Videnskab.dk - Automatisk oplæsning cover art

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

By: Videnskab.dk
Listen for free

About this listen

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Hygiene & Healthy Living Politics & Government Science
Episodes
  • Regeringen vil investere kæmpe beløb i dansk rumforskning

    Regeringen vil investere kæmpe beløb i dansk rumforskning
    Oct 20 2025
    Hele 2,7 milliarder kroner.
    Så mange penge vil regeringen bruge på dansk rumforskning over de næste fire år, skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.
    Det vil samtidig være den største danske offentlige investering på rumområdet nogensinde.
    Pengene skal blandt andet bruges på at øge Danmarks engagement i Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og dansk deltagelse i deres nye program, European Launcher Challenge, der skal hjælpe Europa med at få en mere robust og økonomisk bæredygtig mulighed for at sende raketter ud i rummet.
    De 2,7 milliarder kroner er noget af en opgradering fra det beløb, Danmark før har brugt på rumforskning og ESA.
    I 2022 brugte Danmark 254 millioner kroner på ESA-medlemsskabet. Siden er beløbet steget via etårige bevillinger. Regeringen foreslår nu at øge den frivillige del af Danmarks ESA-bidrag til 1,2 milliarder kroner for perioden 2026-2028.
    "Rummet er på kort tid blevet et meget vigtigt politisk område, og både fra et dansk og europæisk perspektiv er der ingen tvivl om, at vi er nødt til at kunne mere på egen hånd. Derfor foreslår regeringen den største danske offentlige investering på rumområdet nogensinde," fortæller uddannelses- og forskningsminiser Christina Egelund og tilføjer:
    "Vi vil blandt andet støtte udviklingen af nye kommercielle løfteraketter, som giver Europa bedre adgang til rummet. Investeringen kommer til at gavne vores sikkerhed, erhvervsliv og danne grundlag for nye videnskabelige opdagelser i rummet."
    Samtidig har Aalborg Universitet meldt ud i en pressemeddelelse, at universitetet i det nordjyske agter at spendere 530 millioner kroner på et nyt center for rumteknologi.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Maden smager anderledes på slankesprøjte

    Maden smager anderledes på slankesprøjte
    Oct 20 2025
    Nyt studie viser, at populær slankemedicin som Ozempic, Wegovy og Mounjaro ikke kun reducerer appetitten, men kan også påvirke, hvordan maden smager.
    Forskerne undersøgte 411 personer med overvægt eller fedme, som havde brugt ét af de tre lægemidler i mindst tre måneder. Deltagerne svarede på spørgsmål om smag, appetit, mæthedsfornemmelse og madlyst.
    Resultaterne viste, at:
    21 procent oplevede, at maden smagte mere sødt
    23 procent syntes, salt smagte mere salt
    Ingen rapporterede om ændringer i surhed eller bitterhed.
    Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Diabetes, Obesity and Metabolism.
    Deltagerne meldte også om i forvejen kendte effekter af slankemedicinen. Over halvdelen af deltagerne sagde, at de generelt var mindre sultne, og næsten to tredjedele følte, at de blev mætte hurtigere end før.
    Mange rapporterede også om mindre trang til mad, altså madlyst.
    Forskerne ønskede at afdække, om der var en sammenhæng mellem ændring i smag og appetit, mæthedsfornemmelse og madlyst. Og det fandt de.
    Deltagerne, som oplevede, at maden smagte henholdsvis mere sødt eller salt, havde dobbelt så stor sandsynlighed for øget mæthedsfornemmelse.
    Deltagerne, som syntes, maden smagte sødere, havde også oftere mindre appetit og oplevede mindre madlyst.
    "Disse lægemidler virker ikke kun i tarmen og de hjerneområder, der styrer sult, men også på smagsløgsceller og de hjerneområder, der bearbejder smag og belønning," siger professor Othmar Moser, som ledte studiet ved Universitetet i Bayreuth i Tyskland, i en pressemeddelelse. Han tilføjer:
    "Det betyder, at de subtilt kan ændre, hvordan stærke smage, som sødme eller salt, opfattes. Det igen kan påvirke appetitten."
    Deltagerne opnåede i gennemsnit en markant reduktion i kropsmasseindekset (BMI), mens de brugte slankesprøjterne:
    17,4 procent reduktion i BMI med Ozempic
    17,6 procent reduktion i BMI med Wegovy
    15,5 procent reduktion i BMI med Mounjaro
    Alligevel fandt forskerne ingen direkte kobling mellem ændringer i smag og graden af vægttab.
    De, som fortalte, at maden smagte mere salt eller sødt, rapporterede altså i højere grad, at de blev mere mætte, men de tabte sig ikke mere end andre.
    "Smag er kun én af mange faktorer. Langsigtet vægtreduktion afhænger også af forbrænding, kost og fysisk aktivitet. Ændringer i smag kan gøre maden mere eller mindre tilfredsstillende, men alene er det ikke nok til at forklare vægttabet," siger Othmar Moser i pressemeddelelsen.
    Forskerne mener, at den nye viden alligevel kan være nyttig i behandlingen med slankesprøjter.
    Hvis patienterne rapporterer, at smagen ændrer sig, kan det give læger et signal om, hvordan behandlingen virker.
    Det kan også åbne for mere individuelt tilpassede kostråd - for eksempel at finde alternativer til fødevarer, som opleves som for søde eller salte.
    Studiet har dog sine begrænsninger, blandt andet at al viden er selvrapporteret. Det betyder, at det er deltagernes subjektive oplevelse, der forskes i. Derudover blev alle deltagerne rekrutteret online. De er derfor ikke repræsentative for alle, der bruger lægemidlerne.
    Alligevel mener Othmar Moser, at fundene peger på en ny og hidtil lidt kendt virkning af de meget omtalte typer slankemedicin:
    "At ændret smag kan bidrage til at regulere appetit og mæthedsfornemmelse, giver os et nyt perspektiv på, hvordan disse lægemidler faktisk virker," siger han.
    Åsne Ask Hyldmo er overlæge ved Regionalt center for fedmeforskning og innovation på St. Olavs hospital i Trondheim, Norge. Hun er enig i, at undersøgelsen har begrænsninger.
    "Det er et tværsnitsstudie, som samler data fra en vis population på ét enkelt tidspunkt. Deltagerne skal da huske tilbage til, hvordan det var ved start, og det i sig selv er grundlag for mange fejlkilder," siger hun.
    Derudover er sådanne studier ikke egnede til at sige noget om årsagssammenhænge (kausalitet). Det betyder, at vi ikke kan være sikre på, at det er medicinen, der gør, at de smager mere, eller om det er andre ting, der er årsagen.
    Allige...
    Show More Show Less
    6 mins
No reviews yet
In the spirit of reconciliation, Audible acknowledges the Traditional Custodians of country throughout Australia and their connections to land, sea and community. We pay our respect to their elders past and present and extend that respect to all Aboriginal and Torres Strait Islander peoples today.