Skjulte lava-tunneler på Månen og Mars kan være bolig for de første mennesker cover art

Skjulte lava-tunneler på Månen og Mars kan være bolig for de første mennesker

Skjulte lava-tunneler på Månen og Mars kan være bolig for de første mennesker

Listen for free

View show details

About this listen

 Månen er ikke ligefrem det perfekte sted at bosætte sig. Der er ingen luft at indånde, temperaturudsvingene er enorme og man udsættes for stråling, der er langt kraftigere end på Jorden.
Men måske kan fremtidige bosættere søge ly i naturlige grotter, der blev dannet af lavastrømme for mere end tre milliarder år siden. Satellitmålinger viser, at Månen har masser af disse lavarør.
Før astronauterne flytter ind, skal lavarørene studeres nærmere, og nu har et hold europæiske forskere vist, hvordan det kan gøres.
På den kanariske ø Lanzarote har de demonstreret, hvordan tre robotter kan arbejde sammen om at udforske et lavarør.
"Det er et spændende projekt og et interessant koncept i forhold til at få udforsket lavarørene," siger lektor Simon Bøgh, der er robotforsker på Aalborg Universitet og selv er i gang med at udvikle en robot til udforskning af Månen.
"På kort sigt, inden for de næste 20 år, giver det supergod mening at bo i lavarør på Månen. Så er man beskyttes mod stråling, man nyder godt af den termiske stabilitet under jorden, og der kan være nem adgang til ressourcer som vand-is," fortsætter han.
I den vellykkede EU-finansierede test arbejdede den 210 kg tunge rover SherpaTT sammen med den mindre LUVMI-X om at kortlægge overfladen omkring et hul ned til et lavarør.
Sådanne huller kaldes også skylights, og de dannes, når en del af lavarørets loft kollapser.
Når robotterne kommer til Månen, skal roveren LUVMI-X køre helt hen til hullet og skyde en lille sensorpakke ned i det, så åbningens form og dimensioner kan blive kortlagt.
I testen på Lanzarote blev sensorerne dog sænket ned i lavarørets åbning i stedet for at falde frit.
Det skete for at simulere tyngdeaccelerationen på Månen, hvor ting falder meget langsommere end på Jorden. På Jorden har vi en tyngdeacceleration på cirka 9,8 m/s2, mens den kun er 1,6 m/s2 på Månen.
Ved hjælp af 3D-kortet af åbningen kunne forskerne nu finde det bedste sted at forankre Sherpa TT, som nu fik til opgave at nedsænke den lille, 20 kg tunge Coyote III ned til bunden af lavarøret.
Her kørte den rundt og kortlagde grotten med to kameraer med indbyggede afstandsmålere samt en jordradar. Coyote III kørte mere end 235 meter inde i den lavaskabte grotte, hvor den overvandt stigninger på op til 25 grader i grus, sand og småsten.
3D-kort over lavarør på Månen vil være uhyre nyttige, når det gælder om at finde rør, der kan forvandles til månebaser.
"Nogle af lavarørene er meget store, og måske kan de gøres tryksikre, så man kan opretholde en atmosfære. Så skal man ikke slæbe så meget med til Månen, for at man kan bo der," siger Simon Bøgh.
"Den naturlige geometri kan fungere som bærende struktur og strålingsskjold, og det lokale månestøv kan bruges som ekstra afskærmning og materiale til byggeri. Dermed reducerer vi opsendelsesmassen markant og gør de første ophold langt mere realistiske."
Simon Bøgh tror dog ikke på, at lavarør er ideelle bosteder på længere sigt. De kan være en udfordring for den mentale sundhed, påpeger han.
"Man har måske ikke lyst til at bo under jorden i alt for lang tid. Man vil nok gerne se dagslyset og følge solopgange og solnedgange.
Man kan dog forestille sig, at der kommer lys ind ad store, lufttætte ovenlysvinduer i de naturlige skylights, men der findes også andre koncepter for månebaser. For eksempel forskes der i oppustelige habitater, der dækkes til med månestøv for at beskytte mod stråling.
Forskerne bag forsøget ved endnu ikke, hvornår en robotmission til et lavarør på Månen kan blive virkelighed. Men nu ved de i det mindste, at idéen med at lade en robottrio udforske lavarør ikke er helt tosset.
No reviews yet
In the spirit of reconciliation, Audible acknowledges the Traditional Custodians of country throughout Australia and their connections to land, sea and community. We pay our respect to their elders past and present and extend that respect to all Aboriginal and Torres Strait Islander peoples today.