Episodes

  • Dansk kultur kan påvirke storpolitik. Bare spørg i Estland, Letland og Litauen

    Dansk kultur kan påvirke storpolitik. Bare spørg i Estland, Letland og Litauen
    Aug 28 2025
    9. november 1989 stimlede tusinder og atter tusinder af tyskere sammen ved den mur, der holdt Vestberlin adskilt fra Østberlin. Presset fik vagterne til at åbne grænseovergangene ved Berlinmuren, der havde delt byen i 28 år.
    Det blev enden på den deling af Tyskland, der blev lavet efter 2. verdenskrig. Det bliver også opfattet som enden på den kolde krig, der havde domineret Europa lige så længe.
    Tre små republikker ved Østersøen, der på det tidspunkt hed den estiske, lettiske og litauiske sovjetrepublik, fik en særlig rolle i de store forandringer. Og der var også et dansk bidrag i form af Dansk Kulturinstitut i Letlands største by Riga. Instituttet kan i år fejre 35 års jubilæum.
    I dag er Estland, Letland og Litauen selvstændige lande og medlemmer af EU og NATO.
    Den sikkerhed, som de fleste så som en permanent afløsning for den kolde krig i Europa, er dog blevet afløst af et nyt geopolitisk trusselsbillede efter Ruslands angreb på Ukraine i 2022.
    Det giver anledning til at genbesøge historien om, hvordan Europa fandt en vej ud af den kolde krig.
    Den viser, at små landes vilje til at handle i rette øjeblik kan gøre en forskel - og at udveksling af kultur er vigtigt at tage med i undersøgelserne af de storpolitiske forandringer.
    Vi skal tilbage til januar 1989, hvor en lille lettisk delegation rejste til København: Forfatteren Janis Peters, komponisten Raymond Paus og politikeren Nikolai Neiland. De kom ikke fra et selvstændigt Letland, men fra det Lettiske SSR, der var en del af Sovjetunionen.
    Med sig havde de et særligt ønske: Kunne Danmark etablere et kulturcenter i Letland?
    Ambassader og officielle politiske institutioner i de tre baltiske republikker kunne ikke komme på tale, for de var jo ikke selvstændige stater.
    Derfor kunne oplevelsen af dansk kultur, dansk demokrati og mellemfolkelige møder i sådan et center være vigtigt for de baltiske folk, som ønskede et alternativ til det sovjetiske herredømme.
    De tre lettiske rejsende i København havde en samlet folkebevægelse for selvstændighed i ryggen. Den havde forenet sig i Letland og de andre baltiske stater i 1988 i fornemmelsen af en mulighed for forandring.
    Idéen om et kulturinstitut fik varm støtte i Danmark hos Venstres udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen og Politikens chefredaktør Herbert Pundik.
    Politiken startede en folkeindsamling og samlede på få måneder 1,8 millioner kroner ind til formålet. En anden støtte var Dansk Kulturinstitut, en selvstændig institution, hvis historie går tilbage til 1940 med et arbejde for at præsentere dansk kultur på en alsidig måde rundt om i verden.
    Resultatet blev, at Dansk Kulturinstitut fik som opgave at være den eneste udenlandske institution i de baltiske republikker.
    Som instituttets generalsekretær Per Himmelstrup skrev i 1990 i tidsskriftet Geografisk orientering, var det en "en kompliceret og ikke ufarlig virkelighed", som tiltaget skulle passes ind i, men "for en gangs skyld har Danmark chancen for at være med i første runde - og for at komme med de rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt".
    Det var altså historisk, da Dansk Kulturinstitut kunne åbne midt i Riga i august 1990.
    Berlinmuren var ganske vist faldet, men Sovjetunionen stod stadig.
    Den lettiske digter og diplomat Janis Peters har siden sagt, at "den danske tilstedeværelse i Letland og hele Baltikum gennem kulturinstituttet gjorde situationen i de baltiske republikker mere sikker, i det mindste en smule."
    Interessen for kulturudveksling var stor, og allerede i de første måneder gæstede danske kunstnere, undervisere og foreninger de baltiske lande.
    Den første danske udstilling i Riga var med bornholmsk keramik.
    Bornholm havde i det hele taget en stor betydning i udvekslingerne med de nye lande med kunstnertræf og udvekslinger. Og de flotteste bøger, man kunne få i Letland, var oversættelser af dansk litteratur som Peter Høegh og Hanne-Vibeke Holst.
    "Åbningen af Dansk Kulturinstitut i Baltikum var en ekstremt vigtig politisk gestus fra den danske regering, da det...
    Show More Show Less
    7 mins
  • Psykedeliske svampe kan forlænge livet hos mus, men forsker gør opmærksom på en vigtig detalje

    Psykedeliske svampe kan forlænge livet hos mus, men forsker gør opmærksom på en vigtig detalje
    Aug 28 2025
    Hvordan kan vi forlænge livet? Det er et evigt tilbagevende spørgsmål - og ét, som forskere længe har forsøgt at besvare.
    Vi ved, at kost, motion og gener spiller en stor rolle i aldringsprocessen og for, hvor længe vi hver især lever. Vi ved også, at visse stoffer og lægemidler potentielt kan forlænge livet.
    Men der er stadig meget, vi ikke forstår om, hvorfor nogle af os bliver 102 år, mens andre kun bliver 72.
    Et nyt studie peger dog på, at psilocybin, som findes i såkaldte psykedeliske, 'magiske svampe', potentielt kan bruges som et middel til at forlænge livet.
    Forskerne fandt, at psilocin, som er det stof, kroppen danner, når man indtager psilocybin, fik menneskeceller til at leve længere i laboratoriet, og at psilocybin øgede overlevelsen hos ældre mus.
    Studiet har skabt store overskrifter, der hævder, at magiske svampe kan være nøglen til et længere liv.
    Men jeg har forsket i psykedeliske stoffer som psilocybin i over 20 år - med særligt fokus på dosering hos mennesker og gnavere - og jeg mener, at disse påstande er stærkt overdrevne, og at det er yderst problematisk at overføre resultaterne direkte til mennesker.
    Forskningen blev udført i to faser:
    Først behandlede forskerne menneskeceller fra lungevæv med psilocin.
    Over tid viste det sig, at disse celler voksede en smule hurtigere og levede længere end de celler, der ikke blev behandlet med psilocin - i gennemsnit levede de behandlede celler 28,5 procent længere.
    Forskerne undersøgte også tegn på cellulær aldring og fandt færre aldersrelaterede markører i de psilocin-behandlede menneskeceller.
    Dernæst udførte forskerne et forsøg med ældre mus, som fik enten placebo eller psilocybin. Musene, der fik psilocybin, blev først givet en dosis på 5 milligram per kilo kropsvægt for at vænne sig til stoffet.
    Derefter fik de en højere dosis på 15 milligram per kilo 1 gang om måneden i 9 måneder. Musene blev overvåget, indtil de døde.
    Psilocybin viste sig at forlænge musenes levetid. De behandlede mus begyndte først at dø, da de var omkring 25 måneder gamle, sammenlignet med 21 måneder hos kontrolgruppen.
    Efter 10 måneders behandling var 80 procent af psilocybin-gruppen stadig i live, mens kun halvdelen af de ubehandlede mus havde overlevet. De behandlede mus så også yngre ud, med sundere pels, færre grå hår i pelsen og mere ny vækst.
    Det peger på, at stoffet måske har bremset visse aldringsprocesser.
    Men hvorfor sker det? Forskere ved allerede, at psilocin aktiverer mange serotoninreceptorer i hjernen og fungerer som en antioxidant - begge dele fremmer celleoverlevelse og vækst. Det kan altså spille en rolle.
    En anden faktor er, at én af disse receptorer - 2C-receptoren - som ikke er associeret med psykedeliske effekter, styrer appetit og stofskifte.
    Og her er pointen: Vi ved allerede, at et mindre madindtag kan forlænge levetiden. Derfor burde studiet have oplyst, hvor meget musene spiste, og hvordan deres vægt ændrede sig for at sikre, at den forlængede levetid ikke skyldtes mindre mad.
    Det største problem er dog, at en dosis på 15 milligram per kilo er ekstremt høj, og det er første gang, at denne dosis er givet i ni måneder i et studie med mennesker.
    Faktisk har gnavere, der gentagne gange har fået høje doser af psykedelika, vist tegn på skizofreni i tidligere studier.
    Det er også vigtigt at forstå, at man ikke bare kan omregne dyredoser til menneskedoser ud fra vægt. Mindre dyr har nemlig hurtigere hjerterytme og omsætter stoffer og lægemidler hurtigere.
    Men selv når man tager højde for disse faktorer, svarer den givne mængde psilocybin til, at et menneske skulle tage over syv gram svampe. Til sammenligning er det mere end dobbelt så meget som en stærk eller en såkaldt 'heroisk' dosis - en typisk dosis ligger mellem 1 og 3 gram.
    Så hvor står vi nu? Psilocybin og andre psykedelika har fået stor opmærksomhed de seneste år, især inden for mental sundhed, hvor mange studier og personer rapporterer positive effekter.
    En række amerikanske delstater, som Oregon og Colorado, ha...
    Show More Show Less
    5 mins
  • Her kan du køre røvkane på Bornholm: Oldtidens kvinder kurede sig frugtbare

    Her kan du køre røvkane på Bornholm: Oldtidens kvinder kurede sig frugtbare
    Aug 28 2025
    Unge bornholmere drak og dansede engang under egetræernes kroner på et højdedrag tæt ved Helvedesbakkerne nordvest for Nexø. Til festerne, som blev afholdt i starten af 1900-tallet, morede de unge sig med at rutsje - 'køre røvbane' - ned ad en næsten 12 meter lang blankpoleret klippe i nærheden.
    "Et pensioneret postbud på næsten 90 år husker, at han har set det. Han udpegede stedet ved Klinten for os," fortæller arkæolog Flemming Kaul, der er seniorforsker ved Nationalmuseet.
    "Der er historier om, at de satte sig på en klippeformation, der stadig kendes som 'sofaen', mens de så på kammerater, der kurede ned."
    Klippe-rutsjebanen ved Klinten er en af de 13 såkaldte 'skrebaner', der er fundet på øen i løbet af de seneste par år.
    Skrebanerne er formentlig over 1.000 år gamle, og de er lavet af bornholmernes forfædre, som med rumpen polerede klippesiderne glatte og blanke.
    De håbede, at kvinder blev gravide, hvis de rutsjede på dem, fremgår det af en videnskabelig artikel i tidsskriftet Adoranten samt i en artikel i Skalk skrevet af blandt andre Flemming Kaul.
    Religionsforsker jubler, efter at han har læst artiklen.
    "At kure ned ad en klippe er smukt, kropsligt og sanseligt. Handlingen rummer glæde og sex," siger Mikael Rothstein, som er forskningsprofessor og lektor i religionshistorie på Syddansk Universitet.
    "Det er smukt, at folk i århundreder - måske årtusinder - har brugt landskabet på den måde, og at der stadig lever ældre bornholmere, der har taget røvkane-turen."
    "Det er bedårende at få sparket liv i ritualet igen. Det er jo totalt simple living: Stå af ræset, find ind til kernen. Oplev stederne i landskabet og naturen. Brug dem til at have det sjovt," opfordrer forskeren, der ikke selv har været involveret i studiet.
    Lokale bornholmere bruger faktisk stadig et par af skrebanerne for sjov.
    De øvrige, som nu igen er tilgængelige for offentligheden, bliver husket af få ældre øboer, som selv har kørt røvkane på dem, eller som har hørt historier om dem, skriver forskerne i den videnskabelige artikel.
    En 70-årig bornholmer har for eksempel fortalt, at den yngste generation i hans familie den dag i dag bliver drillet med, at deres eksistens skyldes, at oldemoren kurede ned ad skrebanen i nærheden af slægtsgården.
    Det er værdifuldt, at forskerne dokumenterer den slags minder, mener Mikael Rothstein.
    "Nogle tænker måske, at fortællinger om ritualer på rutsjebaner i det bornholmske landskab er ligegyldige. Minderne er jo ikke vigtige for betalingsbalancen eller klimaforandringerne. Men de øger forståelsen for, hvad det vil sige at være menneske."
    Vi er børn af vores fortid, og skrebanerne fortæller os noget om, hvordan vores forfædre tænkte og følte, påpeger religionsforskeren:
    "Om mange år vil mennesker kigge på nutidens kristne ritualer med samme undren, som vi i dag ser på skrebanerne. Intet er bestandigt. Religioner og tro kommer og går. Hvis vi synes, at fortidens religiøse skikke er ligegyldige, kan vi også sige rend og hop til kristendommen," siger Mikael Rothstein.
    Skrebaner er også fundet i Sverige, Tyskland og i de norditalienske alper, hvor de er kendt som 'Fruchtbarkeitsrutsche', står der i den videnskabelige artikel.
    Forskerne formoder, at klipperne blev poleret og taget i brug som rutsjebaner, før Danmark officielt blev et kristent land i år 965. Men de har endnu ikke nok viden til at give et kvalificeret og mere præcist bud på, hvilken periode de stammer fra.
    "Skrebanerne er et spændende fænomen, som findes i både Nord- og Sydeuropa. En hypotese er, at de stammer fra jernalderen, hvor folkeslag vandrede rundt og bosatte sig forskellige steder. Men vi har brug for at forske mere for at lave en datering," siger Flemming Kaul.
    Forskerne kender heller ikke årsagen til, at vores forfædre troede, at det havde en gavnlig effekt på kvinders frugtbarhed at rutsje på klipper.
    "Måske troede man, at klippens kraft kom op i kvindens underliv. Nogle snakker om stenens urkraft. Det er nok sådan noget, der ligger bag," foreslår F...
    Show More Show Less
    6 mins
  • Starship 10 opsendt med succes: Alligevel får USA svært ved at nå til Månen før Kina

    Starship 10 opsendt med succes: Alligevel får USA svært ved at nå til Månen før Kina
    Aug 27 2025
    Nu har SpaceX endelig gennemført sit første vellykkede forsøg i 2025 med den enorme Starship-raket.
    Spørgsmålet er så, hvilken betydning det har for de mange planer, som er lagt for brugen af Starship.
    Artemis-projektet om at vende tilbage til Månen er i høj grad baseret på Starship, og man vil helst nå det før kineserne.
    Elon Musks drøm at kolonisere Mars er også baseret på Starship, og det samme gælder for det store Starlink-projekt, der vil kræve opsendelse af mange tusinde satellitter.
    Men inden vi kigger ind i fremtiden, så lad os se på, hvad der skete ved opsendelsen, der fandt sted natten til 27. august dansk tid.
    Spændingen var stor, da den 120 meter høje og 5.000 ton tunge Starship lettede fra rampen, for forude var gået tre mislykkede forsøg samt en enorm eksplosion på startrampen, da første trin eksploderede under en afprøvning.
    Men man kan da ikke sige andet, end at ingeniørerne har lært af disse fiaskoer, for denne gang gik alt næsten normalt. Første trin med 33 motorer gjorde, hvad det skulle, men denne gang var det ikke planen at lade raketten vende tilbage til startrampen, for der er blive grebet af to store arme.
    Denne gang var planen at slukke for en af de motorer, som bruges til at bremse farten, når raketten er på vej tilbage til Jorden, så første trin endte helt som planlagt med at falde ned i vandet ud for Texas. Der var tale om en test, hvor man ville se, hvordan raketten reagerede, hvis en motor svigtede, og det gik vist som forventet.
    Mens dette skete, fortsatte andet trin - det ægte Starship - på en tur rundt om Jorden. Farten var ikke helt nok til at gå i bane om Jorden, men det var for at sikre sig, at Starship ikke ville falde ned over beboede områder, hvis man mistede kontrollen.
    Planen var simpelthen kun at give andet trin så meget fart, at det 38 minutter efter opsendelsen nåede det planlagte nedslagssted i Det Indiske Ocean.
    Det blev travle 38 minutter, for der blev frigivet seks modeller af Starlink for at simulere en ægte opsendelse.
    Andet trin har seks motorer, og en af dem blev genantændt kortvarigt for at se, om man kunne genstarte motorerne ude i rummet, så banen kunne ændres. Også det gik godt.
    Men så var flyvningen også ved at slutte, og Starship skulle med en fart på næsten 26.000 km i timen tilbage til Jordens atmosfæren. Det gik, men ikke helt uden problemer.
    En beskyttende del omkring bunden af motorrummet syntes at gå i stykker, da opvarmningen intensiveredes, og mindst én klap, der blev brugt til at kontrollere Starships orientering i atmosfæren, smeltede delvist nær et hængsel, der forbandt den med flykroppen.
    Men rumskibet overlevede og faldt ned i havet så tæt på det beregnede sted, at det kunne filmes fra en drone, der i forvejen var anbragt i målområdet. Det endte med en eksplosion ved mødet med havet, men det var som forventet.
    Et enkelt vellykket forsøg efter en serie af fiaskoer er bestemt noget, som har betydning. Men som man siger, gør én svale ingen sommer.
    NASA kræver nemlig, at før de vil bruge en raket, skal den gennem en række af vellykkede opsendelser have bevist, at raketten er pålidelig, og det er med de planer, som er lagt, noget af en udfordring.
    Indtil videre er det planen, at selve den første landing på Månen skal gennemføres med Starship, og det er en dobbelt udfordring.
    En landing på Månen med Starship vil kræve optankning i bane om Jorden, hvor Starship skal mødes med mindst 10 tankrumskibe, som skal opsendes hurtigt efter hinanden, fordi brændsofferne, flydende ilt og metan, skal opbevares ved meget lave temperarurer - og det er svært at sikre ude i rummet, hvor tankrumskibene ofte vil blive badet i et intenst sollys.
    Starship er en 50 meter høj raket, og det er en stor udfordring at sikre, at den ikke vælter ved landingen - en skæbne, som er overgået flere af de små ubemandede rumsonder, som er opsendt de seneste par år. Månens overflade er jo ikke jævn, men fyldt med store og små kratere.
    Det kan gøres, men helt sikkert ikke inden 2027.
    Amerikanerne ...
    Show More Show Less
    7 mins
  • Knap en meter lange pigge: Oldgammel ankylosaurus havde ekstrem hudrustning

    Knap en meter lange pigge: Oldgammel ankylosaurus havde ekstrem hudrustning
    Aug 27 2025
    Med deres lange tænder og dødbringende bid er det ofte rovdinosaurer som Tyrannosaurus rex, der løber med opmærksomheden, men også planteædende dinoer kan imponere stort med deres pansrede kroppe.
    Seneste eksempel er Spicomellus afer, hvis drabeligt dekorative hudpanser udfoldes i et nyt videnskabeligt studie.
    Ankylosaurus var blandt de sidste dinosaurer, der uddøde ved slutningen af kridttiden, og slægten er kendt for et jernhårdt kropspanser af benknuder og pigge. For enden af halen sad en massiv knoglekølle, der kunne blive mere end 50 centimeter bred.
    Nogle arter var endda beklædt med længere pigge, der løb langs siden af kroppen og stak ud af halekøllen.
    Ingen ankylosaurus var dog lige så veludrustet som Spicomellus afer.
    I det nye studie, der netop er udgivet i tidsskriftet Nature, præsenterer palæontologer under ledelse af britiske Natural History Museum og University of Birmingham opdagelsen af en række fossile knogler stammende fra en Spicomellus afer.
    Knoglerne er udgravet i Atlasbjergene i Marokko, hvor også de første kendte rester af arten blev fundet så sent som i 2021. Med de nye udgravninger kan forskerne for alvor levendegøre den bedagede dinos imponerende krop - og hvilket syn!
    Forskerne beskriver, hvordan arten havde store spidse pigge stikkende ud fra samtlige ribben - et fysisk træk, der aldrig er set hos noget andet hvirveldyr. Samtidig var dinoen udstyret med en knoglet halskrave beklædt med knap en meter lange pigge og en hidsig halekølle med adskillige spidse udvækster.
    Knogleresterne fra Spicomellus afer er 165 millioner år gamle. Dermed er der tale om den ældste kendte art af ankylosaurus, vi kender.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Det begynder i mors mave: Derfor kan vi mennesker gå på to ben

    Det begynder i mors mave: Derfor kan vi mennesker gå på to ben
    Aug 27 2025
    Har du nogensinde set en chimpanse gå på to ben? Så må du forestille dig en vraltende and, for sådan ser det ud, når den gør det.
    Chimpansen er ligesom andre pattedyr slet ikke anatomisk bygget til at gå på to ben. Musklerne er ikke tilpasset oprejst gang, og derfor kan chimpanser kun gå et lille stykke på to ben.
    Det er modsat mennesket, afslører forskere i et nyt studie, publiceret i Nature.
    Menneskets muskulatur tilpasser sig allerede i fostertilværelsen med en ændret udformning af bækkenet, der sikrer, at vi kan gå effektivt på to ben senere hen i livet.
    Ifølge forskerne sker der nemlig en reorientering i vækstmønstret i den øvre del af bækkenet i ilium-knoglen, som er en del af hoftebenet. Væksten sker i horisontal retning og ikke som hos andre primater og pattedyr i vertikal retning.
    "Det nye i studiet er, at dannelsen af bækkenet - morfogensen - her analyseres i detaljer," siger Peter K. A. Jensen, der er pensioneret læge, og som har skrevet flere bøger om menneskets udvikling.
    "Det bidrager med ny viden om, hvordan mennesket er tilpasset den oprejste gang."
    Ifølge Peter K. A. Jensen er den oprejste gang et varemærke for os mennesker.
    "Det er den mest fundamentale egenskab, der definerer os som mennesker," siger han.
    For det er den oprejste gang, der adskiller os fra andre pattedyr, der alle går på fire ben.
    "Den oprejste gang er meget definerende for at forstå vores udvikling som mennesker. Og derfor er enhver viden, der kan være med til at gøre os klogere på den oprejste gang, af stor vigtighed," forklarer Peter K. A. Jensen.
    Den oprejste gang var det første tegn på, at der tilbage for syv millioner år siden var en udvikling frem mod mennesket. Det var, da vores fælles forfader, som vi deler med chimpansen, splittedes op i to linjer.
    Den ene, der førte frem til de nulevende chimpanser, og den anden, menneskelinjen, der førte frem mod mennesket.
    Selv om vi ved, den oprejste gang var det primære og fundamentale i udviklingen, så er der meget stor usikkerhed om det. Hvad var det præcist, der satte udviklingen i gang, og hvordan udviklingen skete.
    Det er noget af det, som forskerne bag det nye studie udgivet i det mest anerkendte videnskabelige tidsskrift, Nature, nu bidrager med en bedre forståelse af.
    "Det er et rigtig spændende studie. Ellers udkommer det heller ikke i Nature. Det kan vi roligt regne med," understreger Peter K. A. Jensen.
    Allerede tidligt i fostertilværelsen omkring uge seks til ti sker en ændring af vækstmønstret i bækkenet. Ilium-knoglen begynder at vokse i horisontal retning i stedet for i vertikal retning, som det ses hos alle andre pattedyr, inklusiv hos vores nærmeste slægtning chimpansen.
    "Forskerne undersøger meget detaljeret på det cellulære, anatomiske og genetiske plan, hvordan udviklingen af bækkenknoglerne i fostertilværelsen skifter, så det færdige bækken vil understøtte oprejst gang på to ben og ikke gang på fire ben," siger Peter K.A. Jensen.
    "Derudover kan de også se, at tidspunktet, hvor bruskvæv bliver til knoglevæv, sker forsinket hos mennesket i forhold til chimpansen og andre aber."
    Menneskets bækken blev i første omgang udviklet til at understøtte oprejst gang. På fossiler, der er tre til fire millioner år gamle, og hvor hele eller dele af bækkenet er bevaret, kan man tydeligt se, hvordan bækkenet meget tidligt ændrede form hos vores opretgående forfædre sammenlignet med chimpansens bækken.
    Hvis du er kvinde, og du har født et barn, ved du også, hvor svært og smertefuldt det er, når barnet bevæger sig ned gennem bækkenet og ikke mindst til sidst kommer til verden.
    "Det er jo unikt for os mennesker. For chimpanser og aber smutter fostret lige ud, det gør det ikke for mennesker. Det skyldes, at hovedet på fosteret hos mennesker er så stort. Og at barnet skal rotere ned gennem fødselskananel, for at det kan lade sig gøre. Det hjælper en jordemoder med, men sådan en har chimpanser jo slet ikke brug for," siger Peter K. A. Jensen.
    "Men det er altså på grund af det ændrede vækstmøns...
    Show More Show Less
    5 mins
  • Derfor tiltrækker vindmølleparker misinformation og konspirationsteorier

    Derfor tiltrækker vindmølleparker misinformation og konspirationsteorier
    Aug 27 2025
    Ved en nylig pressekonference, der egentlig skulle handle om en handelsaftale med EU, hævdede Donald Trump, at vindmølleparker er et "fupnummer", som "dræber fugle", "driver hvaler til vanvid", er "ødelæggende" for miljøet og er "den dyreste form for energi".
    Med sine udtalelser kommer Trump ikke bare med en gammel traver. Hans påstand lægger sig i forlængelse af et globalt mønster af konspirationsteorier omkring vedvarende energi - især vindmølleparker.
    Ligesom man i 1800-tallet frygtede, at telefoner kunne sprede sygdomme, afspejler konspirationsteorier om vindmølleparker en dybere frygt og bekymring for forandring.
    Det er en kombination af mistro over for myndighederne, nostalgi efter den 'fossile tidsalder' og en modvilje mod at se den moderne verdens kompleksitet i øjnene.
    Forskning viser, at faktatjek sjældent hjælper, når denne frygt først er blevet en del af en persons verdenssyn.
    Selvom vi i hvert fald siden 1950'erne har vidst, at klimaforandringer forårsaget af CO2 sandsynligvis var på vej, og endda formentlig lige om hjørnet, blev de tidlige argumenter for vedvarende energi ofte set som et forsøg på at bryde de store fossile energiselskabers dominans.
    Ideen om, at fossile energiselskaber ville forsøge at forsinke adgangen til vedvarende energi, blev fint illustreret i en klassisk episode af The Simpsons, hvor rigmanden og atomkraftværksejeren Mr. Burns bygger et tårn for at blokere for solen over Springfield og tvinge folk til at købe hans atomkraft.
    I den virkelige verden fandt noget lignende faktisk sted. I 2004 samlede Australiens daværende premierminister, John Howard, direktører fra fossilindustrien for at hjælpe ham med at bremse væksten i vedvarende energi - under dække af en rådgivningsgruppe for lavemissionsteknologi.
    Samtidig havde fortalere for vedvarende energi - især vindkraft - ofte svært ved at opbygge offentlig opbakning, blandt andet fordi de eksisterende energikilder (miner, oliefelter, atomkraft) typisk er ude af øje, ude af sind.
    Der blev også fyret op under modstanden ved hjælp af sundhedsmæssige skrækscenarier, som 'vindmøllesyndromet' (hvor det hævdes, at støj fra vindmøller er koblet til hjerte-kar-lidelser, depression, højt blodtryk, søvnforstyrrelser, diabetes og lav fødselsvægt, red).
    Selvom sundhedsfaglige eksperter betegnede syndromet som en 'ikke-sygdom' og ikke-eksisterende, cirkulerede påstandene i årevis.
    Forskning i modstanden mod vindmølleparker afslører et mønster:
    Troen på konspirationsteorier er en stærkere indikator for vindmøllemodstand end alle andre demografiske faktorer.
    I Tyskland fandt forskeren Kevin Winter og hans kolleger således, at troen på konspirationer havde langt større indflydelse på modstanden mod vindkraft end alder, køn, uddannelse eller politisk ståsted.
    Nok så bekymrende havde det begrænset effekt at præsentere modstandere for fakta.
    I en nylig artikel, baseret på undersøgelser i USA, Storbritannien og Australien, argumenterer Kevin Winter og kolleger for, at modstanden er 'rodfæstet i folks verdenssyn'.
    Hvis man tror, at klimaforandringer er fup eller miljøaktivisters hysteriske overdrivelser, er man også nem at overbevise om, at vindmølleparkerne forurener grundvandet, forårsager strømafbrydelser eller - som Trump siger - "driver hvaler til vanvid" og får dem til at strande.
    Vindmølleparker er ynglested for sådanne teorier. De er et synligt symbol på klimapolitik og komplekse nok til at virke mystiske for ikke-specialister. En række vindmøller kan blive mål for frygt for modernitet, energisikkerhed eller statslig kontrol.
    Det, siger Kevin Winter og kolleger, "udgør en udfordring for kommunikatører og institutioner, der arbejder for at fremme den grønne omstilling".
    Det er sværere at ændre et helt verdenssyn end at korrigere en række opdigtede påstande.
    Bag misinformationen - som ofte drives af penge eller politisk magt - ligger der et dybere problem.
    Nogle mennesker - måske inklusive Trump - ønsker ikke at forholde sig til, at de fossile teknologier, ...
    Show More Show Less
    5 mins
  • Mød Trumps idol: Toldkrigen og drømmen om at overtage Grønland kan være inspireret af denne mand

    Mød Trumps idol: Toldkrigen og drømmen om at overtage Grønland kan være inspireret af denne mand
    Aug 27 2025
    USA skal være rige og 'great' igen, og det skal ske gennem høje toldsatser. Det har præsident Donald Trump talt vidt og bredt om i en række medier og taler.
    I en tre timer lang samtale på verdens mest lyttede podcast, The Joe Rogan Experience, kaldte Trump endda told for "det smukkeste ord i ordbogen".
    Og Trump begrunder sin toldkrig i denne samtale ved at pege på en, i mange øjnes, glemt præsident fra fortiden.
    "Vores land var det rigeste, det nogensinde har været i 1880'erne og 1890'erne på grund af en præsident, der blev snigmyrdet, som hed McKinley. Han var toldkongen," sagde præsidenten til Joe Rogan.
    I sin indsættelsestale 20. januar 2025 annoncerede Trump også, at det højeste bjerg i USA, Mount Denali, skulle omdøbes til Mount McKinley, for at hylde den tidligere præsident.
    Trump fortalte også i sin indsættelsestale, at McKinley var en god forretningsmand, der gjorde USA rigt "gennem told og talent".
    Noget tyder også på, at Trumps drøm om indlemme Grønland i USA, kan være inspiret af McKinleys tankegang.
    Men hvem var William McKinley?
    McKinley var USA's præsident fra 1896-1901. På samme måde som Trump blev McKinley forsøgt snigmyrdet i 1901. Han blev brutalt skudt i maven af en anarkist.
    McKinley overlevede i første omgang, men omkring en uge efter attentatforsøget døde han af koldbrand som følge af de alvorlige sår i sin mave.
    Før McKinley var præsident, var han en politiker fra Ohio, der sad i Repræsentanternes Hus i det meste af 1880'erne.
    Og så var McKinley stor fortaler for det, der kaldes amerikansk protektionisme. Det vil sige en økonomisk politik, der først og fremmest skal beskytte amerikanske industrier og arbejdspladser mod konkurrence fra andre lande.
    I 1890'erne fungerede indsættelsen af toldsatser dog en smule anderledes, end det gør i dag.
    "Under Trump er det præsidenten, der definerer toldpolitikken, men i McKinleys tid var det - i overensstemmelse med grundloven - Kongressen, som stod for det," siger professor i amerikanske studier ved Syddansk Universitet Jørn Brøndal.
    Den såkaldte 'McKinley-told', som blev fremført af William McKinley, da han sad i Repræsentanternes Hus, blev vedtaget i 1890 og resulterede i, at tolden på importerede varer steg til 50 procent.
    USA blev generelt set rigere og rigere i slutningen af 1800-tallet, men var det på grund af McKinley-tolden?
    "Det er svært at sætte lighedstegn mellem de to ting," siger Jørn Brøndal.
    "1880'erne og 1890'ernes USA var karakteriseret af, at industrien boomede. USA var godt på vej til at blive en verdensførende industrimagt, og immigranter strømmede dertil for at finde arbejde. Hvilken rolle McKinley-tolden har spillet i det, er svært at udtale sig om, udover at idéen var at beskytte USA mod konkurrence fra Europa."
    Én ting er sikkert. McKinley-tolden blev ikke taget varmt imod af amerikanerne i 1890.
    McKinley var faktisk så upopulær på grund af tolden, at han endte med at blive stemt ud af kongressen ved midtvejsvalget samme år.
    "Amerikanerne forbandt ham med toldpolitikken, og de var ikke tilfredse. Høj told betyder jo ofte, at priserne stiger markant, og det er sjældent en positiv ting for vælgerne," forklarer Jørn Brøndal.
    McKinley endte dog med at stille op og vinde præsidentvalget i 1896 alligevel.
    "Til trods for at USA oplevede økonomisk vækst i slutningen af 1800-tallet generelt, befandt de sig i en slem depression fra 1893-1897," siger Jørn Brøndal.
    "Som det ofte er tilfældet i USA, skød vælgerne skylden på den siddende præsident, som dengang var demokraten Grover Cleveland. På grund af krisen havde demokraterne ikke en chance, og McKinley vandt sikkert."
    Ifølge professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet Christian Bjørnskov er den økonomiske vækst i McKinleys præsidentperiode, eller i slutningen af 1800-tallet generelt, absolut ikke på grund af tolden.
    "Det er rigtigt, at USA, som i øvrigt Storbritannien og en række andre lande i den tid, havde økonomisk vækst. Men den vækst skyldes den teknologiske udvikling. Det havde in...
    Show More Show Less
    7 mins