Videnskab.dk - Automatisk oplæsning cover art

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

By: Videnskab.dk
Listen for free

About this listen

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Hygiene & Healthy Living Politics & Government Science
activate_mytile_page_redirect_t1
Episodes
  • Billigt genbrugstøj hitter, men leder det til overforbrug? Få forskernes 4 råd til et klimavenligt klædeskab

    Billigt genbrugstøj hitter, men leder det til overforbrug? Få forskernes 4 råd til et klimavenligt klædeskab
    May 15 2025
    To fyldte kufferter med tøj.
    Så meget tøj køber hver dansker i gennemsnittet om året, ifølge tal fra tænketanken CONCITO.
    Det er for længst fastslået, at tøjindustrien slider på klimaet, fordi det kræver mange ressourcer at producere en t-shirt eller et par bukser.
    "Så vi skulle rigtig gerne et sted hen, hvor vi begynder at bruge alt det tøj, der er i omløb, noget mere," siger Mette Dalgaard Nielsen. Hun er ph.d.-stipendiat ved Det Kongelige Akademi i København, hvor hun forsker i gensalg og cirkulær omstilling i tøjbranchen.
    Her kommer genbrugstøj ind i billedet. For takket være nye gensalgsplatforme og genbrugsbutikker har danskere - og særligt unge taget genbrug til sig.
    En undersøgelse fra Røde Kors viser, at næsten tre ud af fire danskere købte genbrugstøj i 2024, og DBA's genbrugsindeks kortlægger, at 9 ud af 10 unge har købt genbrug inden for de seneste år.
    Men er genbrugstøj altid vejen frem, hvis man vil have et tøjforbrug med et lavere klimaaftryk? Det forsøger vi at svare på med hjælp fra to forskere.
    Som udgangspunkt er genbrug en god ting for klimaet.
    Problemet er bare, at vi stadig har en tøjindustri, som producerer og sælger nyt tøj i store mængder. Hvor meget der produceres vides ikke, hvilket også er blevet fremhævet som et problem i industrien.
    "Jo mere der produceres, jo mere køber vi, og jo mere vil vi også have at skille os af med igen," siger Mette Dalgaard Nielsen.
    Genbrug er derfor ikke problemet. Men det stigende forbrug af genbrug er en konsekvens af det "lineære produktionsparadigme", der eksisterer lige nu, forklarer hun.
    Der sendes hele tiden nyt tøj i cirkulation - og som også ender i genbrugsbutikker og på gensalgsplatforme, som ikke altid kan sælges.
    "Så længe der er en traditionel industri, der tjener penge på samme måde, som de ellers havde gjort, er muligheden for, at genbrug skulle reducere mængden af nyproducerede varer meget lille," forklarer Mette Dalgaard Nielsen.
    Gensalgsmarkedet har også vokset sig større de seneste år, forklarer hun. I 2024 tjente platformen Vinted, der opkøbte danske Trendsales, også sit første overskud.
    Selvom der ikke er tal på forbruget på gensalgsplatformene, har både Politiken og TV 2 dækket, hvordan nogle unge modtager pakker hver dag.
    En af grundene til, at vi køber meget brugt tøj er også, at meget sælges rigtig billigt, lyder det fra Mette Dalgaard Nielsen. Det gælder blandt andet brugte designervarer, hvor man ofte kan gøre sig en god handel.
    Og jo flere produkter, der kommer ind på gensalgsplatformene, jo bedre muligheder får køberne for at gøre sig en god handel. Det giver køberne lyst til at sælge deres produkter via platformen, og dermed bliver platformen mere populær.
    "Vi har en tendens til at anskaffe os ting, uafhængigt af at vores klædeskabe allerede er fulde, og vores behov i virkeligheden også er opfyldte," siger hun.
    Netop den problematik har Ruby Bubinek undersøgt i sin forskning. Hun er ph.d.-studerende på SDU Life Cycle Engineering og har i et nyt studie undersøgt effekten af en genbrugsbutik i Odense.
    I studiet regnede forskerne frem til, at man kan spare 1,8 kilo CO2-ækvivalenter (CO2e, en fælles måleenhed for forskellige drivhusgassers påvirkning) per kilo genbrugsmøbel. 1,8 kilo CO2e svarer cirka til 1 kg kyllingelår, ifølge CONCITOs klimadatabase.
    Men selvom genbrugsshopping kan være med til at reducere drivhusgasudledninger, viser studiet, så kan de reduktioner modvirkes af den såkaldte 'rebound-effekt'.
    Rebound-effekten beskriver, hvordan nye effektive teknologier gør, at varer bliver billigere, så man faktisk ender med at forbruge mere. For eksempel hvis man skifter til en energiudbyder, hvor det bliver nemmere og billigere for dig at bruge det varme vand.
    "Nu tænker du måske, at du kan tage et bad mere om ugen, fordi det er så billigt. Men ved at gøre det, ender du muligvis med at forbruge mere, end du gjorde før," forklarer Ruby Bubinek.
    Selvom studiet kun undersøger genbrugsmøbler, peger forskerne på, at der i forhold til genbrug...
    Show More Show Less
    8 mins
  • En kæmpe, overset rummagt: Indien er Europas nye, gode ven i rummet

    En kæmpe, overset rummagt: Indien er Europas nye, gode ven i rummet
    May 14 2025
    Det europæiske rumagentur ESA har udsendt en pressemeddelelse om, at man nu vil til at øge samarbejdet med det indiske rumagentur ISRO, og det er der flere gode grunde til.
    For al erfaring viser, at samarbejde er grundlaget for at drive rumforskning - og det samarbejde har jo fået nogle store udfordringer, efter de store nedskæringer NASA nu står overfor.
    Derfor er rumagenturer verden over begyndt at se sig om efter nye samarbejdspartnere, hvor man kan indgå aftaler, som rækker flere år ud i fremtiden, da rumprojekter ofte tager mange år at gennemføre.
    Her er det ofte noget oversete indiske rumagentur ISRO en oplagt partner for ESA, da ISRO er et stort rumagentur med et stabilt rumprogram.
    ISRO har næsten 20.000 ansatte (hvilket er lidt flere end NASA) med et årligt budget på kun 1,6 mia dollar - hvilket dog mest afspejler de lave lønninger i Indien. Til sammenligning har ESA godt 2.500 ansatte med et årsbudget på 8,7 mia dollar.
    Teknologisk er ISRO fuldt på højde med ESA, og det blev demonstreret for nylig, da Indien i rummet gennemførte en sammenkobling af to ubemandede satellitter. En teknik, der fremover bliver meget brug for. Men inden vi ser på samarbejdet mellem ESA og ISRO, en kort beretning om det indiske rumprogram.
    Det allerførste tilløb til et indisk rumprogram var opsendelsen af en lille raket i 1963 fra det sydlige Indien til en højde på 150 km, og det skete på et tidspunkt, da Indien kun havde været et selvstændigt land i godt 15 år.
    På det tidspunkt var Nehru landets første premierminister, og han var klar over, at videnskab og teknik var vigtige for at gøre Indien til en moderne stat.
    Hans datter Indira Ghandi, som også blev premierminister, delte sin fars opfattelse. Således har hun sagt, at Indien ikke kunne undvære et rumprogram.
    Regeringen indså også tidligt, at kun satellitter kunne skabe den nødvendige infrastruktur til hurtigt at gøre Indien til et moderne land, hvad det bestemt ikke var ved rumalderens begyndelse.
    Langt de fleste boede jo i små landsbyer, langt fra de store byer. Her levede man i de fleste tilfælde stort set isoleret fra resten af Indien - ingen telefon eller fjernsyn og måske kun en enkelt radio i landsbyen.
    Det var klart, at uden god kommunikation ville det ikke være muligt at skabe et sammenhængende samfund, og her kunne satellitter spille en afgørende rolle - blandt andet ved at uddanne befolkningen i moderne landbrugsmetoder og familieplanlægning.
    Alternativet til satellitter var at forbinde de op mod 600.000 landsbyer med kabler, og det ville være en meget langvarig opgave, som også var uoverkommelig dyr.
    Og det blev ikke ved snakken, for et helt afgørende skridt blev taget i 1975 med projekt SITE, en forkortelse for Satellite Instructional Television Experiment. Det var et samarbejde mellem NASA og Indien, hvor amerikanerne stillede en satellit ved navn ATS 6 til rådighed til at sende uddannelsesprogrammer til udvalgte områder i Indien.
    ATS 6 var en stor satellit med en ni meter stor parabolantenne, og det gjorde det muligt fra 1975-76 at sende en række programmer direkte til 2.600 landsbyer - et projekt, der blev støttet af FN. Dette første forsøg var så vellykket, at det fik Indien til at begynde på sit eget INSAT-program, der omfattede en lang række satellitter til kommunikation og vejrforudsigelser.
    INSAT-programmet førte også til de første forsøg med telemedicin. Ideen er via satellit at forbinde nogle af de større hospitaler i storbyerne med de mindre og dårligere udrustede hospitaler i landområderne.
    Derved kan læger på et lille hospital overføre TV-billeder og data om en patient til et stort hospital, hvor ekspertisen er til stede. En diagnose eller lægelig vejledning kan sendes retur, eller det kan besluttes, at patienten skal overføres til et større hospital.
    Netop den kendsgerning, at rumprogrammet fra begyndelsen var centralt for at skabe den moderne indiske stat, og at inderne kunne se, at det virkede, betød, at rumprogrammet havde opbakning i befolkningen.
    Fakti...
    Show More Show Less
    10 mins
  • Gigantisk studie: Så længe påvirker en graviditet kvindekroppen

    Gigantisk studie: Så længe påvirker en graviditet kvindekroppen
    May 14 2025
    Vi ved selvfølgelig godt, at kroppen forandrer sig i løbet af en graviditet.
    Men den voksende mave er blot en synlig del af de utallige store og små forandringer, der sker indeni, for at et foster kan vokse og blive et nyt liv.
    Nu gransker et nyt studie denne viden på et helt nyt og langt mere detaljeret niveau.
    Forskerne har analyseret 44 millioner biologiske markører fra mere end 300.000 fødsler.
    De har blandt andet set på blodprøver, urinprøver og andre prøver taget før, under og op til 80 uger efter fødslen.
    I Danmark kalder vi den første tid efter et barns fødsel for 'efterfødselsperioden'. Den varer normalt omkring seks til otte uger, og i denne periode omstiller kroppen sig fra at være gravid til ikke længere at være gravid.
    Næsten halvdelen af det, forskerne indsamlede målinger af, havde stabiliseret sig inden for den første måned efter fødslen.
    Men der gik mere end 10 uger, før 40 procent af målingerne vendte tilbage til normalen før graviditeten. Det gjaldt blandt andet for målinger af leverfunktion og kolesterol.
    Flere af målingerne var efter 80 uger, hvilket er mere end et år efter, stadig ikke de samme, som de var før graviditeten. Det omfattede blandt andet målinger af betændelse og målinger af jernniveauet i blodet.
    "I stedet for at tale om et 'fjerde trimester' som kroppens hurtige omstilling efter fødslen, ser vi, at der er en langsom restitution på mellem 10 og 50 uger for næsten halvdelen af målingerne," skriver forskerne.
    Datamængden i studiet kommer fra Israels største udbyder af offentlige og semi-private sundhedsydelser.
    For at danne sig et billede af en typisk graviditet brugte forskerne kun prøver fra kvinder, der ikke tog medicin, og som ikke havde kroniske sygdomme. Kvinderne var mellem 20 og 35 år gamle.
    Målinger fra før graviditeten afslørede forskellige profiler hos de kvinder, der udviklede svangerskabsforgiftning (præeklampsi) og graviditetsdiabetes blandt visse af de biologiske markører, før de blev gravide.
    I visse tilfælde var disse ændringer mest iøjnefaldende lige før graviditeten.
    Måske kan denne opdagelse hjælpe med at identificere kvinder med risiko for at udvikle disse tilstande, så de kan modtage hjælp, før de bliver gravide. Det skriver tidsskriftet Nature i en gennemgang af forskningen.
    "Det overrasker mig ikke, at det tager så lang tid for kroppen at vende tilnærmelsesvis tilbage til, hvor den var," siger Annetine Staff, som er professor i obstetrik og gynækologi ved Universitetet i Oslo.
    "Graviditet påvirker en kvinde resten af livet."
    Annetine Staff, som også er klinisk overlæge og forskningsleder ved Kvindeklinikken ved Oslo Universitetshospital, synes, den israelske undersøgelse er imponerende.
    "Det er rigtig mange graviditeter og mange prøver. Det er et studie, som ikke ville kunne lade sig gøre i Norge," siger hun.
    "Vi skal have etisk godkendelse og samtykke fra alle kvinderne. Det har de ikke haft brug for."
    Derudover tages der ikke prøver på denne måde fra gravide kvinder i Norge.
    "Vi tager ikke systematisk prøver før og efter graviditet af for eksempel leverfunktionen. Vi mener, at det er en meningsløs brug af offentlige ressourcer. Jeg ved ikke, hvorfor de tog så mange prøver. Men når de nu har dem, er det interessant at se analyserne."
    Annetine Staff efterspørger dog information om, hvorvidt kvinderne i studiet ammede.
    "Kroppen fungerer jo anderledes for at kunne producere mælk," siger professoren.
    "Det ville ikke overraske mig, hvis der var forskel på kvinder, der ammede, og dem, der ikke ammede."
    Ifølge et israelsk studie ammede 58 procent af israelske kvinder fuldt ud to måneder efter fødslen. Efter seks måneder var tallet nede på 20 procent.
    "Der er meget fokus på, at amning er godt for barnet, og studier viser, at kvinder, der ammer, har en fordel. De har lavere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Det ville have været spændende at se, hvad der ændrede sig i biomarkørerne for hjerte-kar-sundhed i dette store studie," siger Annetine Staff.
    Kroppen er rigtig g...
    Show More Show Less
    6 mins

What listeners say about Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Average Customer Ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.

Audible.com.au reviews

Amazon Reviews
No Reviews are Available
In the spirit of reconciliation, Audible acknowledges the Traditional Custodians of country throughout Australia and their connections to land, sea and community. We pay our respect to their elders past and present and extend that respect to all Aboriginal and Torres Strait Islander peoples today.