I DR's nye dokumentarserie om sexisme og overgreb i musikbranchen fortæller en af de medvirkende kvinder, hvordan hun blev krænket af en mandlig artist, der tog hende på brysterne, mens hun lå og sov. Den kvindelige kunstner beskriver, hvordan hun 'frøs' og ikke var i stand til at sige noget eller skubbe ham væk i et stykke tid, før hun kom til sig selv og fik sagt fra. Men hvad er det egentlig, der gør, at vi kan blive helt passive, hvis vi bliver udsat for seksuelle overgreb og voldtægt? "Det er en naturlig reaktion på chok," forklarer Lone Adamsen, der er psykolog og ekspert i senfølger af seksuelle overgreb i Social- og Boligstyrelsen. Hun uddyber, at vi mennesker er født med et alarmberedskab, der gør, at vi kan reagere, når noget er farligt - præcis ligesom andre dyr. "Og der er tre overordnede mønstre; kamp, flugt eller frys," siger Lone Adamsen, der også er medstifter af Center for Senfølger af Seksuelle Overgreb i Aarhus og tidligere leder af CSM Midt Nord, Center for Seksuelt Misbrugte. Hun sammenligner overgrebssituationen med et rovdyr - det kunne være en løve - der jagter et mindre byttedyr - eksempelvis en antilope. "Ligesom antilopen kan vi mennesker bruge den taktik, der hedder at spille død, hvis vi bliver jagtet. Vi håber, at vi bliver usynlige eller kan undgå at komme i kontakt med løven. Og selvom vi lader, som om vi er døde, er vi faktisk klar til at reagere, hvis løven alligevel skulle komme for tæt på," forklarer Lone Adamsen og tilføjer: "Men idet løven sætter tænderne i antilopen - eller at gerningspersonen rører os på uønskede måder - kan vi nogle gange opleve at blive fuldstændig lammede. Vi fryser og kan hverken røre os eller sige noget". Choktilstanden medfører for mange af ofrene, at de har en følelse af at forlade deres egen krop og se situationen udefra. Fuldstændig fastlåst og frosset. Det kaldes på fagsprog 'at dissociere', forklarer Poul Videbech, der er læge, professor og leder af Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning i Region Hovedstaden. "Dissociation er en tilstand, der opstår, når hjernen er meget stresset, eller når vi oplever noget meget skræmmende. Det er en form for 'bevidstløshed', der sker, for at beskytte os selv fra den ubehagelige oplevelse, som et overgreb er," siger han. Kroppen er simpelthen ude af stand til at fokusere på det, der sker i øjeblikket. I stedet 'zoner' man ud og ser sig selv udefra - afkoblet fra følelser og handling, uddyber han. "Man ser det også ved katastrofer, hvor folk, der er blevet kørt halvt ihjel på motorvejen, render forvirrede rundt, uden rigtig at mærke deres smerter. Man afkobler sig selv på en måde, uden at vi kan sige, præcis hvad der sker i hjernen, eller hvilke centre der er på spil," lyder det fra Poul Videbech. Men hvorfor er det, at nogle fryser og andre råber op og siger fra? Noget af det, der måske påvirker, hvordan man reagerer på et overgreb, kan handle om parathed - nærmere bestemt - om man har en idé om, at et overgreb kan være på vej, lyder det fra Lone Adamsen. "Hvis man har en fornemmelse af, at der er fare på færde, kan man måske lettere reagere, når situationen er ved at opstå og nå at sige fra. Derudover kan det også spille ind, om man generelt har en oplevelse af, at ens grænser bliver respekteret," siger Lone Adamsen. Derudover viser forskning, at hvis en person har en særlig magt eller autoritet, så kan det være endnu sværere at sige fra overfor grænseoverskridende adfærd. Det er dog umuligt at vide, hvordan den enkelte vil reagere på at blive krænket, forklarer Lone Adamsen. "Det er virkelig vigtigt for mig at sige, at én reaktion ikke er bedre end en anden. Det er aldrig offerets skyld, og man reagerer fuldstændig per instinkt." Alligevel føler ofre for seksuelle overgreb eller krænkelser ofte en form for skyld og skam, fortæller eksperterne. Det bliver også tydeligt i DR's dokumentar, hvor flere kvinder, der har været udsat for krænkelser, spørger sig selv, om de har haft en andel i den nedværdigende adfærd m...
Show More
Show Less