Hvordan angriber man bedst sin genoptræning og symptomer? Det arbejder Kenneth Jay Andersen med. Han er PhD i human fysiologi og klinisk biomekanik samt seniorforsker i rehabilitering af patienter med længerevarende symptomer hos virksomheden Cervello.

I afsnittet taler vi om den såkaldte amerikanske og danske tilgang til hjernerystelse, om kredsløbstræning, det vestibulære apparat, proprioception og nakken. Om behovet for tværfaglig behandling - og hvordan han mener, at vendingen “attack, attack, attack” kan misforstås, og hvordan man i stedet bør angribe genoptræning.

Fodboldspilleren Sofie Junge Pedersen har spillet 88 A-landskampe og har 4 gange vundet det italienske mesterskab med Juventus. Hun var midt i en flyvende udlandskarriere, da hun i 2016 faldt til træning og blev sat helt ud af spillet af en hjernerystelse, som hun kalder den sværeste skade i sin fodboldkarriere. I afsnittet taler vi om, hvordan hendes liv gik helt i stå, og hun lå med lukkede øjne i 20 timer i døgnet hos sine forældre. Men også om, hvordan hun fik kæmpet sig tilbage og i dag spiller på Danmarks kvindelandshold. I 2024 hvor hun kåret som årets fodboldspiller i verden af den britiske avis The Guardian.

Længerevarende symptomer efter hjernerystelse kan trække tæppet væk under ramtes økonomiske livsgrundlag. Men symptomerne skal dokumenteres allerede inden for de tre første døgn, hvis du skal søge erstatning, fortæller Karsten Høj, som er advokat og formand for Foreningen for Erstatnings- og Forsikringsret.

I afsnittet taler vi om de juridiske udfordringer ved at navigere i et medicinsk felt i udvikling og uden objektive beviser, han kommer med en klar opfordring til Retslægerådet - og til læger, som skal være langt bedre til at journalføre folks symptomer.

Og så giver han gode råd, om hvornår man har en god eller en dårlig sag som ramt

Patienter med længerevarende symptomer efter hjernerystelse bør være en del af den neurologiske specialeplan i Danmark, mener Jørgen Feldbæk Nielsen, der er professor og forskningsleder på Hammel Neurocenter.

I afsnittet fortæller han, hvorfor han mener, at hjernerystelse bør høre under neurologien, hans tanker om GAIN-projektet, sygdomsopfattelser, begrebet funktionelle lidelser, og hvorfor hjernerystelse ikke er en hjerneskade i hans optik.

Sebastian Lynggaard drønede rundt i hamsterhjulet som karrieremand i jakkesæt, indtil en knytnæve i en baggård slog hans liv ud af kurs i 2019.

I afsnittet taler vi om at ligge på sine forældres sofa i et år og blive overvældet af ensomhed og mindreværd og ønsket om en ny retning i livet. Om hvor svært det er at kommunikere en hjernerystelse til andre, og hvordan den påvirker hans kontakt med verden og andre mennesker i dag.

Sanger og musiker Astrid Engberg styrtede som 19-årig i 2006 på sin cykel og fik en livsomvæltende hjernerystelse, som stadig påvirker hendes liv i dag. I afsnittet taler vi om at være på vej ud i livet og miste alt. Om at leve med døden tæt på og være mere alene end de fleste på et helt liv. Hvordan hun hver dag insisterer på at være nærværende i en verden, der går hurtigt, når man har et hovedtraume - og om at finde lykken som menneske, kunstner og mor i et liv med kroniske smerter.

For læge Erik Hein har patienter med længerevarende symptomer efter hjernerystelse været en biomedicinsk uforklarlig gåde. Først da han blev pårørende, anerkendte han, hvor invaliderende en hjernerystelse kan være.

I afsnittet taler vi om hans tidligere fordomme, “neurotiske hystader”, de pressede vilkår i almen praksis, manglende henvisningsmuligheder for patientgruppen og ulighed i sundhed. Om den praktiserende læges rolle som præst snarere end kliniker, tillidsforholdet i den hippokratiske ed - og hvordan hans kliniske blik på patienter med usynlige og umålbare symptomer er blevet mere åbent og tillidsfuldt.

Podcastserien er tilrettelagt og produceret af Anne Sofie Hoffmann Schrøder i samarbejde med Dansk Center for Hjernerystelse, og den udgives af Dansk Center for Hjernerystelse med støtte fra Offerfonden.

I dette særafsnit af podcastserien “En Rystet Verden” taler Anne Sofie Hoffmann Schrøder med Peter Øvig Knudsen, der 2017 blev ramt af en svær psykotisk depression, journalist Anders Langballe, der i 2018 fik to livstruende blodpropper i hjernen, og forfatter Anders Frimann, der i 2020 udviklede paranoid skizofreni.

Sammen undersøger de på tværs, hvordan deres hjerner blev ramt af skader og lidelser, deres behandling i sundhedsvæsenet, hvordan det er at miste og finde et sprog for den ofte ubeskrivelige verdensomvæltning inde i hjernen, at navigere i en ny identitet, i sit kærlighedsliv og på arbejdsmarkedet og deres tanker om debatten om diagnosekultur, sårbarhed og generationsforskelle.

I det her afsnit taler vi om selvmord. Er du, eller nogen du kender, selvmordstruet, så vid, at du kan få hjælp. Ring til Livslinjen på 70 201 201.

Podcastserien er tilrettelagt og produceret af Anne Sofie Hoffmann Schrøder i samarbejde med Dansk Center for Hjernerystelse, og den udgives af Dansk Center for Hjernerystelse med støtte fra Offerfonden.