Episodes

  • Nyt studie: Slankemedicin kan måske også virke mod afhængighed af rusmidler

    Nyt studie: Slankemedicin kan måske også virke mod afhængighed af rusmidler
    Apr 9 2026
    I de seneste år er brugen af lægemidler som Wegovy og Saxenda steget kraftigt i behandlingen af overvægt og fedme.
    Disse lægemidler, som indeholder stoffer, der efterligner et naturligt hormon kaldet GLP-1, blev oprindeligt udviklet til at behandle type 2-diabetes, men de har altså også vist sig at være effektive slankemidler.
    Samtidig har forskere fået øje på andre mulige sundhedseffekter ved slankemedicinen. Blandt andet tyder noget på, at midlerne også kan virke mod afhængighed.
    Et studie fra sidste år viste, at personer med alkoholafhængighed, som brugte GLP-1-medicin, havde lavere risiko for at blive indlagt på hospitalet på grund af alkohol.
    Andre studier har vist, at folk drak mindre, mens de var på slankemedicin.
    Nu tyder et nyt stort studie, offentliggjort i BMJ, på, at medicinen i en vis grad kan modvirke afhængighed af flere typer rusmidler som alkohol, kokain, nikotin og opioider.
    Bygger på data fra 600.000 personer med diabetes
    I studiet har forskerne brugt sundhedsdata fra 600.000 veteraner i USA med type 2-diabetes. Veteranerne blev fulgt i op til tre år.
    Forskerne sammenlignede personer, der fik GLP-1-analoger mod diabetes, med personer, der fik anden behandling.
    Resultatet viste, at veteranerne i gruppen, der fik GLP-1-lægemidler, havde lavere risiko for at udvikle afhængighed af alkohol, nikotin og narkotiske stoffer.
    De blev også sjældnere indlagt på hospital som følge af rusmiddelproblemer.
    Dæmper ikke kun appetitten på mad
    Der er lavet flere studier, som tyder på, at lægemidlerne kan have effekt på andet end reguleringen af appetitten, siger professor Jørgen Bramness, som er speciallæge i psykiatri og rusmiddelforsker.
    "I flere år har der været tegn på, at lægemidlerne kan forebygge alkoholafhængighed. Sidste år kom der også et studie, som peger på, at midlerne kan forebygge opioidoverdoser."
    I følge det nye studie ser det ud til, at GLP-1-medicin kan hjælpe mod flere former for rusmiddelafhængighed.
    "Det ser ud til, at det dæmper appetitten på rigtig meget. Det er interessant," siger Jørgen Bramness.
    Lavere risiko for afhængighed og indlæggelser
    Er tiden så kommet til at tage lægemidlerne i brug til mennesker, der kæmper med afhængighed? To ting står i vejen, siger Jørgen Bramness.
    Men lad os først tage et kig på det nye studies resultater:
    Veteranerne i gruppen, der brugte GLP-1-medicin, havde 18 procent lavere risiko for at blive diagnosticeret med alkoholafhængighed end dem, der fik anden behandling.
    De havde også 20 procent lavere risiko for at udvikle afhængighed af kokain og nikotin.
    Blandt veteranerne, der allerede havde en rusmiddelafhængighed, var der færre alvorlige hændelser i gruppen, som fik GLP-1-medicin.
    I denne gruppe var der 50 procent færre dødsfald som følge af alkohol og narkotika, 39 procent færre overdoser og 26 procent færre rusmiddelrelaterede hospitalsindlæggelser.
    To forhindringer, før medicinen kan bruges mod afhængighed
    Da Jørgen Bramness så det nye studie, sendte han en besked til en kollega og spurgte, om det ikke er på tide at tage medicinen i brug til mennesker, der kæmper med problemer med rusmidler.
    "Min kollega svarede helt korrekt med to ting," siger han og lister op:
    For det første er det her meget dyrt.
    Det kan man diskutere, hvor meget vægt man skal lægge på, siger Jørgen Bramness. Men det er relevant i forhold til det andet punkt:
    Hvad sker der med folk, når de stopper med medicinen?
    "Det ved vi en del om fra behandling med GLP-1-agonister på klinikker for overvægt. Så længe de er tilknyttet klinikken, får de medicinen. Når forløbet slutter, har de ikke råd til selv at betale for den. Der er mange rapporteringer om voldsom sult, når behandlingen stopper."
    Vi ved med andre ord ikke nok om, hvad der sker med brugen af rusmidler, i det øjeblik folk stopper med noget, som har dæmpet trangen, siger Jørgen Bramness.
    Vil vi så se flere overdoser?
    "Det er der brug for forskning i, før vi ved."
    Hvem har mest gavn af det?
    Jørgen Bramness mener, at GLP-1-agonisterne kan lær...
    Show More Show Less
    5 mins
  • Mytedrab: Introverte er ikke nødvendigvis de bedste til at lytte

    Mytedrab: Introverte er ikke nødvendigvis de bedste til at lytte
    Apr 9 2026
    Mange tror måske, at den stille i klassen eller vennegruppen også er den, der er bedst til at lytte. Men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen.
    Det skriver University of Minnesota i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie, der er udgivet i tidsskriftet Journal of Vocational Behavior.
    Forskerne bag studiet har undersøgt, om der rent faktisk er en sammenhæng mellem personlighed og evnen til at være en god lytter.
    Svaret ser ifølge studiet ud til at være nej.
    Ifølge pressemeddelelsen fandt forskerne i de fire studier ingen fordel for introverte. I to af delstudierne var der endda en lille tendens til, at de ekstroverte blev opfattet som lidt bedre lyttere.
    Forskerne undersøgte lytning i fire forskellige situationer:
    i almindelige samtaler,
    i projektgrupper,
    i en-til-en-møder
    og interaktion ved konferencer.
    Deltagerne i studiet vurderede både sig selv og hinanden på, hvor gode de virkede til at lytte.
    Her kiggede de blandt andet på synlige tegn som afbrydelser, hvor meget man selv talte, og om man viste positiv energi. De så også på mindre synlige tegn - altså om personen mest var optaget af sig selv under samtalen.
    "Det er let at tro, at en person, der er stille, også lytter bedre, men det er mere nuanceret end som så," siger lektor og medforfatter Elizabeth Campbell om studiet i pressemeddelelsen.
    Hun tilføjer også, at god lytning i højere grad handler om, at man viser opmærksomhed og engagement overfor den, der taler.
    Ifølge forskerne peger studiet derfor på, at lytning bør ses som en færdighed, man kan træne, og ikke som noget, der automatisk følger med en bestemt personlighedstype.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Var flyvende pestrotter Nazitysklands hemmelige våben?

    Var flyvende pestrotter Nazitysklands hemmelige våben?
    Apr 9 2026
    I januar 1944 kunne danskerne læse en opsigtsvækkende og skræmmende nyhed i det illegale blad De Frie Danske med overskriften:
    "Er pestbefængte Rotter Tysklands nye hemmelige Vaaben?"
    Bladet kunne fortælle, at tyskerne havde oprettet kæmpe rottefarme i flere lufthavne i Danmark, blandt andet i Kastrup Lufthavn.
    Ifølge artiklen ville tyskerne kaste "pestbefængte Rotter" ned fra lavtflyvende fly som en form for biologisk våben.
    Jeg stødte på rygterne om de flyvende pestrotter i forbindelse med arbejdet til min kommende bog 'Flugten over Sundet', der handler om danske officerer i eksil under 2.verdenskrig. Og det var blot et rygte blandt mange.
    Men historien er så pudsig, at jeg simpelthen måtte dele den. Samtidig giver den indblik i hverdagen i det besatte Danmark, hvor troværdige oplysninger ikke altid var nemme at komme i besiddelse af.
    Rygtebørs Danmark
    Rygter og sladder oplevede gyldne dage under krigen.
    Besættelsesmagten masseovervågede kommunikationsforbindelserne og kontrollerede pressen, så rygter blev en væsentlig kilde til information, men også til mis- og desinformation.
    På grund af pressecensuren nærede danskerne en skepsis over for de almindelige medier, og hundredvis af illegale aviser voksede frem i medielandskabet.
    Men de illegale blade og aviser videregav ofte rygter, som de ikke havde mulighed for at be- eller afkræfte. Da arbejdet foregik i stor hemmelighed, var det ganske enkelt ikke muligt at interviewe vidner eller lave research.
    Og ofte var det så godt som umuligt at skille skidt fra kanel og vide, om noget var sandt eller ej.
    I den situation valgte mange redaktører hellere at advare en gang for meget end en gang for lidt.

    De flyvende rotter
    Den absurde nyhed om de flyvende pestrotter var en af de historier, som ikke kunne verificeres – og den vakte bekymring.
    Rygter om, at tyskerne arbejdede på et "vidundervåben" (Wunderwaffen), der kunne ændre slagets gang, havde længe floreret.
    Og forestillingen om rotter som biologisk krigsførelse virkede i situationen ikke helt utænkelig.
    Rotter havde faktisk været i spil tidligere. Den britiske sabotageorganisation Special Operations Executive (SOE) eksperimenterede nemlig med at sy sprængstof ind i døde rotter.
    Tanken var, at tyskerne skulle finde de døde dyr og smide dem i ilden for at slippe for sygdomme, hvorefter rotterne ville eksplodere.
    Planen blev aldrig realiseret. Tyskerne fik fingre i det første parti bomberotter, og hele projektet blev afblæst.
    Til gengæld skabte kendskabet til de eksplosive rotter panik. Ifølge en SOE-rapport blev den tyske frygt og det ekstra kontrolarbejde faktisk "en større succes for os, end hvis rotterne rent faktisk var blevet brugt."
    Pestrotterne lægges til hvile
    Historien om pestrotterne nåede også Sverige, hvor den danske militære efterretningstjeneste var flygtet til i efteråret 1943. Og selv rygter blev registreret og vurderet.
    Efterretningstjenesten erfarede, at rygterne var begyndt hos en dansk kvinde, der arbejdede for besættelsesmagten i Kastrup Lufthavn.
    En tysk officer havde fortalt hende, at en masse pestbefængte rotter var kommet til Danmark.
    Efterretningstjenesten fandt også en anden senere kilde til historien: En Siemens-ansat, der havde spist på en restaurant i Indre By i København.
    Han overhørte en samtale mellem to mænd, hvor den ene fortalte, at han dagen før havde mødt en lastbilchauffør, der kom kørende med en masse bure. De var fyldt med rotter, som skulle ud til lufthavnen.
    Rotterne var tilsyneladende endnu ikke inficeret, da de var livlige og åd franskbrød. Men chaufføren havde påpeget: "De skal nok videre til England".
    Efterretningstjenesten afskrev dog pestrotterne som falske rygter.
    I deres rapport i Stockholm konkluderede de, at hele historien var baseret på andenhåndsberetninger . Tjenesten afsluttede med at sige, at nu lader vi rygterne om pestrotterne "trygt hvile igen".
    Rygter som våben
    Historien om rottefarmene i de danske lufthavne er næppe sand, men den illustrerer, hvordan rygter kan være et...
    Show More Show Less
    5 mins
  • Professor forklarer de skjulte udfordringer ved livet på Månen

    Professor forklarer de skjulte udfordringer ved livet på Månen
    Apr 8 2026
    For første gang siden Apollo-missionerne forbereder vi os ikke bare på en smuttur til Månen, men på at bo og arbejde der i uger, måneder og med tiden flere år.
    Men hvordan ville det egentlig være at opholde sig i længere tid på Månens overflade?
    Svaret er: fascinerende, ekstremt krævende og barskt.
    En spændende ny tidsalder for udforskningen af det dybe rum er undervejs.
    Det amerikanske Artemis-program har som mål at etablere en base på Månens overflade, hvilket markerer et grundlæggende skifte i måden, vi udforsker rummet på.
    I stedet for blot at efterlade 'flag og fodaftryk' som Apollo-missionerne, ønsker NASA at etablere en varig menneskelig tilstedeværelse på Månen og bringe astronauter til Månens sydpol; et område, der endnu ikke er udforsket af mennesker.
    Artemis-programmet sker i etaper.
    I 2022 testede Artemis I-missionen med succes Space Launch System-raketten (SLS) og Orion-rumfartøjet som et samlet system med en ubemandet mission rundt om Månen.
    2. april 2026 blev fire astronauter sendt på en 10 dage lang tur rundt om Månen.
    Som NASA's første bemandede flyvning med Orion og SLS er Artemis II en helt central mission, der skal bekræfte, at systemer, som skal holde astronauterne i live med ilt, vand og mad, navigation, termisk beskyttelse og operationer i det dybe rum, fungerer sikkert med mennesker ombord.

    Før mennesker kan bo på Månen, skal rejsen derhen være dokumenteret sikker og pålidelig.
    Men NASA's langsigtede vision rækker langt ud over de første missioner.
    Rumagenturet planlægger at bruge 20 milliarder dollar (knap 130 milliarder kroner, red.) på en base på Månens overflade, som skal gøre det muligt at gennemføre gentagne og gradvist længere ophold.
    Formålet er at lære, hvordan mennesker kan arbejde og opholde sig bæredygtigt væk fra Jorden, hvilket på sigt skal bane vejen for fremtidige bemandede missioner til Mars, som er det helt store mål i horisonten.
    Helbredsmæssige udfordringer
    Et liv på Månen vil udfordre alle kroppens organsystemer.
    Forholdene på Månen udsætter astronauter for et særligt 'space exposome', som er de fysiske, kemiske, biologiske og psykologiske belastninger, som mennesker bliver udsat for i rummet.
    Det er blandt andet:
    Lav tyngdekraft, som er omkring en sjettedel af Jordens.
    Længerevarende eksponering for kosmisk stråling.
    Ekstreme temperaturskift.
    Giftigt månestøv.
    Isolation.
    Forstyrrede døgnrytmer.
    Lange perioder i indelukkede omgivelser.
    I modsætning til astronauter i lavt kredsløb om Jorden vil astronauterne på Månen i vidt omfang opholde sig uden for Jordens beskyttende magnetfelt.
    Det betyder større eksponering for rumstråling, som kan skade DNA, svække immunforsvaret og påvirke både hjernen og kredsløbet på mere subtile, men potentielt alvorlige måder.
    Den lave tyngdekraft ændrer også den måde, blod, ilt og væske bevæger sig rundt i kroppen på.
    Vægtløshed kan forstyrre transporten af blod, ilt og glukose til hjernen og dermed på sigt øge risikoen for neurologiske problemer og forstyrrelser i kredsløbet.
    Det er ikke nok at se på kroppens enkelte organer hver for sig, hvis vi virkelig vil forstå disse farer.
    Vi er nødt til i stedet at betragte det såkaldte 'space integrome', som er kroppens samlede, indbyrdes forbundne reaktion på forholdene i rummet, hvordan for eksempel hjerne, kredsløb, muskler, knogler, immunforsvar og stofskifte påvirker hinanden væk fra Jorden.
    En enkelt lille forstyrrelse i ét system kan få konsekvenser for resten af kroppen.
    Noget af det mest udfordrende er, at mange af de fysiologiske forandringer, der opstår i rummet, udvikler sig snigende.
    Astronauter kan føle sig raske, mens problemerne hober sig op under overfladen og først viser sig måneder eller endda år senere.
    Det er også derfor, at NASA lægger så stor vægt på overvågning af astronauternes fysiologi og på at begrænse de sundhedsmæssige risici i Artemis-programmets videnskabelige strategi.
    Træner i rummet
    Den gode nyhed er, at mennesker er bemærkelsesværdigt tilpasningsdygtige. Udfordringen er at...
    Show More Show Less
    7 mins
  • Fyr løs! For lang tid mellem udløsninger skader mænds sæd

    Fyr løs! For lang tid mellem udløsninger skader mænds sæd
    Apr 8 2026
    Lad være med at holde for længe på din sæd.
    Det er budskabet fra en gruppe forskere til mænd, som gerne vil gøre en kvinde gravid.
    "Vores nye undersøgelse viser, at sæd, der bliver lagret under længere tids seksuel afholdenhed, faktisk 'ældes' og bliver forringet i kvalitet," skriver tre forskere fra Oxford University i en artikel om deres fund.
    Deres konklusion hviler på en såkaldt metaanalyse.
    Her gennemgår de resultater fra 115 internationale studier på området med data fra knap 55.000 mænd, og på tværs af sædprøver finder de en fællesnævner:
    Evnen til at befrugte et æg falder i takt med cellernes tid i testiklerne.
    Ventepositionen udsætter sæden for det, forskerne betegner som 'oxidativ stress', cellerne bliver mindre bevægelige, og der opstår skader i deres DNA, viser analysen.
    Derfor ser forskerne deres fund som en "en modsætning" til sundhedsfaglige anbefalinger, som i nogle tilfælde blåstempler op mod syv dages ventetid mellem ejakulationerne.
    Så hvor hyppigt bør mænd få udløsning for at få den højeste sædkvalitet?
    Sæd bliver "rusten"
    Hos sundhedsorganisationen WHO lyder det, at den optimale sæd er lagret i testiklerne i mindst 2 dage og i højst 7 dage.
    Men man bør faktisk ikke vente 7 dage med at ejakulere, lyder det fra forskerne bag den nye analyse, dog uden at de angiver et optimalt tidspunkt.
    I stedet henviser de til studier af aber, som viser en positiv sammenhæng mellem hyppig onani og fertilitet.

    Studier på mennesker viser noget lignende, skriver de.
    Sæd kan blive "rusten", og derfor "kan det være bedre" for kvaliteten at få udløsning med kortere intervaller end det, som WHO anbefaler.
    "Det er et vigtigt budskab, som jeg også selv er kommet med længe," siger Peter Humaidan til Videnskab.dk.
    "Jo hyppigere, du ejakulerer, desto bedre bliver din sæd i forhold til sædcellens evne til at befrugte et æg."
    Humaidan er professor i fertilitet ved Aarhus Universitet, og han mener, at den nye analyse er af "høj kvalitet".
    Det samme siger Morten Rønn Petersen, laboratorieleder ved Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet.
    "Det her studie sætter to tykke streger under noget, som vi, der arbejder videnskabeligt med fertilitet, har vidst i et par år efterhånden."
    "Det er også noget, vi siger til vores patienter. Sædceller har ikke godt af at ligge for længe i testiklerne, for det mindsker antallet med den optimale kvalitet."
    1 eller 2 dage mellem udløsningerne
    På de regionale fertilitetsklinikker i Skive og Horsens, hvor Peter Humaidan arbejder, anbefaler man, at manden "har udløsning 24 til 48 timer, før han skal aflevere en sædprøve".
    Det skyldes især forskning, som viser, at risikoen for DNA-skader er mindst, når sæden er så frisk som mulig, fortæller professoren.
    "Jo længere tid man venter med at få udløsning - jo flere DNA-skader opstår der i sæden. Det fører i sidste ende til dårligere befrugtning og udvikling af det befrugtede æg."
    "Derfor anbefaler vi som udgangspunkt, at man har udløsning én gang om dagen."
    Morten Rønn Petersen bakker op om dén anbefaling.
    På Rigshospitalet opfordrer man dog til, at manden "ikke har udløsning de sidste 2 dage", før han afleverer sin sædprøve til insemination eller befrugtning i laboratoriet.
    Omvendt kan sæden blive "for gammel", hvis man venter for længe lyder det, dog uden at klinikken i København angiver et maks antal dage, inden man afleverer en sædprøve.
    "Gentagne udløsninger op til dagen, hvor sædcellerne skal bruges til fertilitetsbehandling, kan være en fordel," siger Morten Rønn Petersen.
    Samtidig påpeger han at nogle mænd har svært ved at få udløsning, mens andre mænd har meget få sædceller.
    "Og i sådanne situationer kan det være en fordel at der går to dage mellem ejakulaterne."

    3 parametre for god sæd
    Der er stadig faglig uenighed om, hvor meget den enkelte kan gøre for at forbedre sædkvaliteten.
    God sæd er defineret ved tre parametre, der ikke kan tilgodeses på samme tid:
    Antallet af sædceller
    Cellernes bevægelighed
    Skader i sædcellers DNA
    Jo kortere mellem udløsninger...
    Show More Show Less
    6 mins
  • Ultraforarbejdet mad har ændret forskernes verdensbillede

    Ultraforarbejdet mad har ændret forskernes verdensbillede
    Apr 8 2026
    Følelsen af, at ens verdensbillede ændrer sig, oplever man sjældent, men vi, der forsker i sammenhængen mellem kost og sundhed, har prøvet det inden for de senere år på grund af de ultraforarbejdede fødevarer.
    De kan overliste menneskekroppens biologi på måder, der er kommet bag på os, og gøre os overvægtige og syge. Nu er tiden inde til, at vi forholder os til denne snigende trussel.
    En figur præsenteret i det videnskabelige tidsskrift The American Journal of Clinical Nutrition gav stof til eftertanke. Ifølge figuren var andelen af amerikanere med svær overvægt (BMI over 30) steget fra cirka 31 procent til 43 procent i årene 1999-2018.
    Men det var ikke så meget det, der kom som en overraskelse.
    Det mest bemærkelsesværdige var, at befolkningen ikke havde øget sit kalorieindtag i samme periode. Det viste tallene fra den officielle amerikanske kostovervågning sort på hvidt.
    Hvordan kunne det hænge sammen?

    Den klassiske forklaring på, at man tager på i vægt, er jo, at man indtager flere kalorier, end man forbrænder.
    Men forskeren bag den debatartikel, hvori kurven optrådte, Dariush Mozaffarian, kunne også afvise, at befolkningen var blevet mindre fysisk aktive i samme periode.
    Hvorfor tog folk på, når de hverken spiste mere eller forbrændte færre kalorier?
    Titlen på Mozaffarians artikel var 'Fedme – en uforklaret epidemi', men forskeren havde selv et bud på en forklaring, nemlig at befolkningens kost i stigende grad var domineret af ultraforarbejdede fødevarer.
    Han foreslog, at folk måske ikke spiser mere, men udnytter energien i maden bedre, fordi den blev mere og mere ultraforarbejdet.
    Når man nedbryder råvarernes naturlige struktur, deres såkaldte matrix, bliver mere af energien måske optaget tidligt i vores fordøjelsessystem, mens en mindre del ender hos tarmens bakterier, der omsætter resterne af vores mad til sundhedsfremmende stoffer.
    Med andre ord: mere af energien går til os selv og mindre til tarmbakterierne. Det var en interessant teori, der for alvor startede diskussionerne på gangen hos os.
    Vi var selvfølgelig for længst opmærksomme på de ultraforarbejdede fødevarer i 2022, da artiklen udkom.
    De videnskabelige tidsskrifter var begyndt at udgive en strøm af god forskning om de ultraforarbejdede fødevarer fra nogle af verdens højest estimerede forskere inden for vores felt.
    Tætte kolleger fra et mangeårigt, stort fælleseuropæiske samarbejde inviterede os – og data fra de 57.000 danskere, vi har fulgt de sidste årtier – til at indgå i studier af sammenhænge mellem ultraforarbejdede fødevarer og risiko for udvikling af sygdom.
    Pludselig dukkede 'et højt indtag af ultraforarbejdede fødevarer' op som en mulig forklaring i mange sammenhænge, hvor vi undrede os over, at bestemte sygdomme var i voldsom vækst og undertiden også begyndte at ramme børn, der hidtil ikke havde fået dem.
    Så skadelige er ultraforarbejdede fødevarer
    I foråret 2024 gav det genlyd i medierne, da et stort paraplystudie kunne rapportere, at ikke mindre end 32 forskellige sygdomme eller sundhedsudfordringer kunne relateres til et højt indtag af ultraforarbejdede fødevarer.
    Et paraplystudie samler informationer fra mange studier på et felt, og dette studie omfattede data fra næsten 10 millioner mennesker.
    Siden har vi fået mistanke om, at de ultraforarbejdede fødevarer kan være involveret i mange flere sygdomme. I skrivende stund er der næsten 100 på listen.
    Det er især en lang række befolkningsundersøgelser, der viser sammenhængen mellem et stort forbrug af ultraforarbejdede mad- og drikkevarer og en øget risiko for kroniske sygdomme.
    Selvom den type undersøgelser ikke kan bevise en direkte årsagssammenhæng, styrker den utroligt høje konsistens i resultaterne sandsynligheden for, at ultraforarbejdede fødevarer reelt har en skadelig effekt. Det bakkes op af andre typer af studier, der på overbevisende måde forklarer mekanismerne.
    Brug oldemorreglen
    Mange ultraforarbejdede fødevarer er nemme at identificere. Står du i supermarkedet og finder navne som d...
    Show More Show Less
    5 mins
  • Vi taler mindre end før - i gennemsnit 338 færre ord om dagen

    Vi taler mindre end før - i gennemsnit 338 færre ord om dagen
    Apr 8 2026
    Har du prøvet at komme gennem en hel dag, hvor du mest bare skrev beskeder, brugte selvbetjeningen i supermarkedet og fulgte din GPS uden rigtig at tale med nogen? Så er du ikke alene.
    Det skriver University of Arizona på baggrund af et nyt studie, der er udgivet i tidsskriftet Perspectives on Psychological Science
    Ifølge forskerne tyder det på, at mennesker taler mindre i hverdagen end tidligere. Studiet viser i hvert fald, at antallet af talte ord hos deltagerne i gennemsnit er faldet med 338 ord om dagen om året gennem mindst 15 år.
    Forskerne opdagede udviklingen ved et tilfælde, da de var i gang med at gentage en ældre undersøgelse fra 2007 om forskelle på, hvor meget mænd og kvinder taler:
    I den ældre undersøgelse lå gennemsnittet på 15.900 ord om dagen.
    Men da forskerne gennemgik nye data fra 22 studier med omkring 2.200 deltagere, lå gennemsnittet på cirka 12.700 ord om dagen. Det svarer ifølge forskerne til over 120.000 færre talte ord om året.
    Dataen stammer fra årene 2005 til 2019 og viser ifølge mediet et konstant lineært fald.
    Studierne handlede egentlig om andre ting, blandt andet skilsmisse, brystkræft, meditation og relationer. Derfor vidste deltagerne ikke, at deres antal af talte ord senere kunne bruges til at undersøge, hvor meget mennesker taler.
    Ifølge forskerne var faldet størst blandt unge under 25 år. Men også ældre taler mindre end før, hvilket ifølge forskerne peger på, at forklaringen handler om mere end bare unges mobilvaner.
    En mulig forklaring er, at mange små samtaler er forsvundet fra hverdagen. Vi spørger sjældnere en fremmed om vej, en ekspedient om hjælp eller falder i snak med naboen.
    Forskerne understreger desuden, at data kun kommer fra vestlige samfund, og at de ikke med sikkerhed ved, hvordan udviklingen har set ud efter 2019.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Hvorfor får flere unge tarmkræft? Forskerne oplister 5 mulige årsager

    Hvorfor får flere unge tarmkræft? Forskerne oplister 5 mulige årsager
    Apr 8 2026
    I februar døde den folkekære skuespiller James Van Der Beek, der nok især er kendt fra serien Dawson's Creek, som 48-årig af tyk- og endetarmkræft.
    Han er del af en kedelig tendens: at flere unge i vestlige lande får tarmkræft.
    I Danmark har der også været en stigning i antal unge med tyktarmskræft, viser to studier fra 2019 og 2020.
    Og i USA ser der ud til at være en alvorlig udvikling, hvor tyk- og endetarmkræft nu er den mest dødelige kræftform hos unge i landet.
    Men spørger man kræftlæge Lars Henrik Jensen, maner han til besindighed, når det gælder de danske unge.
    "Jeg synes ikke, man skal gå og bekymre sig, for det er stadig ganske sjældent hos unge," siger Lars Henrik Jensen, der er klinisk lektor ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet samt cheflæge på onkologisk afdeling på Vejle Sygehus.
    "Men ved at kigge nærmere på den unge patientgruppe kan vi jo lære noget om sygdommen og se, om det kan have betydning for alle patienter."
    Selvom der ikke findes ét klart svar, har forskere undersøgt forskellige teorier bag stigningen. Dem gennemgår vi her:
    1. Kræfttumorens placering
    Når man sammenligner de unge og de ældre patienter med tyk- og endetarmkræft, er det forskelligt, hvor kræftknuden ofte sidder:
    Hos de unge patienter opstår tyk- og endetarmkræft hyppigst i den venstre del af tyktarmen eller endetarmen, som studier har vist.
    Men hos patienter over 50 år kan kræften forekomme lige meget på den venstre og højre side.
    "Vi ved, at når vi bliver dannet som foster, er højre og venstre side af tyktarmen dannet forskelligt. Så vi ved, at der er biologisk forskel på højre og venstre side," siger Jon Kroll Bjerregaard, der er overlæge ved Rigshospitalets kræftafdeling.
    Derfor kan der være forskelle mellem, hvordan kræft i henholdsvis venstre og højre side har udviklet sig.
    Fordi tarmkræft ofte forekommer i den venstre side af tarmen hos unge, kan det indikere, at årsagen findes i tarmens mikrobiom - tarmbakterierne.
    Selvom der er store mængder bakterier i tyktarmen, så ændrer miljøet i tarmen sig gradvist fra højre mod venstre side. Når det bevæger sig mod venstre side, bliver afføringen mere koncentreret, og bakterierne ændrer sig.
    Derfor kan tarmcellerne blive udsat for andre bakterielle metabolitter (de kemiske stoffer, når bakterier nedbryder mad) og signalstoffer i den venstre del af tyktarmen og i endetarmen.
    Forskning tyder på, at nogle bakterier kan påvirke kræftudviklingen. I et kinesisk studie har vævsprøver fra patienter vist, at bakterien Fusobacterium nucleatum, som er blevet koblet sammen med tarmkræft, var mere fremtrædende i venstre del af tyktarmen.
    Et studie i Journal of the National Cancer Institute har også indikeret en mulig sammenhæng mellem tarmkræft og en mindre varieret mikrobiom i tarmen.
    "Der er helt klart noget biologi bag noget af det her. Om der er et samspil med vores mikrobiomer og udviklingen af tarmkræft er mere spekulativt, men ikke uinteressant," siger Jon Kroll Bjerregaard.
    2. Vores kost
    Når man taler om årsagerne til tarmkræft, kommer man ikke udenom vores livsstilsfaktorer. Her taler man ofte om:
    1. Ultraforarbejdet mad
    2. Mindre fiber
    3. Rødt kød
    Ultraforarbejdet mad er fødevarer som forarbejdede morgenmadsprodukter, frosne færdigmåltider, slik og sodavand, der har et højt indhold af mættet fedt, sukker, salt og tilsætningsstoffer.
    Netop de fire ting ser ud til at hænge sammen med at sænke de gode bakterier, som ellers opretholder tarmens barriere, pegede et studie foretaget på mus på.
    "Man kunne forestille sig, at jo mere forarbejdet maden er, jo lettere er det for bakterier at omsætte det," siger Lars Henrik Jensen.
    Et andet studie i BMJ Oncology med over 30.000 kvinder viste, at kvinder med et højt indtag af ultraforarbejdet mad kunne kobles til en 45 procent højere risiko for at udvikle forstadier til tyktarmskræft.
    Derudover er der fiber. Når korn bliver til ultraforarbejdet mad, skrælles det for fiber, som ellers kan være med til at beskytte tarmen for in...
    Show More Show Less
    9 mins