Episodes

  • Når lærere forlader skolen: Hvad går galt, og hvordan kan vi undgå det?
    Nov 27 2025

    I denne episode af kan du lytte til en ærlig snak med Cecilie Schjoldager Guldbrandsen, tidligere folkeskolelærer, og Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.

    Sammen reflekterer de over, hvorfor så mange lærere forlader jobbet – og hvad ikke mindst, hvad der skal til for at få dem tilbage.

    Cecilie har forladt skolen, men brænder stadig for folkeskolen. Derfor ønsker hun at vi også fokuserer på og taler om en presset hverdag, følelsen af at stå alene og tabet af den kreative gnist, der oprindeligt fik hende til at vælge lærerfaget.

    Gordon tager os tilbage til sin tid som nyuddannet lærer og sætter Cecilies oplevelser i både et historisk og nutidigt perspektiv og peger på strukturelle årsager som manglende tid, uklare prioriteringer og svækket lærerfællesskab.

    Samtalen kredser også om læreruddannelsen, forventningspres, ambitionsniveau og betydningen af stærke teams, coaching og ledelsesmæssig omsorg.

    Episoden rummer både kritik og håb: fra idéen om “overgangsinvesteringer” i folkeskolen til små lavpraktiske forslag som betalt julefrokost, kollegial feedback og bedre introduktion af nyuddannede lærere.

    Med andre ord - en nødvendig og nuanceret samtale om, hvordan vi kan skabe skoler, lærere faktisk kan, og vil, blive i.

    Og måske også vende tilbage til.

    Lytter du med, kommer du til at høre de to gæsters tanker:

    • Hvorfor lærere forlader faget – om arbejdspres, dårlig samvittighed og tab af faglig stolthed.
    • Læreruddannelsens forandring – fra seminariekultur til akademisk institution, og hvordan det påvirker identitet og fællesskab.
    • Følelsen af at stå alene – nyuddannedes oplevelse af manglende sparring og støtte.
    • Ambition, stress og samvittighed – når ønsket om at være en “god lærer” bliver for tungt at bære.
    • Hvad der kan gøres – fra strukturelle løsninger som investeringer og lærerstartsordninger til små symboler på omsorg i hverdagen.
    • Moralsk stress – følelsen af at gå på kompromis med egne værdier, fordi rammerne gør det umuligt at leve op til ens faglige idealer.
    • Overgangsinvestering – Gordons betegnelse for politiske tiltag, der kan styrke forebyggende indsatser og skabe flere ressourcer i klasserne på lang sigt.

    Når du har lyttet færdigt, så kan du jo overveje (og måske vende det med dine kollegaer):

    • Hvilke strukturelle ændringer ville kunne få dig til at blive i lærerfaget – eller vende tilbage?
    • Hvordan kan vi skabe en kultur, hvor lærere ikke står alene, men lykkes i fællesskab?

    Din vært er, som sædvanlig, Anders Peter Nielsen.

    Feedback og/eller ideer til afsnit?

    Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked.

    Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

    Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

    Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn.

    Tak fordi du lyttede med!

    Show More Show Less
    57 mins
  • Fra teori til handling: Sådan arbejder du praksisfagligt
    Nov 14 2025

    Denne episode handler om noget, som alle taler om - men som mange vist ikke rigtigt ved, hvad er: Praksisfaglighed.

    Gæsten er Dennis Hornhave Jakobsen, undervisnings- og udviklingsansvarlig på Kolding Stadsarkiv og tidligere historielærer.

    Lytter du med, bliver du klogere på praksisfaglighed, mens Dennis deler ud af sine erfaringer fra både skoletjenesten, faglig udvikling og arbejdet i den national ekspertgruppe.

    Du hører også Dennis tale om, hvordan praksisfaglighed kan åbnes, forstås og bruges meget bredere end blot som “erhvervsrettethed”.

    Gennem konkrete eksempler — et historisk forløb om besættelsen, brugen af sang og sanselighed, arbejdet med arkivalier og produktion af puslespilsbrikker — udfoldes EVA’s model med fire former for praksisfaglighed.

    Undervejs bliver du inspireret til, hvordan du som lærer kan skabe undervisning, hvor eleverne oplever og undersøger, før de analyserer.

    Og hvordan små greb kan ændre motivation og læringsdybde.

    Lærerrollen og det at turde give slip på total styring kommer vi også omkring. Og ikke mindst grunden til at du skal arbejde på at bringe virkeligheden tættere på skolen — hvad enten det foregår på et museum, på skolens bibliotek eller i klasselokalet med en tommestok fra et byggemarked.

    Med andre ord kommer du til at blive klogere på:

    1. Hvad praksisfaglighed er.

    2. Fire aktivitetsformer (EVA-modellen).

    3. Konkrete undervisningseksempler.

    4. Lærerrollen som procesguide.

    5. Motivation og elevdeltagelse.

    Din vært er, som så ofte før, Anders Peter Nielsen.

    Feedback og/eller ideer til afsnit?

    Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked.

    Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

    Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

    Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn.

    Tak fordi du lyttede med!

    Show More Show Less
    41 mins
  • Fysisk indgriben i skolen – hvad siger forskeren, læreren og lederne? (del 2)
    Nov 6 2025

    Dette er andet afsnit i en lille podcastserie om den debat, der opstod efter undervisningsministeren varslede et kommende lovforslag om fysisk indgriben i skolen.

    Du har næsten ikke kunnet undgå debatten mellem lærere, skoleledere, politikere, forskere, forældre, elever, politikere og andre med en holdning til skolen.

    Ideen til podcastserien her opstod som et ønske om at finde nuancerne i, hvad der på et tidspunkt tegnede til at blive endnu en polariseret debat på skoleområdet.

    Undervejs i optagelserne blev jeg overhalet indenom af Tesfaye, der pludselig lancerede ordlyden af lovforslaget.

    Det betyder at jeg i dialogen med de første tre gæster et par gange nævner, at nu må vi vente og se.

    Hvorimod jeg med sidste gæst kan tale om selve ordlyden.

    Apropos gæst, så kommer du i afsnittet her til at møde:

    • Tina Kruse - skoleleder på Skt. Knuds Skole i Aarhus.
    • Louise Klinge - uafhængig skoleforsker og forfatter til et meget omtalt åbent brev til undervisningsministeren.
    • Sanne Gjerke - vejleder i trivselsfremmende undervisningsmiljøer på Vestermarkskolen i Svendborg.
    • Kim Stenholm Paulsen - skoleleder på Lundehusskolen i København.

    Samtalerne med alle fire har inspireret mig, fået mig til at reflektere og har gjort, at jeg er kommet en smule tættere på, hvad jeg egentlig selv mener ift. indholdet i en kommende lov.

    Mit håb er, at du også vil blive inspireret og måske udfordret på nogle af dine holdninger?

    Feedback og/eller ideer til afsnit?

    Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked.

    Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

    Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

    Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn.

    Tak fordi du lyttede med!

    Show More Show Less
    1 hr and 32 mins
  • Hvad er op og ned i debatten om fysisk indgriben i skolen? (del 1)
    Nov 2 2025

    Efter undervisningsministerens udmelding om et kommende lovforslag om fysisk indgriben i skolen, plussede debatten op.

    Du har måske også lagt mærke til alle de lærere, skoleledere, politikere, forskere, forældre, elever og andet godtfolk, der blandede sig og gav deres holdninger til kende?

    Hvad var op og ned - og hvor lå nuancerne i, hvad der på et tidspunkt tegnede til at blive endnu en polariseret debat på skoleområdet?

    Det var nogle af de spørgsmål, der drev mig til at lave en podcast om emnet.

    Efterhånden som jeg fik talt med flere og flere, gik der en (u-)behagelig sandhed op for mig:

    Jeg bliver nødt til at lave to afsnit.

    Dette er derfor første af to, hvor du kommer til at høre mig tale med:

    • Martin Vestergaard Andersen - praksisnær formidler af reglerne om magtanvendelse.
    • Kristoffer Høyrup Sørensen - lærer i hjertet og medlem af Danmarks Lærerforenings Hovedstyrelse og Kredsstyrelsesmedlem i Aalborg Lærerforening.
    • Magnus Hermann - forperson for Danske Skoleelever.
    • Christina Rinaldo - lærer med 25 års erfaring fra forskellige skoler

    Samtalerne med alle fire har inspireret mig, fået mig til at reflektere og har gjort, at jeg er kommet en smule tættere på, hvad jeg egentlig selv mener ift. ministerens tanker om et lovforslag.

    Mit håb er, at du også vil blive inspireret og måske udfordret på nogle af dine holdninger?

    Din vært: Anders Peter Nielsen

    Feedback og/eller ideer til afsnit?

    Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked.

    Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

    Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

    Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn.

    Tak fordi du lyttede med!

    Show More Show Less
    1 hr and 7 mins
  • Andreas: Sådan er mine to første måneder som lærer gået
    Oct 23 2025

    Dette afsnit handler kort og godt om overgangen fra professionshøjskole til virkelighed.

    Du kommer med metroen ud til endestationen på Amager, hvor en nyuddannet lærer byder indenfor og fortæller om sine to første måneder som lærer.

    Gæsten er nemlig Andreas Seheim, der giver giver dig et indblik i tiden på professionshøjskolen, praktikken, forventningerne og forberedelser en til lærerjobbet.

    Andreas deler ærligt sine erfaringer samarbejdet med de mange nye kollegaer, det første møde med forældre, arbejdet med struktur i indskolingen og læringen i at skrue ambitionerne ned og være til stede i klassen.

    Og ikke mindst de små sejre i klasselokalet - og lidt om at gå tidligt i seng.

    Undervejs får du et indblik i, hvordan det føles at gå fra at være studerende til at stå alene (og alligevel ikke helt alene) som klasselærer, og hvordan kolleger, ledelse og coaching kan gøre forskellen mellem overlevelse og trivsel i det første skoleår.

    Du kommer bl.a. til at høre Andreas fortælle om:

    • Fra studieliv til lærerhverdag – skiftet fra seminarliv og foreningskultur til ansvar, klasseledelse og hverdagsrutiner.
    • Praktik og forberedelse – hvad uddannelsen klædte ham godt på til – og hvad der kom som en overraskelse.
    • Struktur og klasseledelse – fra piktogrammer til tibetansk syngeskål: hvordan tydelige rammer skaber ro i indskolingen.
    • Kollegial støtte og coaching – hvordan erfarne kolleger og systematisk sparring hjælper nyuddannede godt i gang.
    • Forældresamarbejde og første skole-hjem-samtaler – om at møde forventninger, skabe tillid og finde balancen som ung lærer i en første klasse.
    • Praksischok: hvordan opleves den overgang, hvor teori og virkelighed mødes? Og hvordan mener Andreas, at chokket kan mindskes markant?
    • Klasseledelse: Vigtigheden af at skabe struktur, ro og retning for en elevgruppe – noget helt centralt i Andreas' første måneder som lærer.

    Og så løfter han også sløret for, hvad han glæder sig til at prøve kræfter med og få tid til, resten af sit første år som skolelærer.

    Din vært er, vanen tro, Anders Peter Nielsen.

    Feedback og/eller ideer til afsnit?

    Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked.

    Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

    Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

    Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn.

    Tak fordi du lyttede med!

    Show More Show Less
    37 mins
  • Demokrati, debat og data: AI som medspiller i klasselokalet
    Oct 16 2025

    I denne episode bliver du klogere på, hvordan kunstig intelligens (AI) kan bruges i samfundsfagsundervisningen.

    Gæsten Louise Urth, lærer i udskolingen på Lemvig Skole, fortæller om sine praktiske og didaktiske erfaringer med at integrere AI i undervisningen.

    Gennem konkrete eksempler – fra et rollespil om Grønlands rolle i rigsfællesskabet til planlægning af kommunal- og skolevalg – viser Louise, hvordan AI kan bruges som et redskab til at styrke elevernes nysgerrighed, faglige refleksion og engagement i samfundsdebatten.

    Afsnittet kredser også om lærerrollen i en tid, hvor AI udfordrer traditionelle undervisningsformer, og om vigtigheden af faglig ballast og kildekritik, når både elever og lærere skal lære at samarbejde med nye teknologier.

    Du bliver med andre ord klogere på:

    • AI i samfundsfag – hvordan AI kan støtte elevernes forståelse af aktuelle temaer som fx Grønlands politiske rolle og kommunalvalget med dets lokale problemstillinger.
    • Rollespil og storyline som læringsramme – Louise fortæller nemlig, hvordan hendes elever brugte AI til at skabe og udfylde politiske roller i et topmøde om Grønland, hvilket styrkede både deres viden og deres debatkompetencer.
    • Faglig ballast og kritisk tænkning – elevernes evne til at promte meningsfuldt kræver forudgående viden. For, som Louise siger, kan AI ikke erstatte fagligheden, men måske kan den udvide den.
    • Lærerrollen i en AI-tid – læreren går fra at være ekspert til medundersøger. Som Louise pointerer: “Man behøver ikke vide alt for at komme i gang – man lærer sammen med eleverne.”
    • Kildekritik og etik – hvordan lærere og elever kan forholde sig til bias, manglende nuancer og teknologiens begrænsninger, så AI bliver et refleksivt værktøj fremfor en genvej.
    • Prompting: At formulere præcise spørgsmål eller instruktioner til en AI for at få brugbare svar. Yderst relevant, når det gælder elevernes muligheder for at øve sig i at tænke kritisk over sprog og formål.
    • AI-læring i praksis: Hvordan du kan bruge kunstig intelligens som et samarbejdende redskab i din undervisning i stedet for en erstatning for menneskelig viden.

    Din vært er, som så ofte før, Anders Peter.

    Feedback og/eller ideer til afsnit?

    Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked.

    Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

    Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

    Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn.

    Tak fordi du lyttede med!

    Show More Show Less
    56 mins
  • Lærerundersøgelsen - live fra Nørre Nissum
    Oct 6 2025

    Du kommer i dette afsnit til at høre mere Lærerundersøgelsen, som jeg har gennemført 3 år i træk.

    Tusindvis af lærere har svaret på mine spørgsmål om livet som lærer.

    De mange svar er blevet til oplæg, artikler og andre episoder af podcasten her. I det hele taget holder jeg meget af at tale om Lærerundersøgelsen.

    Da folkene bag Uddannelsesdebatten rakte ud og spurgte, om jeg ville lave en podcast fra scenen om netop undersøgelsen, var det derfor uden betænkningstid, at jeg svarede ja.

    Men bare rolig - jeg sidder ikke alene og taler om undersøgelsen.

    Jeg var nemlig så heldig Regitze Flannow og Dorthe Krejlgaard gerne ville deltage.

    Vi når ikke alle spørgsmål, men kommer omkring en del af dem.

    Med Dorthe udgangspunkt som lærer og medlem af hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforeningen og Regitzes fagforenings- og fagpolitiske perspektiv bliver vi fx klogere på de skønne og lidt svære ting ved livet som lærer.

    Vi kommer omkring lærernes ønsker, fagfornyelsen og en hel del andet.

    Din vært er, som så ofte før, Anders Peter Nielsen.

    Feedback og/eller ideer til afsnit?

    Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked.

    Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

    Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

    Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn.

    Tak fordi du lyttede med!

    Show More Show Less
    58 mins
  • Reportage fra Uddannelsesdebatten 2025
    Oct 6 2025

    Kom med til Nørre Nissum, hvor der traditionen tro var Uddannelsesdebat i september 2025.

    Du kan tro, at årets program var spændende. Desværre nåede jeg langt fra alle oplag og debatter for sådan er programmet nu og en gang lavet.

    Jeg optog ikke under debatterne, men du får mine tanker om og (måske) de vigtigste pointer fra:

    • "Åndelig oprustning fra 2. verdenskrig til i dag" med Ning de Coninck-Smith.
    • "Uddannelsesglæde", der var en paneldebat med flere spændende mennesker med meget på hjerte.
    • Paneldebatten " Lærer – et kald, et fag, en fremtid: Hvordan gør vi faget attraktivt igen?".
    • "Panelsamtale om dannelsesidealet 2025", en debat med brobygger, rektor og tidl. undervisningsminister.
    • "Trivsel - hvad nu?", hvor Rasmus Meyer talte om Trivselskommissions arbejde og modtagelsen af dette.
    • Debatten "Fællesskabets kraft", hvor der blev set på trivsel med udgangspunkt i de små og store fællesskaber.
    • Undervisningsministeren for en kort bemærkning.

    Du kommer du ikke til kun at høre mig snakke - jeg fik nemlig også talt om Uddannelsesdebatten med henholdsvis borgmester Erik Flyverholm og med projektleder Lene Viinberg.

    Vil du høre andre podcast og se optagelser fra Uddannelsesdebatten, så følg linket her: Kom til Uddannelsesdebatten - et gratis folkemøde om uddannelse - uddannelsesdebatten.

    Feedback og/eller ideer til afsnit?

    Find mig (Anders Peter) på LinkedIn og send din besked.

    Vil du holdes opdateret på, hvad jeg ellers går og laver (og kommende afsnit af podcasten), så er mit nyhedsbrev måske noget for dig:

    Kontakt og nyhedsbrev - Undervisning og formidling (uogf.dk)

    Husk også at følge Undervisning og Formidling på enten Facebook og/eller LinkedIn.

    Tak fordi du lyttede med!

    Show More Show Less
    40 mins