Videnskab.dk - Automatisk oplæsning cover art

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

By: Videnskab.dk
Listen for free

About this listen

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Hygiene & Healthy Living Politics & Government Science
Episodes
  • Nyt studie: Slankemedicin kan måske også virke mod afhængighed af rusmidler

    Nyt studie: Slankemedicin kan måske også virke mod afhængighed af rusmidler
    Apr 9 2026
    I de seneste år er brugen af lægemidler som Wegovy og Saxenda steget kraftigt i behandlingen af overvægt og fedme.
    Disse lægemidler, som indeholder stoffer, der efterligner et naturligt hormon kaldet GLP-1, blev oprindeligt udviklet til at behandle type 2-diabetes, men de har altså også vist sig at være effektive slankemidler.
    Samtidig har forskere fået øje på andre mulige sundhedseffekter ved slankemedicinen. Blandt andet tyder noget på, at midlerne også kan virke mod afhængighed.
    Et studie fra sidste år viste, at personer med alkoholafhængighed, som brugte GLP-1-medicin, havde lavere risiko for at blive indlagt på hospitalet på grund af alkohol.
    Andre studier har vist, at folk drak mindre, mens de var på slankemedicin.
    Nu tyder et nyt stort studie, offentliggjort i BMJ, på, at medicinen i en vis grad kan modvirke afhængighed af flere typer rusmidler som alkohol, kokain, nikotin og opioider.
    Bygger på data fra 600.000 personer med diabetes
    I studiet har forskerne brugt sundhedsdata fra 600.000 veteraner i USA med type 2-diabetes. Veteranerne blev fulgt i op til tre år.
    Forskerne sammenlignede personer, der fik GLP-1-analoger mod diabetes, med personer, der fik anden behandling.
    Resultatet viste, at veteranerne i gruppen, der fik GLP-1-lægemidler, havde lavere risiko for at udvikle afhængighed af alkohol, nikotin og narkotiske stoffer.
    De blev også sjældnere indlagt på hospital som følge af rusmiddelproblemer.
    Dæmper ikke kun appetitten på mad
    Der er lavet flere studier, som tyder på, at lægemidlerne kan have effekt på andet end reguleringen af appetitten, siger professor Jørgen Bramness, som er speciallæge i psykiatri og rusmiddelforsker.
    "I flere år har der været tegn på, at lægemidlerne kan forebygge alkoholafhængighed. Sidste år kom der også et studie, som peger på, at midlerne kan forebygge opioidoverdoser."
    I følge det nye studie ser det ud til, at GLP-1-medicin kan hjælpe mod flere former for rusmiddelafhængighed.
    "Det ser ud til, at det dæmper appetitten på rigtig meget. Det er interessant," siger Jørgen Bramness.
    Lavere risiko for afhængighed og indlæggelser
    Er tiden så kommet til at tage lægemidlerne i brug til mennesker, der kæmper med afhængighed? To ting står i vejen, siger Jørgen Bramness.
    Men lad os først tage et kig på det nye studies resultater:
    Veteranerne i gruppen, der brugte GLP-1-medicin, havde 18 procent lavere risiko for at blive diagnosticeret med alkoholafhængighed end dem, der fik anden behandling.
    De havde også 20 procent lavere risiko for at udvikle afhængighed af kokain og nikotin.
    Blandt veteranerne, der allerede havde en rusmiddelafhængighed, var der færre alvorlige hændelser i gruppen, som fik GLP-1-medicin.
    I denne gruppe var der 50 procent færre dødsfald som følge af alkohol og narkotika, 39 procent færre overdoser og 26 procent færre rusmiddelrelaterede hospitalsindlæggelser.
    To forhindringer, før medicinen kan bruges mod afhængighed
    Da Jørgen Bramness så det nye studie, sendte han en besked til en kollega og spurgte, om det ikke er på tide at tage medicinen i brug til mennesker, der kæmper med problemer med rusmidler.
    "Min kollega svarede helt korrekt med to ting," siger han og lister op:
    For det første er det her meget dyrt.
    Det kan man diskutere, hvor meget vægt man skal lægge på, siger Jørgen Bramness. Men det er relevant i forhold til det andet punkt:
    Hvad sker der med folk, når de stopper med medicinen?
    "Det ved vi en del om fra behandling med GLP-1-agonister på klinikker for overvægt. Så længe de er tilknyttet klinikken, får de medicinen. Når forløbet slutter, har de ikke råd til selv at betale for den. Der er mange rapporteringer om voldsom sult, når behandlingen stopper."
    Vi ved med andre ord ikke nok om, hvad der sker med brugen af rusmidler, i det øjeblik folk stopper med noget, som har dæmpet trangen, siger Jørgen Bramness.
    Vil vi så se flere overdoser?
    "Det er der brug for forskning i, før vi ved."
    Hvem har mest gavn af det?
    Jørgen Bramness mener, at GLP-1-agonisterne kan lær...
    Show More Show Less
    5 mins
  • Mytedrab: Introverte er ikke nødvendigvis de bedste til at lytte

    Mytedrab: Introverte er ikke nødvendigvis de bedste til at lytte
    Apr 9 2026
    Mange tror måske, at den stille i klassen eller vennegruppen også er den, der er bedst til at lytte. Men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen.
    Det skriver University of Minnesota i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie, der er udgivet i tidsskriftet Journal of Vocational Behavior.
    Forskerne bag studiet har undersøgt, om der rent faktisk er en sammenhæng mellem personlighed og evnen til at være en god lytter.
    Svaret ser ifølge studiet ud til at være nej.
    Ifølge pressemeddelelsen fandt forskerne i de fire studier ingen fordel for introverte. I to af delstudierne var der endda en lille tendens til, at de ekstroverte blev opfattet som lidt bedre lyttere.
    Forskerne undersøgte lytning i fire forskellige situationer:
    i almindelige samtaler,
    i projektgrupper,
    i en-til-en-møder
    og interaktion ved konferencer.
    Deltagerne i studiet vurderede både sig selv og hinanden på, hvor gode de virkede til at lytte.
    Her kiggede de blandt andet på synlige tegn som afbrydelser, hvor meget man selv talte, og om man viste positiv energi. De så også på mindre synlige tegn - altså om personen mest var optaget af sig selv under samtalen.
    "Det er let at tro, at en person, der er stille, også lytter bedre, men det er mere nuanceret end som så," siger lektor og medforfatter Elizabeth Campbell om studiet i pressemeddelelsen.
    Hun tilføjer også, at god lytning i højere grad handler om, at man viser opmærksomhed og engagement overfor den, der taler.
    Ifølge forskerne peger studiet derfor på, at lytning bør ses som en færdighed, man kan træne, og ikke som noget, der automatisk følger med en bestemt personlighedstype.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Var flyvende pestrotter Nazitysklands hemmelige våben?

    Var flyvende pestrotter Nazitysklands hemmelige våben?
    Apr 9 2026
    I januar 1944 kunne danskerne læse en opsigtsvækkende og skræmmende nyhed i det illegale blad De Frie Danske med overskriften:
    "Er pestbefængte Rotter Tysklands nye hemmelige Vaaben?"
    Bladet kunne fortælle, at tyskerne havde oprettet kæmpe rottefarme i flere lufthavne i Danmark, blandt andet i Kastrup Lufthavn.
    Ifølge artiklen ville tyskerne kaste "pestbefængte Rotter" ned fra lavtflyvende fly som en form for biologisk våben.
    Jeg stødte på rygterne om de flyvende pestrotter i forbindelse med arbejdet til min kommende bog 'Flugten over Sundet', der handler om danske officerer i eksil under 2.verdenskrig. Og det var blot et rygte blandt mange.
    Men historien er så pudsig, at jeg simpelthen måtte dele den. Samtidig giver den indblik i hverdagen i det besatte Danmark, hvor troværdige oplysninger ikke altid var nemme at komme i besiddelse af.
    Rygtebørs Danmark
    Rygter og sladder oplevede gyldne dage under krigen.
    Besættelsesmagten masseovervågede kommunikationsforbindelserne og kontrollerede pressen, så rygter blev en væsentlig kilde til information, men også til mis- og desinformation.
    På grund af pressecensuren nærede danskerne en skepsis over for de almindelige medier, og hundredvis af illegale aviser voksede frem i medielandskabet.
    Men de illegale blade og aviser videregav ofte rygter, som de ikke havde mulighed for at be- eller afkræfte. Da arbejdet foregik i stor hemmelighed, var det ganske enkelt ikke muligt at interviewe vidner eller lave research.
    Og ofte var det så godt som umuligt at skille skidt fra kanel og vide, om noget var sandt eller ej.
    I den situation valgte mange redaktører hellere at advare en gang for meget end en gang for lidt.

    De flyvende rotter
    Den absurde nyhed om de flyvende pestrotter var en af de historier, som ikke kunne verificeres – og den vakte bekymring.
    Rygter om, at tyskerne arbejdede på et "vidundervåben" (Wunderwaffen), der kunne ændre slagets gang, havde længe floreret.
    Og forestillingen om rotter som biologisk krigsførelse virkede i situationen ikke helt utænkelig.
    Rotter havde faktisk været i spil tidligere. Den britiske sabotageorganisation Special Operations Executive (SOE) eksperimenterede nemlig med at sy sprængstof ind i døde rotter.
    Tanken var, at tyskerne skulle finde de døde dyr og smide dem i ilden for at slippe for sygdomme, hvorefter rotterne ville eksplodere.
    Planen blev aldrig realiseret. Tyskerne fik fingre i det første parti bomberotter, og hele projektet blev afblæst.
    Til gengæld skabte kendskabet til de eksplosive rotter panik. Ifølge en SOE-rapport blev den tyske frygt og det ekstra kontrolarbejde faktisk "en større succes for os, end hvis rotterne rent faktisk var blevet brugt."
    Pestrotterne lægges til hvile
    Historien om pestrotterne nåede også Sverige, hvor den danske militære efterretningstjeneste var flygtet til i efteråret 1943. Og selv rygter blev registreret og vurderet.
    Efterretningstjenesten erfarede, at rygterne var begyndt hos en dansk kvinde, der arbejdede for besættelsesmagten i Kastrup Lufthavn.
    En tysk officer havde fortalt hende, at en masse pestbefængte rotter var kommet til Danmark.
    Efterretningstjenesten fandt også en anden senere kilde til historien: En Siemens-ansat, der havde spist på en restaurant i Indre By i København.
    Han overhørte en samtale mellem to mænd, hvor den ene fortalte, at han dagen før havde mødt en lastbilchauffør, der kom kørende med en masse bure. De var fyldt med rotter, som skulle ud til lufthavnen.
    Rotterne var tilsyneladende endnu ikke inficeret, da de var livlige og åd franskbrød. Men chaufføren havde påpeget: "De skal nok videre til England".
    Efterretningstjenesten afskrev dog pestrotterne som falske rygter.
    I deres rapport i Stockholm konkluderede de, at hele historien var baseret på andenhåndsberetninger . Tjenesten afsluttede med at sige, at nu lader vi rygterne om pestrotterne "trygt hvile igen".
    Rygter som våben
    Historien om rottefarmene i de danske lufthavne er næppe sand, men den illustrerer, hvordan rygter kan være et...
    Show More Show Less
    5 mins
No reviews yet
In the spirit of reconciliation, Audible acknowledges the Traditional Custodians of country throughout Australia and their connections to land, sea and community. We pay our respect to their elders past and present and extend that respect to all Aboriginal and Torres Strait Islander peoples today.