Undervisning og formidling cover art

Undervisning og formidling

Undervisning og formidling

By: Anders Peter Nielsen
Listen for free

About this listen

En podcast, der fokuserer på undervisning og skole. Gæsterne er interessante personer og/eller organisationer, der på hver deres måde forsøger at tænke nyt, inspirere og hjælpe andre på vej, når det gælder den gode undervisning og en skole i verdensklasse.

© 2025 Undervisning og formidling
Episodes
  • Når lærere forlader skolen: Hvad går galt, og hvordan kan vi undgå det?
    Nov 27 2025

    I denne episode af kan du lytte til en ærlig snak med Cecilie Schjoldager Guldbrandsen, tidligere folkeskolelærer, og Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.

    Sammen reflekterer de over, hvorfor så mange lærere forlader jobbet – og hvad ikke mindst, hvad der skal til for at få dem tilbage.

    Cecilie har forladt skolen, men brænder stadig for folkeskolen. Derfor ønsker hun at vi også fokuserer på og taler om en presset hverdag, følelsen af at stå alene og tabet af den kreative gnist, der oprindeligt fik hende til at vælge lærerfaget.

    Gordon tager os tilbage til sin tid som nyuddannet lærer og sætter Cecilies oplevelser i både et historisk og nutidigt perspektiv og peger på strukturelle årsager som manglende tid, uklare prioriteringer og svækket lærerfællesskab.

    Samtalen kredser også om læreruddannelsen, forventningspres, ambitionsniveau og betydningen af stærke teams, coaching og ledelsesmæssig omsorg.

    Episoden rummer både kritik og håb: fra idéen om “overgangsinvesteringer” i folkeskolen til små lavpraktiske forslag som betalt julefrokost, kollegial feedback og bedre introduktion af nyuddannede lærere.

    Med andre ord - en nødvendig og nuanceret samtale om, hvordan vi kan skabe skoler, lærere faktisk kan, og vil, blive i.

    Og måske også vende tilbage til.

    Lytter du med, kommer du til at høre de to gæsters tanker:

    • Hvorfor lærere forlader faget – om arbejdspres, dårlig samvittighed og tab af faglig stolthed.
    • Læreruddannelsens forandring – fra seminariekultur til akademisk institution, og hvordan det påvirker identitet og fællesskab.
    • Følelsen af at stå alene – nyuddannedes oplevelse af manglende sparring og støtte.
    • Ambition, stress og samvittighed – når ønsket om at være en “god lærer” bliver for tungt at bære.
    • Hvad der kan gøres – fra strukturelle løsninger som investeringer og lærerstartsordninger til små symboler på omsorg i hverdagen.
    • Moralsk stress – følelsen af at gå på kompromis med egne værdier, fordi rammerne gør det umuligt at leve op til ens faglige idealer.
    • Overgangsinvestering – Gordons betegnelse for politiske tiltag, der kan styrke forebyggende indsatser og skabe flere ressourcer i klasserne på lang sigt.

    Når du har lyttet færdigt, så kan du jo overveje (og måske vende det med dine kollegaer):

    • Hvilke strukturelle ændringer ville kunne få dig til at blive i lærerfaget – eller vende tilbage?
    • Hvordan kan vi skabe en kultur, hvor lærere ikke står alene, men lykkes i fællesskab?

    Din vært er, som sædvanlig, Anders Peter Nielsen.

    Feedback og/eller ideer til afsnit?

    Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked.

    Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

    Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

    Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn.

    Tak fordi du lyttede med!

    Show More Show Less
    57 mins
  • Fra teori til handling: Sådan arbejder du praksisfagligt
    Nov 14 2025

    Denne episode handler om noget, som alle taler om - men som mange vist ikke rigtigt ved, hvad er: Praksisfaglighed.

    Gæsten er Dennis Hornhave Jakobsen, undervisnings- og udviklingsansvarlig på Kolding Stadsarkiv og tidligere historielærer.

    Lytter du med, bliver du klogere på praksisfaglighed, mens Dennis deler ud af sine erfaringer fra både skoletjenesten, faglig udvikling og arbejdet i den national ekspertgruppe.

    Du hører også Dennis tale om, hvordan praksisfaglighed kan åbnes, forstås og bruges meget bredere end blot som “erhvervsrettethed”.

    Gennem konkrete eksempler — et historisk forløb om besættelsen, brugen af sang og sanselighed, arbejdet med arkivalier og produktion af puslespilsbrikker — udfoldes EVA’s model med fire former for praksisfaglighed.

    Undervejs bliver du inspireret til, hvordan du som lærer kan skabe undervisning, hvor eleverne oplever og undersøger, før de analyserer.

    Og hvordan små greb kan ændre motivation og læringsdybde.

    Lærerrollen og det at turde give slip på total styring kommer vi også omkring. Og ikke mindst grunden til at du skal arbejde på at bringe virkeligheden tættere på skolen — hvad enten det foregår på et museum, på skolens bibliotek eller i klasselokalet med en tommestok fra et byggemarked.

    Med andre ord kommer du til at blive klogere på:

    1. Hvad praksisfaglighed er.

    2. Fire aktivitetsformer (EVA-modellen).

    3. Konkrete undervisningseksempler.

    4. Lærerrollen som procesguide.

    5. Motivation og elevdeltagelse.

    Din vært er, som så ofte før, Anders Peter Nielsen.

    Feedback og/eller ideer til afsnit?

    Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked.

    Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

    Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

    Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn.

    Tak fordi du lyttede med!

    Show More Show Less
    41 mins
  • Fysisk indgriben i skolen – hvad siger forskeren, læreren og lederne? (del 2)
    Nov 6 2025

    Dette er andet afsnit i en lille podcastserie om den debat, der opstod efter undervisningsministeren varslede et kommende lovforslag om fysisk indgriben i skolen.

    Du har næsten ikke kunnet undgå debatten mellem lærere, skoleledere, politikere, forskere, forældre, elever, politikere og andre med en holdning til skolen.

    Ideen til podcastserien her opstod som et ønske om at finde nuancerne i, hvad der på et tidspunkt tegnede til at blive endnu en polariseret debat på skoleområdet.

    Undervejs i optagelserne blev jeg overhalet indenom af Tesfaye, der pludselig lancerede ordlyden af lovforslaget.

    Det betyder at jeg i dialogen med de første tre gæster et par gange nævner, at nu må vi vente og se.

    Hvorimod jeg med sidste gæst kan tale om selve ordlyden.

    Apropos gæst, så kommer du i afsnittet her til at møde:

    • Tina Kruse - skoleleder på Skt. Knuds Skole i Aarhus.
    • Louise Klinge - uafhængig skoleforsker og forfatter til et meget omtalt åbent brev til undervisningsministeren.
    • Sanne Gjerke - vejleder i trivselsfremmende undervisningsmiljøer på Vestermarkskolen i Svendborg.
    • Kim Stenholm Paulsen - skoleleder på Lundehusskolen i København.

    Samtalerne med alle fire har inspireret mig, fået mig til at reflektere og har gjort, at jeg er kommet en smule tættere på, hvad jeg egentlig selv mener ift. indholdet i en kommende lov.

    Mit håb er, at du også vil blive inspireret og måske udfordret på nogle af dine holdninger?

    Feedback og/eller ideer til afsnit?

    Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked.

    Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

    Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

    Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn.

    Tak fordi du lyttede med!

    Show More Show Less
    1 hr and 32 mins
No reviews yet
In the spirit of reconciliation, Audible acknowledges the Traditional Custodians of country throughout Australia and their connections to land, sea and community. We pay our respect to their elders past and present and extend that respect to all Aboriginal and Torres Strait Islander peoples today.