Episodes

  • Forskere har mistanke om, at autisme og ADHD kan kobles til forstyrrelser i tarmbakterierne

    Forskere har mistanke om, at autisme og ADHD kan kobles til forstyrrelser i tarmbakterierne
    Jun 15 2024
    Svenske og amerikanske forskere har fulgt flere end 16.000 børn født i Sverige, fra børnene blev født, til de var i 20-årsalderen. Forskerne fandt flere biomarkører, der muligvis er koblet til udviklingsforstyrrelser som autisme, ADHD og intellektuelle funktionsnedsættelser. Det er ifølge forskerne selv det første studie, der har undersøgt tarmfloraens sammensætning i spædbarnsalderen og udviklingen af nervesystemet senere i livet. "Det er bemærkelsesværdigt, at det er muligt at finde biomarkører i navlestrengsblod eller i barnets afføring, mere end 10 år før en diagnose bliver stillet," siger Eric W. Triplett i en pressemeddelelse fra Linköpings Universitet. Han er professor ved University of Florida i USA og én af de forskere, der har ledet studiet. Professor emeritus Johnny Ludvigsson på Linköpings Universitet har ledet studiet fra svensk side. Han fortæller, at de finder en tydelig forskel på tarmbakterierne hos de børn, der udviklede autisme og ADHD, og dem, der ikke gjorde det. Johnny Ludvigsson fortæller i et interview ved Linköpings Universitet, at de har fundet sammenhænge med visse faktorer, der påvirker tarmbakterier. Det gælder for eksempel antibiotikabehandling i barnets første leveår. Især børn, der havde haft flere øreinfektioner i deres første leveår, havde en øget risiko. Forskerne har mistanke om, at det kan kobles til antibiotikabehandlingen, og ikke til selve infektionen. En mulig forklaring er, at antibiotika forstyrrer sammensætningen i tarmfloraen, mener de. Studiet peger også på, at risikoen for udviklingsforstyrrelser øges, hvis forældrene ryger. Omvendt har amning en beskyttende effekt. Det viste sig også, at børn, der senere fik stillet diagnosen, havde et lavere niveau af flere vigtige fedtstoffer i blodet fra navlestrengen. Et af disse fedtstoffer var linolensyre, som er nødvendig for at danne omega-3-fedtsyrer i kroppen, som er betændelsesdæmpende og har flere effekter på hjernen. Den samme gruppe havde også et højere niveau af et PFNAS-stof, som er en stor gruppe af kemiske fluor-stoffer, der blandt andet bruges til brandslukning, og som har vist sig at påvirke immunsystemet negativt. Stoffet trænger ind i kroppen gennem drikkevand, mad og luften, vi indånder. Rasmus Goll er overlæge og professor ved Institut for Klinisk Medicin ved UiT, Norges arktiske universitet. Han har læst studiet. "Det er et rigtig godt studie, hvor forskerne over tid har indsamlet en masse data og dermed formået at skaffe både klinisk information og biologiske prøver, længe før diagnoserne bliver stillet." De store styrker ved studiet er designet og det store antal personer, der er undersøgt, mener Rasmus Goll. Men der er også visse svagheder ved studiet, påpeger han. Et af flere problemer er, at den kliniske information, som kost, rygning og antibiotikabrug, er baseret på et spørgeskema til forældrene. De skal svare på, hvad der er sket i de seneste to til fem år. "At svare retrospektivt kan give meget støj og utilstrækkelig registrering. Bare én ting som kost er ekstremt svært at få gode data på. Kan du huske, hvad du fik til aftensmad i tirsdags?" Forskerne står med et omfattende datasæt, og det er et uhyre komplekst problem. Forskernes konklusioner, for eksempel når det kommer til den rolle, antibiotika kan have, kan virke lidt for entusiastisk," mener Rasmus Goll. "De argumenterer for, at de ser ændringer i tarmfloraen, før diagnosen bliver stillet. Det styrker bestemt observationen." Der er dog fortsat et stykke vej, før man kan sige, at antibiotika er årsagen til udviklingsforstyrrelserne, mener han. "Vi ved ikke, om ændringerne er en årsag eller en virkning. Det kan lige så godt være påvirket af en tredje proces, der er i gang, længe før diagnosen bliver stillet." Observationerne bør følges op af nye studier, hvor man målretter analyserne mod det, der så interessant ud i dette første materiale, slutter Rasmus Goll. Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
    Show More Show Less
    4 mins
  • Frost opdaget på Mars-vulkaner for første gang

    Frost opdaget på Mars-vulkaner for første gang
    Jun 14 2024
    Et hold forskere fra det amerikanske universitet Brown har for første gang nogensinde opdaget og fotograferet et tyndt lag frost på toppen af en række Mars-vulkaner beliggende på planetens ækvator. Det skriver CNN. Mars er hjemplanet for nogle af Solsystemets højeste vulkaner, der er dog ikke længere er aktive, da de er kollapset fra tidligere voldsomme udbrud. Disse kollaps har efterladt en 'skålformet fordybning' på toppen af vulkanerne, og det er her, at laget af frost opstår. Laget af frost er ekstremt tyndt, tilsvarende til tykkelsen af et menneskehår. Men på trods af dette, udgør det frosne område et enormt areal, der, baseret på estimater, rummer 150.000 tons vand-is, tilsvarende til 60 olympiske swimmingpools. Dette er dog kun et estimat, og det er på nuværende tidspunkt uvist, om frosten udgøres af vand eller kuldioxid. Billederne af frostfænomenet er taget ved hjælp af CaSSIS, et højteknologisk kamera, der er designet til at scanne overfladen af planeter. Kameraet sidder på rumfartøjet ExoMars Trace Gas Orbiter og har siden 2018 taget mere end 5.000 billeder af Mars' overflade. "Vi troede det var usandsynligt, at frost kunne opstå i nærheden af Mars ækvator, da blandingen af solskin og en tynd atmosfære skaber relativt høje temperaturer i løbet af dagen, både på overfladen og bjergtoppen," siger Adomas Valantinas, der er postdoc i astronomi ved Brown University og hovedforfatter til studiet, i en pressemeddelelse. Han uddyber: "Det, vi ser, er muligvis resterne af en oldgammelt klimacyklus på Mars, hvor nedbør tidligere er faldet på vulkanerne." Studiet kan vise sig at være et vigtigt bidrag til kommende Mars-missioner, da det er essentielt at udnytte det vand, der måtte vise sig at være på planetten, siger professor John Bidrages fra University of Leicester i England, der ikke var involveret i studiet, til CNN. Det nye studie er udgivet i tidsskriftet Nature Geoscience.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Politikere taler mere simpelt, når vejret er varmt, hævder nyt studie

    Politikere taler mere simpelt, når vejret er varmt, hævder nyt studie
    Jun 14 2024
    I bagende sol står en politiker klar til at holde tale. Ryggen er våd af sved, og fra panden pibler små dråber frem. Konsekvensen? Talen bliver mere simpel. Sådan lyder påstanden i et nyt studie, der er udgivet i tidsskriftet iScience. Forskerne bag har analyseret taler fra politikere fra otte forskellige lande - herunder Danmark - og er kommet frem til, at vejret tilsyneladende har betydning for, hvor komplekse politikernes taler bliver. Jo varmere vejret er en given dag, desto mere simple bliver talerne. På baggrund af analysen mener forskerne sågar, at det er muligt, at politikerne i fremtiden kommer til at tale simplere som konsekvens af klimaforandringerne. "Vi er vidne til en stadig mere bekymrende tendens med mere ekstreme vejrmønstre globalt. Som politologer er vores kernefokus at forstå de faktorer, der påvirker den politiske diskurs, og i forlængelse heraf hvordan demokratiske samfund fungerer," fortæller Tobias Widmann, der er medforfatter til studiet, til Videnskab.dk. Forsker i politisk kommunikation og retorik Lisa S. Villadsen, der ikke er involveret i studiet, er dog skeptisk overfor sammenhængen mellem vejr og sprogets kompleksitet. "Det kunne da sagtens tænkes, at meget varmt vejr gør, at politikerne vil skynde sig at blive færdige med deres tale, men jeg synes, at metoden er for simpel til at kunne konkludere noget," fortæller hun til Videnskab.dk. I studiet har forskerne brugt et særligt værktøj, kaldet 'flesch-kincaid score', til at bestemme kompleksiteten af talerne. Kort sagt bruger værktøjet sætningernes og ordenes længde som indikator for, hvor simpel eller kompleks talen er. De har så sammenholdt scoren med temperaturen på den gældende dag, hvor talen blev holdt. Metoden, forskerne har brugt, er designet sådan, at den kan isolere effekten af varme, forklarer Tobias Widmann, adjunkt ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Det vil sige, at de sikrer sig, at andre faktorer som sæsonændringer eller samfundsmæssige tendenser ikke spiller ind. Lisa S. Villadsen er professor ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet, og som kvalitativ forsker mener hun ikke, at vi bliver specielt meget klogere. "Forskernes ønske er i sidste ende at sige noget om populisme, men med deres metode bevæger de sig meget langt væk fra selve sproget, og derfor ville jeg være varsom med at konkludere noget om politikeres kognitive evner ud fra temperaturer," fortæller hun. Hun mener nemlig, at man sagtens kan tale komplekst, selvom man taler i korte sætninger, og derfor er det en for snæver måde at vurdere kompleksiteten på. "Vi er klar over, at Flesch-Kincaids læsbarhedsscore er et relativt simpelt mål til at vurdere sprogets kompleksitet," svarer Tobias Widmann til kritikken og fortsætter: "Men på trods af sin enkelhed mener vi, at Flesch-Kincaid-scoren effektivt opfylder det tilsigtede formål." Generelt er talerne de seneste år blevet mere simple, men ifølge Lise S. Villadsen skyldes det den sproglige udvikling i det offentlige rum og sociale medier. Sociale medier påvirker folks tålmodighed. Politikerne bliver derfor presset til at fatte sig i korthed, forklarer hun. En oversigt over åbningstaler i Folketinget lavet af Altinget viser, at lixtallet og altså kompleksiteten i talerne fra 1998 til 2019 er faldet fra 41 til 28. Mette Frederiksen stod for åbningstalen i 2019, der altså var talen med det laveste lixtal i 20 år. I sin undskyldningstale til de grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951, nåede Mette Frederiksen helt ned på 21 i lixtal, hvilket svarer til niveauet for en børnebog. Det skriver B.T. Peter Aagaard er lektor ved Institut for Samfund og Erhverv på Roskilde Universitet og forsker i politisk kommunikation i blandt andet Danmark, Sverige, England og USA. Han ser også, at talerne er blevet mere enkle, og det er ikke bare et dansk fænomen. "Der tegner sig et billede af, at kommunikationen er hurtig," fortæller han. Dygtige politiske talere som Obama og Clintons benyttede sig m...
    Show More Show Less
    5 mins
  • Tre drenge finder sjældent fossil af mulig 'Teen Rex'

    Tre drenge finder sjældent fossil af mulig 'Teen Rex'
    Jun 13 2024
    Tre amerikanske drenge gjorde muligvis deres livs opdagelse, da de på en tur til Hell Creek Formation tilbage i 2022 opdagede, hvad der skulle vise sig at være et sjældent dinosaur-fossil, muligvis tilhørende en ung Tyrannosaurus rex. Det skriver CNN. Ud af en klippevæg stak, hvad der lignede en dinosaur fod, som drengenes far, Sam Fisher, fotograferede og videresendte til Dr. Tyler Lyson, palæontolog og kurator ved Denver Museum of Nature & Science. Lyson og hans kollegaer var i første omgang overbevist om, at der var tale om et fossil af en andenæbbet dinosaur, men da udgravningerne af fossilet begyndte i juli 2023 vurderede de, at der var tale om et T. rex-fossil. Efter den store sten med fossilet i var blevet udgravet, blev den fløjet væk med en stor helikopter. (Foto: Denver Museum of Nature & Science) "Børnene var med os alle skridt på vejen, hvilket er fantastisk. Vi opdagede, at det var en T. rex den første dag. Vi havde kameraer kørende, da det skete," fortæller Dr. Tyler Lyson til CNN. Fossilet er af en ung dinosaur, hvilket er et sjældent fund, da unge dinosaures bløde knogler ofte er spist af rovdyr, og de efterlader derfor ikke fossiler. Denver Museum of Nature & Science har døbt fossilet 'Teen Rex' efter dens unge alder. Knoglerne er dog ikke analyseret endnu, og der er derfor ikke med garanti tale om fossilet af en T. rex. Der hersker dertil en diskussion i den palæontologiske verden, om hvorvidt unge T. rex-fossiler i virkeligheden tilhører en helt anden race kaldet Nanotyrannus, oplyser CNN. Efter nærmere analyse af knoglerne vil Dr. Tyler Lyson fremlægge et studie, der blandt andet kan oplyse om fossilets sande oprindelse, siger han til CNN.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Derfor 'fryser' din krop under et seksuelt overgreb

    Derfor 'fryser' din krop under et seksuelt overgreb
    Jun 13 2024
    I DR's nye dokumentarserie om sexisme og overgreb i musikbranchen fortæller en af de medvirkende kvinder, hvordan hun blev krænket af en mandlig artist, der tog hende på brysterne, mens hun lå og sov. Den kvindelige kunstner beskriver, hvordan hun 'frøs' og ikke var i stand til at sige noget eller skubbe ham væk i et stykke tid, før hun kom til sig selv og fik sagt fra. Men hvad er det egentlig, der gør, at vi kan blive helt passive, hvis vi bliver udsat for seksuelle overgreb og voldtægt? "Det er en naturlig reaktion på chok," forklarer Lone Adamsen, der er psykolog og ekspert i senfølger af seksuelle overgreb i Social- og Boligstyrelsen. Hun uddyber, at vi mennesker er født med et alarmberedskab, der gør, at vi kan reagere, når noget er farligt - præcis ligesom andre dyr. "Og der er tre overordnede mønstre; kamp, flugt eller frys," siger Lone Adamsen, der også er medstifter af Center for Senfølger af Seksuelle Overgreb i Aarhus og tidligere leder af CSM Midt Nord, Center for Seksuelt Misbrugte. Hun sammenligner overgrebssituationen med et rovdyr - det kunne være en løve - der jagter et mindre byttedyr - eksempelvis en antilope. "Ligesom antilopen kan vi mennesker bruge den taktik, der hedder at spille død, hvis vi bliver jagtet. Vi håber, at vi bliver usynlige eller kan undgå at komme i kontakt med løven. Og selvom vi lader, som om vi er døde, er vi faktisk klar til at reagere, hvis løven alligevel skulle komme for tæt på," forklarer Lone Adamsen og tilføjer: "Men idet løven sætter tænderne i antilopen - eller at gerningspersonen rører os på uønskede måder - kan vi nogle gange opleve at blive fuldstændig lammede. Vi fryser og kan hverken røre os eller sige noget". Choktilstanden medfører for mange af ofrene, at de har en følelse af at forlade deres egen krop og se situationen udefra. Fuldstændig fastlåst og frosset. Det kaldes på fagsprog 'at dissociere', forklarer Poul Videbech, der er læge, professor og leder af Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning i Region Hovedstaden. "Dissociation er en tilstand, der opstår, når hjernen er meget stresset, eller når vi oplever noget meget skræmmende. Det er en form for 'bevidstløshed', der sker, for at beskytte os selv fra den ubehagelige oplevelse, som et overgreb er," siger han. Kroppen er simpelthen ude af stand til at fokusere på det, der sker i øjeblikket. I stedet 'zoner' man ud og ser sig selv udefra - afkoblet fra følelser og handling, uddyber han. "Man ser det også ved katastrofer, hvor folk, der er blevet kørt halvt ihjel på motorvejen, render forvirrede rundt, uden rigtig at mærke deres smerter. Man afkobler sig selv på en måde, uden at vi kan sige, præcis hvad der sker i hjernen, eller hvilke centre der er på spil," lyder det fra Poul Videbech. Men hvorfor er det, at nogle fryser og andre råber op og siger fra? Noget af det, der måske påvirker, hvordan man reagerer på et overgreb, kan handle om parathed - nærmere bestemt - om man har en idé om, at et overgreb kan være på vej, lyder det fra Lone Adamsen. "Hvis man har en fornemmelse af, at der er fare på færde, kan man måske lettere reagere, når situationen er ved at opstå og nå at sige fra. Derudover kan det også spille ind, om man generelt har en oplevelse af, at ens grænser bliver respekteret," siger Lone Adamsen. Derudover viser forskning, at hvis en person har en særlig magt eller autoritet, så kan det være endnu sværere at sige fra overfor grænseoverskridende adfærd. Det er dog umuligt at vide, hvordan den enkelte vil reagere på at blive krænket, forklarer Lone Adamsen. "Det er virkelig vigtigt for mig at sige, at én reaktion ikke er bedre end en anden. Det er aldrig offerets skyld, og man reagerer fuldstændig per instinkt." Alligevel føler ofre for seksuelle overgreb eller krænkelser ofte en form for skyld og skam, fortæller eksperterne. Det bliver også tydeligt i DR's dokumentar, hvor flere kvinder, der har været udsat for krænkelser, spørger sig selv, om de har haft en andel i den nedværdigende adfærd m...
    Show More Show Less
    6 mins
  • "Mysterie": Lyserøde pukkeldelfiner spottet med grå baby fra en helt anden delfinart

    "Mysterie": Lyserøde pukkeldelfiner spottet med grå baby fra en helt anden delfinart
    Jun 13 2024
    Forskerne fra Marine Conservation Cambodia (MCC) i det sydøstasiatiske land gjorde sig noget af en opdagelse under en rutinemæssig delfinundersøgelse. For da en flok lyserøde delfiner kom svømmende forbi, viste det sig, at der var et umage medlem af flokken - en grå unge. Mere præcist spottede de en delfinunge af den sjældne og truede delfinart Irrawaddy (Orcaella brevirostris) i selskab med en gruppe lyserøde indopacifiske pukkeldelfiner (Sousa chinensis) - der ligeledes er en truet delfinart. Det er et sjældent syn, forklarer forskerne fra MCC på Facebook, som også LiveScience har beskrevet. Netop fordi det er så sjældent et syn, er forskerne hos MMC også i tvivl om, hvorfor de to delfinarter omgås hinanden. "Det er et mysterie," siger ledende forsker hos MMC Becky Chambers til LiveScience. "De er begge truede delfinarter, og at de har interaktioner med hinanden, vil jeg på nuværende tidspunkt mene, er hverken godt eller skidt." Både den indopacifiske pukkeldelfin og irrawaddy-delfinen kan deltage i det, man på engelsk kalder 'alloparenting'. Det betyder, at begge arter kan give pleje til unger, der ikke er direkte afkom, hvilket i nogle tilfælde kan omfatte andre arter. Forskerne på MMC ved dog ikke, om de indopacifiske pukkeldelfiner forsøgte at hjælpe irrawaddy-delfinungen, eller om de forsøgte at skade ungen ved bl.a. at adskille den fra sin mor, som forskerne formoder, at ungen var i selskab med.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Hvorfor får flere og flere astma og allergi?

    Hvorfor får flere og flere astma og allergi?
    Jun 13 2024
    Det er absolut ikke alle, der ser frem til forår og sommer. En del er så generede af pollenallergi, at de må holde sig indendøre, når pollentallet er på sit højeste. Og problemet rammer flere og flere. Andelen, der har allergi, er steget dramatisk fra omkring 1 procent i begyndelsen af det 20. århundrede til 15-20 procent i dag. Det viser tal fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, ifølge Norsk helseinformatikk (NHI). Blandt unge i Europa i dag er dobbelt så mange allergiske over for pollen som for 30 år siden. Men hvad sker der, når en dejlig forårsdag ender i nyseture, snue og tårer? Og hvorfor lige netop dig? Det første spørgsmål har et temmelig godt, omend ikke helt enkelt svar: Symptomerne er forårsaget af immunsystemet. I huden og slimhinderne er der masser af særlige bindevævsceller kaldet mastceller. Deres opgave er at genkende farlige ubudne gæster og derefter igangsætte reaktioner for at fjerne det farlige, for eksempel ved at nyse eller vaske det væk med tårer. Problemet for allergikere er, at mastcellerne har fået forkert information om, hvad der er farligt, og hvad der ikke er. I stedet for at lede efter virusser, bakterier og parasitter, leder de efter harmløse ting som pollen eller stoffer fra kattens pels. Det er også en god forklaring på, hvorfor det netop er pollen og dyreskæl, vi reagerer på. I modsætning til andre irriterende stoffer består pollen og dyreskæl af proteiner. Det samme gør overfladen af de virkelig farlige indtrængere, som virusser og bakterier. Derfor er immunsystemet primært optaget af at genkende netop proteiner. Og når et sådant allergen genkendes af mastcellerne i huden eller slimhinderne, sætter det gang i reaktioner, som vi oplever som allergiske symptomer. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvorfor mastcellerne har fået forkert information. Nu bliver det hele lidt mere usikkert. Selvom allergi er meget udbredt, er der stadig meget, vi ikke ved om de bagvedliggende årsager, men vi har mere pålidelige teorier i dag end tidligere, siger Martin Sørensen, overlæge ved Universitetshospitalet i Nordnorge. "Vi ved, at arvelighed har stor betydning. Der er familier, hvor mange har allergi," siger han. Men gener forklarer ikke alt, som for eksempel den dramatiske stigning i forekomsten af allergier. "Vi ser nu, at den bakterieflora, vi har i tarmen og på hud og slimhinder, er ekstrem vigtig for udviklingen af immunforsvaret, især hos små børn," siger Martin Sørensen. "Og den måde, vi har levet på i vesten de seneste 40 til 50 år, har gjort, at vi ikke har taget vare på disse bakterier." Meget tyder på, at det får vores immunforsvar til at modnes forkert, siger Martin Sørensen. Han mener, at det i høj grad kan være med til at forklare den store stigning i mange typer af immunrelaterede lidelser, som allergier, autoimmune sygdomme og endda overvægt og fedme. Så hvad er det ved den vestlige livsstil, der forstyrrer udviklingen af immunsystemet? Martin Sørensen har mistanke om, at brugen af antibiotika kan have noget at sige. "Antibiotika dræber bakteriefloraen hos børn. Vi ser en stigning i allergier og autoimmune sygdomme, efter at vi er begyndt at bruge antibiotika," siger han. Dyrestudier har også direkte vist, at antibiotika kan øge risikoen for allergi. Samtidig lever mange af os vores liv i glas og beton, og vores børn tilbringer dagene i vuggestuer og børnehaver, hvor jorden er dækket af plastik, siger Martin Sørensen. "Vi vasker og steriliserer. Men i samfund, hvor det ikke er så rent, har man langt mindre allergi." "I et studie fra Finland, hvor de er kommet meget længere end os, tog forskerne materiale fra skovbunden og lagde det ud i daginstitutioner i byen. Der blev mindre allergi. Børn putter jord i munden. I dag opfatter vi det som beskidt og farligt, men det er en måde at opbygge immunforsvaret på." Dette giver os et praj om, hvordan vi måske kan forhindre nye generationer af børn i at udvikle allergi over for pollen og andre uskyldige stoffer i vores omgivelser. Men hvad med os voksne?...
    Show More Show Less
    7 mins
  • Kæmpevirus fundet på indlandsisen: Kan måske reducere den hastighed, isen smelter med

    Kæmpevirus fundet på indlandsisen: Kan måske reducere den hastighed, isen smelter med
    Jun 12 2024
    En ny kæmpevirus er fundet på indlandsisen i Grønland. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse. Hvis alarmklokkerne ringer, og du mentalt bliver taget tilbage til coronapandemien, kan du godt ånde lettet op. For den her virus kan faktisk være gavnlig for menneskeheden. Det er nemlig en mulighed, at den kan være med til at reducere den hastighed, som isen på indlandsisen smelter med. For når forårssolen gør sit indtog på den arktiske himmel efter måneder med mørke, kommer livet atter tilbage over det golde landskab. Noget af det liv, der vender tilbage efter lang tid i inaktivitet, er alger, som ligger på isen i sommerhalvåret og farver den sort. Når isen bliver sort, reflekterer den mindre sollys tilbage ud i atmosfæren. Det får isen til at smelte hurtigere, og det sætter skub i klimaforandringerne, fremgår det af pressemeddelelsen. Det er her, kæmpevirussen kommer ind i billedet. For forsker Laura Perini og hendes kollegaer fra Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet vil bruge den til at kontrollere algevæksten på indlandsisen - og dermed også sænke hastigheden, isen smelter med. "Der er meget, vi endnu ikke ved om de kæmpestore vira, men noget tyder på, at de kunne være nyttige i forhold til at bremse afsmeltningen af is på grund af alger. Hvor nemt og effektivt det vil være at udnytte dem, ved vi endnu ikke. Men ved at undersøge dem nærmere, håber vi på at kunne svare på nogle af de spørgsmål," siger hun i pressemeddelelsen. Normalt måler vira 2-3 nanometer, hvilket svarer til 0,000002 millimeter. Men kæmpevira måler hele 2,5 mikrometer, som er det samme som 0,002 millimeter. Selvom kæmpevira burde være lettere at spotte end normale vira, blev de faktisk først opdaget i 1981. Her fandt man en kæmpevirus, der havde specialiseret sig i at inficere grønne alger i havvandet. Siden da er de fundet andre steder, såsom i jord og hos mennesker. Det er dog første gang, at en kæmpevirus er fundet på indlandsisen, fortæller forsker Laura Perini. "Vi har analyseret prøver fra mørk is, rød sne og smeltehuller (cryoconite). Både i den mørke is og den røde sne fandt vi genetiske signaturer fra aktive kæmpevira. Og det er første gang, at de er blevet fundet på overfladen af is og sne. Vi har fundet dem, hvor der lever mange mikroalger," siger hun i pressemeddelelsen.
    Show More Show Less
    2 mins