• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • By: Videnskab.dk
  • Podcast
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning cover art

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

By: Videnskab.dk
Listen for free

  • Summary

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    © 2024
    Show More Show Less
Episodes
  • Glæd dig over din lokale myg, "forkælede" dansker… for nu, i hvert fald

    Glæd dig over din lokale myg, "forkælede" dansker… for nu, i hvert fald
    May 23 2024
    Det kan være svært at elske myg. Stikkene klør, deres summen holder dig vågen om natten, og de har bare en særlig evne til at ødelægge aftenhygge på terrassen. Og som mange danskere nok har bemærket, byder foråret 2024 på flere myg, end vi er vant til. Men til det har René Bødker, der forsker i mygs udbredelse ved Københavns Universitet, en vigtig pointe: "Danmark er jo et paradis for de fleste borgere i verden, når det kommer til myg. I Lapland ville de falde om af grin, hvis de så, hvordan en dansk familie pakker grillen sammen og flygter indendørs, fordi der flyver fire myg ind på terrassen," fortæller han til Videnskab.dk og fortsætter: "Danmark er et af de eneste lande i verden, hvor du ikke bliver syg af et myggestik. Vi danskere er temmelig forkælede, når det kommer til myg," griner han. Men smitsomme myg er på fremmarch globalt, ikke mindst i Europa. Og det er formentlig et spørgsmål om tid, før de indtager Danmark. Lad os starte ved det danske forår anno 2024, som ganske rigtigt har flere stikmyg - altså myg, der stikker - i luften end sædvanligt på denne tid. Den korte forklaring på de mange forårsmyg er masser af nedbør, som den seneste vinter bød på rigelige mængder af, foruden varmen her i maj måned. Faktisk var det den næstvådeste vinter i Danmark, siden DMI begyndte at måle i 1874, og januar 2024 blev den vådeste nogensinde. Det kom i kølvandet på et 2023, der også var det mest regnfulde år i danmarkshistorien. Og det er altså noget, der virkelig kan få gang i de blodtørstige små flyvere. "Skov- og strandengmyg, som er dem, vi oplever lige nu, håber på nedbør. De flyver rundt sidst på sommeren og smager på jorden for at finde de steder, hvor der normalt kommer regn om foråret," forklarer René Bødker, der udover at være seniorforsker ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab også leverer statistik til myggetal.dk. "De lægger æggene, mens jorden er tør. Og når den så bliver oversvømmet i årets første måneder, klækker de. Nu oplever vi så årets første generation." En vådere vinter giver altså flere forårsmyg, der hver kan lægge 200 æg om ugen under ideelle forhold. "Der er bestemt flere myg lige nu end normalt. Men der er ikke hysterisk mange. Vi er langt fra et dramatisk niveau." Sådan et niveau ramte vi i 2011, hvor voldsom sommerregn blev fulgt op med varme perioder, hvor myggene virkelig kunne trives. "Da jeg tjekkede myggefælden i går, var der cirka 25 myg i. I sommermånederne i 2011 var der 250-300 myg i fælden hver nat. Så der er lang vej dertil endnu," fortæller han. Om 2024 ender med at blive lige så myggefyldt som 2011, kommer altså an på mængderne af sommerregn. Videnskab.dk har kontaktet DMI, der henviser til deres seneste sæsonprognose, der forventer ustadigt vejr og nedbør "omkring eller over normalen" i juli. Mens stikmyg i værste fald kan kategoriseres som 'træls' for danskerne, så er de mere skræmmende for mennesker i store dele af verden, hvor de er skyldige i millioner af dødsfald fra de sygdomme, de spreder. Det nok mest markante eksempel på verdensplan er malaria, men også sygdomme som denguefeber, gul feber, elefantiasis og zikavirus er myggene ansvarlige for at sprede til mennesker. Mange vil nok forbinde den type myggebårne sygdomme med troperne. Men det er klimaforandringer gradvist ved at ændre på. For i takt med at klimaet i vores del af verden bliver varmere og vådere, bliver det også mere attraktivt for de tropiske myg. Det fortæller insektforsker og lektor ved Statens Naturhistoriske Museum, Thomas Pape: "For ti år siden var man bange for at tage ned og danse samba i Brasilien på grund af zikavirus. I dag kan man sagtens finde zikavirus i myg omkring Middelhavet. Og de arbejder sig stille og roligt nordpå, blandt andet på grund af varmere klima." Han fortæller, at han er "ret overbevist" om, at tigermyggen vil gøre Danmark til sit hjem inden for 15-20 år. "Jeg mener, det er et spørgsmål om tid, før vi har ynglende tigermyg i Danmark. Den er blevet fanget for nylig i det sydligs...
    Show More Show Less
    5 mins
  • Har forskere fundet et forsvar mod et af verdens farligste stoffer?

    Har forskere fundet et forsvar mod et af verdens farligste stoffer?
    May 22 2024
    I forsøg med mus er det lykkedes forskere at mindske trangen til et af verdens farligste og mest vanedannede stoffer. Forløbet er beskrevet i et nyt studie publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature, hvor det bliver kaldt "et kæmpe fremskridt" i kampen mod afhængighed af opioder. Forskerne bag artiklen har undersøgt effekten af fentanyl, et stof som er vurderet til at være op mod 50 gange så stærkt som heroin. Som en del af gruppen opioider virker det smertestillende, bedøvende og euforiserende, og det findes både i flydende form som bedøvelsesmiddel og i pulverform på gadeplan, hvor det typisk bliver indsprøjtet eller røget. Andre udgaver af opioider går under gadenavne som 'doler' og 'oxyer', og de fås både som piller på recept og på gaden. Samlet er der stigende udfordringer med misbrug af opioider, også i Danmark. Resultaterne med fentanyl kan være et vigtigt skridt i kampen mod afhængighed af netop opioider. Det siger Christian Lüscher, professor i neurologi ved Université de Genève i Schweiz, som står bag det nye studie. "Vi har kunnet manipulere med både belønningerne og abstinenserne ved brugen af fentanyl hos mus, og det kan måske inspirere til, at man kan finde nye og mere effektive behandlinger af opioidafhængighed," siger han til Videnskab.dk. Konkret har forskerne fået mus til at stoppe med at hoppe, selv om de var blevet udsat for 'en kold tyrker'. 'Escape jumping' er et velkendt tegn på gnaveres afhængighed af et opioid. Hvis de er blevet vant til at få for eksempel heroin eller fentanyl, så kan det fremkalde abstinenser i form af hop, hvis de pludselig ikke længere får stoffet - og det er den type adfærd, som det er lykkes Christian Lüscher og kollegerne at komme til livs. I forsøget fik musene sprøjtet en selvlysende væske ind i deres hjerne, så man kunne følge med i deres reaktion på stoffet. Undervejs har man så kunnet blokere enkelte receptorer, dér hvor stofferne binder sig til bestemte hjerneceller og udløser deres effekt. På den måde har man ændret virkningen af fentanyl i musenes hjerner. I forsøget lykkedes det forskerne at lokalisere og 'lamme' hoppetrangen, specifikt ved at blokere en række opioidreceptorer i den centrale del af amygdala, også kaldet hjernens følelsescenter. Og det er særligt dét fund, som kan vise en vej til at lave medicin, der også fjerner abstinenser hos mennesker. "Det er et meget elegant studie," siger Jakob Linnet til Videnskab.dk. Han er læge og klinisk lektor ved Syddansk Universitet, hvor han forsker i afhængighed. Og de nye resultater "kan være lovende for den fremtidige behandling af afhængighed af opioder," siger han. Men det er selvfølgelig med det væsentlige forbehold, at forsøgene er foretaget på mus, understreger han. Til gengæld er det ifølge ham interessant, at forskerne "både manipulerer belønningssystemet og blokerer abstinenser ved fentanyl i musenes hjerner." "Som jeg læser studiet er forskernes fokus mest på at beskrive mekanismerne og i mindre grad på at finde en effektiv behandling af afhængighed," siger Jakob Linnet. Men selv om et vidundermiddel mod afhængighed ikke ligger lige for, så er studiet alligevel et vigtigt skridt på vejen dertil. Det siger to andre forskere, som kalder fundene for "et kæmpe fremskridt for forståelsen af, hvordan opioider skaber afhængighed." Markus Heilig og Michele Petrella, to neurologer fra svenske Linköping Universitet, har gransket studiet og kommenteret det i en anden artikel til Nature. Her forklarer de blandt andet, hvordan fentanyl-forsøgene på mus forbedrer vores forståelse af opioidafhængighed. Der har længe været mange teorier om, hvordan et opioid som fentanyl skaber trang til mere fra samme skuffe. De fleste forskere er enige om, at effekten er udløst i hjernens dopaminsystem. Dopamin er et signalstof, som giver hjernen tegn på belønning og påvirker vores adfærd, for eksempel ved at udløse velvære eller adrenalin ved spisning eller dyrkning af motion. Man ved meget lidt om, hvordan belønningen fra et opioid b...
    Show More Show Less
    6 mins
  • Hvorfor ser nordlyset bedre ud gennem et kamera? Hvordan spotter man et falsk billede? Astrofotograf forklarer

    Hvorfor ser nordlyset bedre ud gennem et kamera? Hvordan spotter man et falsk billede? Astrofotograf forklarer
    May 22 2024
    10. og 11. maj 2024 dansede nordlyset på himlen flere steder i verden. Det var den kraftigste solstorm i to årtier, som gav anledning til det smukke syn. Takket være moderne kameraer er det spektakulære fænomen nu at se overalt på de sociale medier. Alle lod til at kende nogen, som med held havde taget klare billeder af nattehimlen oplyst i pink, lilla og grøn. For at forstå, hvorfor telefonernes kameraer var i stand til at opsnappe farver og detaljer, der var usynlige for det blotte øje, har Videnskab.dk's partnermedie The Conversation talt med astrofysiker og astrofotograf Darren Baskill ved University of Sussex i England. Var nordlyset virkelig så spektakulært, som det så ud på billederne? "Det korte svar er: Nej. Jeg var så heldig at se nordlyset på den mørke himmel i South Downs National Park. Men selv hér kunne jeg kun se farverne svagt med egne øjne. Forskellen mellem de grønne og røde nuancer var særligt tydelige, selv med det blotte øje, men farverne blev virkelig forstærket, når de blev set gennem et kamera. Der var dog også masser af falske billeder, som ofte er to helt forskellige billeder sat sammen til ét. Vær især på vagt over for alle billederne, der hævder at vise nordlys midt på en stjernehimmel over en stor by. Selv på en helt klar nat kan du ikke se mange stjerner på grund af lysforurening. For eksempel er Londons Tower Bridge her lagt over et foto af nordlys, som muligvis er taget et fjerntliggende, mørkt sted i et nordisk land. Læg mærke til, at der ikke er stjerner på himlen på dette, meget troværdige, billede af Battersea Power Station." Hvorfor er kameraerne bedre til at se farverne? "Den teknologiske udvikling bag nutidens digitale kameraer er i fuld sving, og hver generation af kameraer er den forrige langt overlegen. Fremskridtet er til dels drevet af folk, der ønsker at tage billeder i svagt oplyste natklubber og barer, og denne lysfølsomhed gør det muligt at se nordlyset så tydeligt for kameraerne i vores telefoner. Nethinden i menneskeøjet har to slags lysfølsomme sanseceller kaldet 'stave' og 'tappe'. Tappene er specialister i at registrere farver, men har brug for meget lys for at fungere. Omvendt er stavene meget lysfølsomme og fungerer i lavt lys, men de kan ikke se forskel på farver. Når det er mørkt, virker tappene ikke, så stavene tager over. Alting ser helt gråt ud, når du går ud på badeværelset midt om natten, fordi tappene ikke får nok lys til at genkende farver. Det er ikke et problem, kameraerne støder på, når de tager et billede. For at kompensere for de mørke forhold kan et kamera bruge længere eksponering, som er den tid, der bliver optaget lys på kameraets sensor, skabe et billede og samle farver, som tappene i det menneskelige øje ikke kan registrere." Kan du give os et eksempel? "Ja da. Her er tre versioner af det samme billede, som jeg tog i min baghave i udkanten af Brighton, på Englands sydkyst. Det første er det originale, ubehandlede billede, mens det andet er redigeret. Jeg ændrede lysstyrken og kontrasten og øgede farvemætningen. Den tredje version er blevet behandlet, så det repræsenterer mere eller mindre det, jeg så med egne øjne." Hvad med lysforurening? "Et andet problem er ineffektivt lys, der skinner op på himlen, hvor det hverken er nødvendigt eller ønsket. Det afspejler atmosfæren og overdøver vores udsigt til stjerner og nordlys. Pupillerne i vores øjne skrumper, så vi ikke bliver blændet af lys, uanset om det er sollys eller naboens udendørslampe, men det forhindrer os også i at se det svagere nordlys. Nordlyset ses bedst et mørkt sted, hvor pupillerne i øjnene slapper af og åbner sig for at lukke så meget lys ind på nethinden som muligt, hvilket også gør os i stand til at se nogle af farverne." Er noget nordlys mere fotogent end andet? "Nordlys danner mange forskellige mønstre og farver, afhængigt af flere faktorer, blandt andet hvordan Jordens og Solens magnetiske felter interagerer med hinanden, gasserne i vores atmosfære, der udsender lyset, og hvor ener...
    Show More Show Less
    6 mins
Hygiene & Healthy Living Politics & Government Science
Show More Show Less

What listeners say about Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Average Customer Ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.

Audible.com.au reviews

Amazon Reviews
No Reviews are Available
In the spirit of reconciliation, Audible acknowledges the Traditional Custodians of country throughout Australia and their connections to land, sea and community. We pay our respect to their elders past and present and extend that respect to all Aboriginal and Torres Strait Islander peoples today.