, land og is.
    Disse virtuelle laboratorier giver forskerne mulighed for at udføre eksperimenter, hvor temperaturen gradvist hæves for at se, hvornår de enkelte systemer begynder at tippe over i en ny tilstand.
    Klimaforskeren Timothy Lenton identificerede første gang klimatiske tipping points i 2008. I 2022 vendte han og hans team tilbage til spørgsmålet om temperaturgrænser og sammenbrud og integrerede over et årtis ekstra data i mere avancerede computermodeller.
    Deres ni centrale tipping points omfatter store komponenter af Jordens klimasystem som iskapper, regnskove og havstrømme.
    De undersøgte også grænsen for mindre, men meget afgørende tipping-elementer, blandt andet omfattende koralblegning og udbredt optøning af permafrost.
    En del tipping-elementer, som den østantarktiske iskappe, er dog ikke i umiddel...
    Show More Show Less
    9 mins
  • Verdens ældste: Forskere afslører de mulige grunde til hendes lange liv
    Oct 19 2025
    To verdenskrige, den spanske borgerkrig, den spanske syge og en coronapandemi.
    Alt det overlevede den spanske kvinde Maria Branyas Morera, der sidste år døde som verdens ældste menneske.
    117 år og 168 dage gammel.
    Det er noget af en præstation at blive så gammel. Ja, så stor en præstation at forskerne længe har holdt øje med den spanske kvinde, for hvad fortæller hendes gener os om at leve så længe?
    I et nyt studie, publiceret i Cell Reports Medicine, har spanske forskere undersøgt Maria Branyas Morereas biologiske alder ved at aflæse de små kemiske mærker på hendes DNA.
    De fandt ud af, at hendes biologiske alder var omkring ti år yngre end hendes reelle alder. Det tyder på, at hendes krop ikke er ældet så hurtigt, som den kunne have gjort.
    "Det er interessant, at hendes biologiske alder ser ud til at være under 117 år, for det er vores bedste markør for, hvor hurtigt vi ældes," siger Morten Scheibye-Knudsen, aldringsforsker ved Københavns Universitet og aktuel med bogen 'Udødelig'.
    Mere konkret fandt forskerne i studiet ud af at;
    Maria Branyas Morera havde varianter af gener, som man meget sjældent finder i befolkningen. Det tyder på, at generne har en speciel funktion, der beskyttede hende mod almindelige aldersrelaterede sygdomme som hjertesygdomme og kræft.
    Inflammatoriske markører i hendes blod var lave. Hendes krop kæmpede ikke konstant med inflammation, en kendt drivkraft for aldersrelaterede sygdomme.
    Bakterierne i hendes tarm lignede nogle hos en meget yngre person. Det kan skyldes gavnlige bakterier fra slægten Bifidobacterium, der er essentielle for tarmsundheden, og som typisk aftager hos ældre personer. Ifølge forskerne kan det daglige indtag af yoghurt have haft en positiv effekt.
    Det er et spændende studie, mener Lene Juel Rasmussen, professor i molekylær aldring og tidligere leder for Center for Sund Aldring på Københavns Universitet.
    "117 år og 168 dage, det er jo virkelig gammelt. Og det ser da ud til, hun har haft gode gener, når vi ser på de her kendetegn for aldring som for eksempel energi-metabolisme, mikrobiom, kronisk inflammation og telomerlængde," siger Lene Juel Rasmussen.
    "Af gode grunde har vi ikke meget data endnu fra de her 'super-centenarians', som bliver over 100 år. For der er ikke så mange," tilføjer hun.
    En super-centenarian er en person, der er 110 år eller ældre. Kun én ud af godt 1.000 mennesker når den alder.
    I studiet peger forskerne på, at Maria Branyas Morera levede så længe, fordi hun ganske enkelt var heldig at vinde i det genetiske lotteri. Hun besad gener, der beskyttede mod almindelige aldersrelaterede sygdomme.
    "Hun har været superheldig, ja. For det ser ud til, at hun har varianter af de vigtige gener, der sørger for, hun ikke er blevet alvorligt syg," siger Lene Juel Rasmussen.
    Forskerne peger også på, at hendes livsstil kan have haft en positiv effekt på hendes lange levetid.
    Hun boede på landet, og hun dyrkede moderat motion. For det meste gik hun en time om dagen. Hun spiste middelhavskost og tre portioner yoghurt dagligt. Hun røg hverken tobak eller drak alkohol.
    Et stort socialt netværk havde hun også med mange børne- og oldebørn.
    "Vi ved jo fra andre studier, at vores livsstil har en meget stor effekt på aldring, ligesom gener har. Så det er formentlig hendes livsstil i samspil med gode gener, der bidrager til hendes lange levealder," siger Lene Juel Rasmussen.
    Men hun skynder sig også at tilføje, at det er vigtigt, vi tager forbehold ved studiet, som forskerne bag også understreger.
    Det er et casestudie, for forskerne har kun undersøgt én enkelt person. Derfor kan vi ikke konkludere, at Maria Branyas Moreras gener eller livsstil er vejen til et langt liv.
    Det er Morten Scheibye-Knudsen enig i.
    "Jeg er overrasket over, at studiet er udført, for normalt er der slet ikke økonomiske midler til sådan et studie. Og vi kan ikke bruge det som et videnskabeligt resultat, når der er tale om et casestudie," siger han.
    "Det er grunden til, at der normalt er flere end én person m...
    Show More Show Less
    6 mins