• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • By: Videnskab.dk
  • Podcast
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning cover art

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

By: Videnskab.dk
Listen for free

  • Summary

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    © 2024
    Show More Show Less
Episodes
  • Så længe lever din kat: Enestående katte-studie afslører katteracers levetid

    Så længe lever din kat: Enestående katte-studie afslører katteracers levetid
    May 22 2024
    Hvor gammel bliver en kat? Eller. Hvor gammel bliver din kat? Det lyder som et umuligt spørgsmål at besvare. Et hav af faktorer spiller vel ind i kattens levetid? Alt fra hvad den spiser, hvor meget motion den får, til hvilken ejer den har. Men forskere bag et nyt britisk studie mener at have fundet et videnskabeligt skøn for, hvor gammel din kat faktisk bliver uden at kigge på ejeren eller kosten. De har analyseret data fra dyrlæger fra næsten 8.000 katte i Storbritannien og har fokuseret på kattenes race, køn og sterilisering eller kastrering. "Kommende katteejere kan bruge det, når de skal vælge mellem katteracer, så de har en bedre indsigt i den forventede levetid, de forskellige racer har, hvilket kan bidrage i katteejernes beslutningsproces om valget af deres nye kat," siger Pernille Holst, der er dyrlæge og studieadjunkt på Københavns Universitet på Sektion for Medicin, Onkologi og Veterinær Klinisk Patologi, til Videnskab.dk. Hun fremhæver derudover, at dyrlæger kan bruge viden om kattens formodede levetid til bedre at kunne vejlede katteejere i deres valg eller fravalg af sygdomsbehandlinger. Studiet er publiceret i tidsskriftet Journals of Feline Medicine and Surgery. 7.963 katte-data er blevet undersøgt af forskerne. Kattene har alle sammen haft en journal hos en dyrlæge, hvilket betyder, at de har været hos en dyrlæge minimum én gang. Det giver nogle statistiske udfordringer i forhold til 'selektionsbias', mener Pernille Holst. Ikke alle katte kommer til dyrlægen, hvorfor kattene i studiet måske ikke repræsenterer levetiden for alle huskatte. Det kan du læse om i faktaboksen under tabellen. I gennemsnit lever en kat 11,7 år i Storbritannien ifølge undersøgelsen. Når forskerne kigger nærmere på de forskellige racer, ser det således ud. Flere ting springer i øjnene ved første kig på tabellen. I toppen ligger den burmesiske og hellige birma-katterace, som i gennemsnit bliver ældre end 14 år. I bunden ligger sphynx også kendt som den hårløse kat. Næsten halveret levetid. "Vi kender ikke til dødsårsagerne for kattene i studiet, så studiet kan ikke fortælle om årsagerne, til at nogle katteracer lever kortere end andre racer," forklarer Pernille Holst og fortsætter: "Men nogle racer er mere disponerede for visse sygdomme end andre racer. Som forfatterne til studiet fremhæver, er for eksempel sphynx-katten disponeret for blandt andet hjertesygdomme, hvilket kan være en årsag til, at deres levetid er kortere." Maine coon-racen, som er den ikke-blandede katterace, der er registreret flest af i Danmark, ligger nogenlunde i midten. Endelig det mest iøjnefaldende: 7.117 katte i undersøgelsen var blandingskatte. Det kan der dog være en god forklaring på. "Vi ved ikke, hvor mange blandingskatte der er i Danmark, men man kunne formode, at de er i stort overtal," siger Pernille Holst og påpeger, at det giver udfordringer med repræsentation i studiet, at blandingskattene fylder så meget. Hvis du fik data for så mange tusinde katte i hånden, ville du formentlig tænke, at et gennemsnit eller en median for kattenes levealder vil give meget nyttig viden til katteejere, dyrlæger og forskere. Det vil det sikkert også. Men forskerne bag studiet har valgt at gå en anden vej, hvilket Pernille Holst bifalder. "Median siger ikke noget om, hvor gammel den specifikke kat bliver," siger hun. 'Life tables' kan derimod sige noget om din kats formodede levetid mere præcist. Hun understreger dog, at man som katteejer skal tage sine forbehold og ikke direkte tro, at en formodet levetid gælder præcis for katten derhjemme. Life tables er en metode, hvor forskerne kan kigge på bestemte intervaller i kattens liv. Når katten er tre år, hvor stor er sandsynligheden for, at den bliver fire år? Når den er fire år, hvor stor er sandsynligheden for, at den bliver fem år? Når den er fem år, hvor mange år vil den så formentlig komme til at have endnu? Forskerne kigger altså på de katte, der er tilbage i dataen, når kattene er tre år, og regner sig videre frem ...
    Show More Show Less
    6 mins
  • Otte gode råd til dig, der gerne vil undgå sundhedsskadelig kemi

    Otte gode råd til dig, der gerne vil undgå sundhedsskadelig kemi
    May 21 2024
    Dit tøj, dit barns legetøj, den mad, du spiser, og den luft, du indånder i dit eget hjem. Det er blot nogle eksempler på, hvor du udsættes for uønsket kemi. Andre eksempler er drikkevand, møbler, tæpper, maling, rengøringsmidler, make-up og plejeprodukter. Det er ikke altid det enkelte produkt, der er sundhedsskadeligt, men nogle stoffer ophobes i vores kroppe, så vi akkumulerer kemikalier fra forskellige kilder. Og så er der også 'cocktaileffekten'. Det vil sige, at kemikalier kan interagere med hinanden, så når vi udsættes for to eller flere forskellige kemikalier samtidig, er det potentielt mere skadeligt, end hvis vi udsættes for dem hver for sig. Der er flere gode grunde til at undgå unødvendig kemi i vores hverdag. Som et udpluk kan nævnes, at hormonforstyrrende stoffer som ftalater, bisphenoler og pesticider kan mindske fertiliteten, at blandt andet tungmetaller og pesticider kan skade hjernen og nervesystemet, og at PCB og BPA kan øge risikoen for fedme. Selv forsker jeg i, hvorvidt kemikalier fra miljøet påvirker kvinders og børns sundhed. Vi har blandt andet vist, at PFAS skader børns immunforsvar og kvinders evne til at amme. Som man kan læse i en anden Videnskab.dk-artikel af mig, er der dog stadig meget, vi ikke ved om kemikalier og amning. Der er råd at hente hos blandt andet Miljøstyrelsen og Forbrugerrådet Tænk. Jeg har her samlet, hvad jeg anser for de otte bedste råd til at undgå - eller i hvert fald mindske - vores udsættelse for sundhedsskadelig kemikalier. Inden vi kaster os over rådene, vil jeg gerne slå fast, at det ottende råd uden sammenligning er det vigtigste. Men for dem, der ikke kan nøjes, er her hele otte gode råd: 1. Gå efter mærkerne: Økomærket, Svanemærket, EU-Blomsten, OEKO TEX, GOTS-mærket, ECOCERT COSMOS og Den Blå Krans er gode at holde øje med. 1. Køb lokalt: I Danmark har vi strengere krav til sundhedsskadelig kemi end mange andre steder i verden. Køber du varer via udenlandske hjemmesider som Temu, Wish, eBay og Amazon, lever produkterne ikke nødvendigvis op til de danske krav. 1. Spørg din forhandler: Jo mere, du efterspørger varer uden sundhedsskadelig kemi, des flere af den slags varer kommer der på hylderne. Udbud følger efterspørgsel. 1. Tjek dit produkt: Forbrugerrådet Tænk tilbyder gratis apps, der hjælper dig med at scanne produkter for skadelig kemi både hjemme og i butikkerne, inden du køber. Kemikluppen identificerer uønsket kemi i kosmetik, pleje- og rengøringsprodukter, og Tjek Kemien er en genvej til at bede producenter oplyse om skadelig kemi i blandt andet legetøj, møbler, tøj og elektronik. 1. Køb brugt: Mange kemikalier slides og vaskes væk over tid, så brugt tøj eller en brugt barnevogn kan være sundere end at købe nyt. Der bruges tre kilo kemi til ét kilo nye T-shirts, så ved at undlade at købe nyt, gør du noget godt for miljøet - og dig selv. Vær dog opmærksom på, at nogle typer ældre legetøj kan indeholde mere uønsket kemi end nyt legetøj, så det skal man være mere varsom med at købe brugt. 1. Vask nye produkter: Hvis du køber nyt, bør du så vidt muligt vaske produkterne, inden de tages i brug for at fjerne overskydende kemi. 1. Luft ud, og støvsug: Produkter i vores hjem kan afgive kemikalier til luft og husstøv. Det er derfor en god idé at lufte ud to gange om dagen og fjerne støv regelmæssigt. 1. Brug din demokratiske magt: De udfordringer, vi har med sundhedsskadelige kemikalier, løses bedst i fællesskab. Det er derfor vigtigt, at vi i Danmark både gør en indsats for at sikre de danske forbrugere og samarbejder med resten af EU - og verden - om at regulere brugen af sundhedsskadelige kemikalier. Danmark er heldigvis godt i gang med at ville forbyde PFAS i tøj, sko og imprægnering og foreslå et EU-forbud mod PFAS. Og danske embedsfolk arbejder med embedsfolk fra hele verden for at få nedsat et globalt panel, der kan rådgive om håndtering af kemikalier, forurening og affald. Samtidig har vi dog også nye sager om forurening af det danske havvand, og manglende k...
    Show More Show Less
    5 mins
  • Forskere brygger øl efter opskrift fra det 16. århundrede og afliver en række myter

    Forskere brygger øl efter opskrift fra det 16. århundrede og afliver en række myter
    May 21 2024
    En gruppe irske forskere har brygget øl på gammeldags manér. De fandt en opskrift fra 1574 på Dublin Castle og gik så straks i gang med at brygge 100 liter øl. Det var en kompliceret proces, for forskerne ville gøre det præcis, som det blev gjort for 450 år siden, forklarer de på projektets hjemmeside FoodCult. I Skotland fandt de traditionel malt i form af korn, der er udblødt, spiret og derefter tørret. De fik fat i maltet havre i det sydlige England og gær i den vestlige del af landet. Humle var et problem, for den kom ifølge opskriften fra Flandern i Belgien, og her dyrker man ikke længere den traditionelle humle. Men forskerne opdagede, at der voksede fem humleplanter af en gammel sort hos en humleavler i England. Det tog tre år at dyrke humle nok til ølprojektet. Så manglede kun vandet. Det skulle gerne ligne det vand, der flød i Dublin i det 16. århundrede. Valget faldt på en flod i det sydlige England, som har været uforstyrret siden middelalderen. Men forskerne kunne stadig ikke bare gå i gang. Forskerne skulle også skabe et bryggeri, der ligner det, de havde på Dublin Castle i gamle dage. Så gjaldt det om at finde håndværkere, der kunne fremstille kedler, tønder, grydeskeer og øser, som man gjorde før i tiden. Forskerne fandt dem i Portugal, England og Irland. Så endelig kunne øllet brygges færdigt. Øllet var gyldent, men lidt uklart. Det skyldes havren og det faktum, at det var minimalt filtreret, mener forskerne. Det smagte let humlet og mildt, som en moderne bitter ale. Havren gav fylde, mens byggen gav sødme og kompleksitet til øllet. Ølbrygningen er en del af et større historisk projekt om kost og madkultur i Irland. Undervejs lærte forskerne meget, skriver de i en artikel hos The Conversation. En fremherskende myte er, at al øldrikning i gamle dage skyldtes, at vandet var forurenet. Det er ikke rigtigt, mener de irske forskere. Når der skulle brygges øl, skulle man have adgang til frisk og rent vand. Ellers blev øllet ikke godt. Dengang blev øl anset for at være sundere end vand. Det var ikke, fordi folk misforstod infektion og forurening, men fordi de troede, at varme drikke, som øl, var bedre for dem. Kolde drikke, som vand, var ikke så sunde. I Norge drak man vand, men det kan have været beskidt af flere årsager, ifølge historikeren Ragnhild Hutchison. "I byen gik vandledningerne ikke så langt under gaderne, hvor affaldet lå og rådnede. I landsbyen gik man ofte på toilettet i åen." Til dagligt drak man valle. Det er mælk blandet med vand, og som har stået et stykke tid, så det bliver syrnet. Det er også en udbredt myte, at øllet i 1500-tallet var svagt. Øllet, som almindelige mennesker drak, havde angiveligt en alkoholprocent på to procent. Men det er der ingen helt pålidelige kilder, der kan bekræfte, siger forskerne. "Arbejderne ville ikke have denne 'letøl'. Lægerne mente også, at det svage øl var dårligt for helbredet," skriver forskerne. "Tidligere historikere er ret på det rene med, at øllet ikke havde så høj en alkoholprocent. Men det er muligvis en misforståelse. Jeg tror, de sammenlignede det med spiritus, som kom til Norge i 1500-tallet," siger Ragnhild Hutchison. De irske forskeres forsøg viser, at almindelig øl var omkring fem procent. Det svarer til de pilsnere, som vi drikker i dag. Folk blev derfor temmelig fulde i løbet af arbejdsdagen, for øllet var en del af lønnen. Den faste stab på Dublin Castle fik op til 10 pints øl (eller 10 halve liter) i løbet af en arbejdsdag. Hvis de havde hårdt fysisk arbejde, fik de endnu mere. Sådan var det også i den dansk-norske flåde i 1500-tallet. Menige havde ret til fire liter øl om dagen, ifølge bogen 'Alkohol i Norge'. I Danmark havde tugthusfanger og ældre skoleelever også ret til fire liter øl, mens børn på børnehjem kun fik to liter om dagen. Flere erhvervsgrupper fik øl af deres arbejdsgivere. Så frit flød øllet ikke i det norske arbejdsliv dengang. "Det var kun få personer i Norge, der modtog løn, som vi gør i dag. Tjenestefolk blev for eksempel ...
    Show More Show Less
    6 mins
Hygiene & Healthy Living Politics & Government Science
Show More Show Less

What listeners say about Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Average Customer Ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.

Audible.com.au reviews

Amazon Reviews
No Reviews are Available
In the spirit of reconciliation, Audible acknowledges the Traditional Custodians of country throughout Australia and their connections to land, sea and community. We pay our respect to their elders past and present and extend that respect to all Aboriginal and Torres Strait Islander peoples today.