Videnskab.dk - Automatisk oplæsning cover art

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

By: Videnskab.dk
Listen for free

About this listen

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Hygiene & Healthy Living Politics & Government Science
Episodes
  • Her kan du køre røvkane på Bornholm: Oldtidens kvinder kurede sig frugtbare

    Her kan du køre røvkane på Bornholm: Oldtidens kvinder kurede sig frugtbare
    Aug 28 2025
    Unge bornholmere drak og dansede engang under egetræernes kroner på et højdedrag tæt ved Helvedesbakkerne nordvest for Nexø. Til festerne, som blev afholdt i starten af 1900-tallet, morede de unge sig med at rutsje - 'køre røvbane' - ned ad en næsten 12 meter lang blankpoleret klippe i nærheden.
    "Et pensioneret postbud på næsten 90 år husker, at han har set det. Han udpegede stedet ved Klinten for os," fortæller arkæolog Flemming Kaul, der er seniorforsker ved Nationalmuseet.
    "Der er historier om, at de satte sig på en klippeformation, der stadig kendes som 'sofaen', mens de så på kammerater, der kurede ned."
    Klippe-rutsjebanen ved Klinten er en af de 13 såkaldte 'skrebaner', der er fundet på øen i løbet af de seneste par år.
    Skrebanerne er formentlig over 1.000 år gamle, og de er lavet af bornholmernes forfædre, som med rumpen polerede klippesiderne glatte og blanke.
    De håbede, at kvinder blev gravide, hvis de rutsjede på dem, fremgår det af en videnskabelig artikel i tidsskriftet Adoranten samt i en artikel i Skalk skrevet af blandt andre Flemming Kaul.
    Religionsforsker jubler, efter at han har læst artiklen.
    "At kure ned ad en klippe er smukt, kropsligt og sanseligt. Handlingen rummer glæde og sex," siger Mikael Rothstein, som er forskningsprofessor og lektor i religionshistorie på Syddansk Universitet.
    "Det er smukt, at folk i århundreder - måske årtusinder - har brugt landskabet på den måde, og at der stadig lever ældre bornholmere, der har taget røvkane-turen."
    "Det er bedårende at få sparket liv i ritualet igen. Det er jo totalt simple living: Stå af ræset, find ind til kernen. Oplev stederne i landskabet og naturen. Brug dem til at have det sjovt," opfordrer forskeren, der ikke selv har været involveret i studiet.
    Lokale bornholmere bruger faktisk stadig et par af skrebanerne for sjov.
    De øvrige, som nu igen er tilgængelige for offentligheden, bliver husket af få ældre øboer, som selv har kørt røvkane på dem, eller som har hørt historier om dem, skriver forskerne i den videnskabelige artikel.
    En 70-årig bornholmer har for eksempel fortalt, at den yngste generation i hans familie den dag i dag bliver drillet med, at deres eksistens skyldes, at oldemoren kurede ned ad skrebanen i nærheden af slægtsgården.
    Det er værdifuldt, at forskerne dokumenterer den slags minder, mener Mikael Rothstein.
    "Nogle tænker måske, at fortællinger om ritualer på rutsjebaner i det bornholmske landskab er ligegyldige. Minderne er jo ikke vigtige for betalingsbalancen eller klimaforandringerne. Men de øger forståelsen for, hvad det vil sige at være menneske."
    Vi er børn af vores fortid, og skrebanerne fortæller os noget om, hvordan vores forfædre tænkte og følte, påpeger religionsforskeren:
    "Om mange år vil mennesker kigge på nutidens kristne ritualer med samme undren, som vi i dag ser på skrebanerne. Intet er bestandigt. Religioner og tro kommer og går. Hvis vi synes, at fortidens religiøse skikke er ligegyldige, kan vi også sige rend og hop til kristendommen," siger Mikael Rothstein.
    Skrebaner er også fundet i Sverige, Tyskland og i de norditalienske alper, hvor de er kendt som 'Fruchtbarkeitsrutsche', står der i den videnskabelige artikel.
    Forskerne formoder, at klipperne blev poleret og taget i brug som rutsjebaner, før Danmark officielt blev et kristent land i år 965. Men de har endnu ikke nok viden til at give et kvalificeret og mere præcist bud på, hvilken periode de stammer fra.
    "Skrebanerne er et spændende fænomen, som findes i både Nord- og Sydeuropa. En hypotese er, at de stammer fra jernalderen, hvor folkeslag vandrede rundt og bosatte sig forskellige steder. Men vi har brug for at forske mere for at lave en datering," siger Flemming Kaul.
    Forskerne kender heller ikke årsagen til, at vores forfædre troede, at det havde en gavnlig effekt på kvinders frugtbarhed at rutsje på klipper.
    "Måske troede man, at klippens kraft kom op i kvindens underliv. Nogle snakker om stenens urkraft. Det er nok sådan noget, der ligger bag," foreslår F...
    Show More Show Less
    6 mins
  • Starship 10 opsendt med succes: Alligevel får USA svært ved at nå til Månen før Kina

    Starship 10 opsendt med succes: Alligevel får USA svært ved at nå til Månen før Kina
    Aug 27 2025
    Nu har SpaceX endelig gennemført sit første vellykkede forsøg i 2025 med den enorme Starship-raket.
    Spørgsmålet er så, hvilken betydning det har for de mange planer, som er lagt for brugen af Starship.
    Artemis-projektet om at vende tilbage til Månen er i høj grad baseret på Starship, og man vil helst nå det før kineserne.
    Elon Musks drøm at kolonisere Mars er også baseret på Starship, og det samme gælder for det store Starlink-projekt, der vil kræve opsendelse af mange tusinde satellitter.
    Men inden vi kigger ind i fremtiden, så lad os se på, hvad der skete ved opsendelsen, der fandt sted natten til 27. august dansk tid.
    Spændingen var stor, da den 120 meter høje og 5.000 ton tunge Starship lettede fra rampen, for forude var gået tre mislykkede forsøg samt en enorm eksplosion på startrampen, da første trin eksploderede under en afprøvning.
    Men man kan da ikke sige andet, end at ingeniørerne har lært af disse fiaskoer, for denne gang gik alt næsten normalt. Første trin med 33 motorer gjorde, hvad det skulle, men denne gang var det ikke planen at lade raketten vende tilbage til startrampen, for der er blive grebet af to store arme.
    Denne gang var planen at slukke for en af de motorer, som bruges til at bremse farten, når raketten er på vej tilbage til Jorden, så første trin endte helt som planlagt med at falde ned i vandet ud for Texas. Der var tale om en test, hvor man ville se, hvordan raketten reagerede, hvis en motor svigtede, og det gik vist som forventet.
    Mens dette skete, fortsatte andet trin - det ægte Starship - på en tur rundt om Jorden. Farten var ikke helt nok til at gå i bane om Jorden, men det var for at sikre sig, at Starship ikke ville falde ned over beboede områder, hvis man mistede kontrollen.
    Planen var simpelthen kun at give andet trin så meget fart, at det 38 minutter efter opsendelsen nåede det planlagte nedslagssted i Det Indiske Ocean.
    Det blev travle 38 minutter, for der blev frigivet seks modeller af Starlink for at simulere en ægte opsendelse.
    Andet trin har seks motorer, og en af dem blev genantændt kortvarigt for at se, om man kunne genstarte motorerne ude i rummet, så banen kunne ændres. Også det gik godt.
    Men så var flyvningen også ved at slutte, og Starship skulle med en fart på næsten 26.000 km i timen tilbage til Jordens atmosfæren. Det gik, men ikke helt uden problemer.
    En beskyttende del omkring bunden af motorrummet syntes at gå i stykker, da opvarmningen intensiveredes, og mindst én klap, der blev brugt til at kontrollere Starships orientering i atmosfæren, smeltede delvist nær et hængsel, der forbandt den med flykroppen.
    Men rumskibet overlevede og faldt ned i havet så tæt på det beregnede sted, at det kunne filmes fra en drone, der i forvejen var anbragt i målområdet. Det endte med en eksplosion ved mødet med havet, men det var som forventet.
    Et enkelt vellykket forsøg efter en serie af fiaskoer er bestemt noget, som har betydning. Men som man siger, gør én svale ingen sommer.
    NASA kræver nemlig, at før de vil bruge en raket, skal den gennem en række af vellykkede opsendelser have bevist, at raketten er pålidelig, og det er med de planer, som er lagt, noget af en udfordring.
    Indtil videre er det planen, at selve den første landing på Månen skal gennemføres med Starship, og det er en dobbelt udfordring.
    En landing på Månen med Starship vil kræve optankning i bane om Jorden, hvor Starship skal mødes med mindst 10 tankrumskibe, som skal opsendes hurtigt efter hinanden, fordi brændsofferne, flydende ilt og metan, skal opbevares ved meget lave temperarurer - og det er svært at sikre ude i rummet, hvor tankrumskibene ofte vil blive badet i et intenst sollys.
    Starship er en 50 meter høj raket, og det er en stor udfordring at sikre, at den ikke vælter ved landingen - en skæbne, som er overgået flere af de små ubemandede rumsonder, som er opsendt de seneste par år. Månens overflade er jo ikke jævn, men fyldt med store og små kratere.
    Det kan gøres, men helt sikkert ikke inden 2027.
    Amerikanerne ...
    Show More Show Less
    7 mins
  • Knap en meter lange pigge: Oldgammel ankylosaurus havde ekstrem hudrustning

    Knap en meter lange pigge: Oldgammel ankylosaurus havde ekstrem hudrustning
    Aug 27 2025
    Med deres lange tænder og dødbringende bid er det ofte rovdinosaurer som Tyrannosaurus rex, der løber med opmærksomheden, men også planteædende dinoer kan imponere stort med deres pansrede kroppe.
    Seneste eksempel er Spicomellus afer, hvis drabeligt dekorative hudpanser udfoldes i et nyt videnskabeligt studie.
    Ankylosaurus var blandt de sidste dinosaurer, der uddøde ved slutningen af kridttiden, og slægten er kendt for et jernhårdt kropspanser af benknuder og pigge. For enden af halen sad en massiv knoglekølle, der kunne blive mere end 50 centimeter bred.
    Nogle arter var endda beklædt med længere pigge, der løb langs siden af kroppen og stak ud af halekøllen.
    Ingen ankylosaurus var dog lige så veludrustet som Spicomellus afer.
    I det nye studie, der netop er udgivet i tidsskriftet Nature, præsenterer palæontologer under ledelse af britiske Natural History Museum og University of Birmingham opdagelsen af en række fossile knogler stammende fra en Spicomellus afer.
    Knoglerne er udgravet i Atlasbjergene i Marokko, hvor også de første kendte rester af arten blev fundet så sent som i 2021. Med de nye udgravninger kan forskerne for alvor levendegøre den bedagede dinos imponerende krop - og hvilket syn!
    Forskerne beskriver, hvordan arten havde store spidse pigge stikkende ud fra samtlige ribben - et fysisk træk, der aldrig er set hos noget andet hvirveldyr. Samtidig var dinoen udstyret med en knoglet halskrave beklædt med knap en meter lange pigge og en hidsig halekølle med adskillige spidse udvækster.
    Knogleresterne fra Spicomellus afer er 165 millioner år gamle. Dermed er der tale om den ældste kendte art af ankylosaurus, vi kender.
    Show More Show Less
    2 mins
No reviews yet
In the spirit of reconciliation, Audible acknowledges the Traditional Custodians of country throughout Australia and their connections to land, sea and community. We pay our respect to their elders past and present and extend that respect to all Aboriginal and Torres Strait Islander peoples today.