Klima, kvælstofudledninger, grundvand, energi, friluftsliv, biodiversitet … Skoven kan som et Kinderæg bidrage til at løse en lang række af vores udfordringer og ønsker.

Men vi har brug for både tid, mod og plads, hvis vi vil have det hele. Og hvordan gør vi det, mens vi samtidig passer på skovens unikke økosystemer?

Hør Vivian Kvist Johannsen, KU-professor i skovbrug, og Lars Delfs Mortensen, skov- og landskabsingeniør i Aalborg Kommune.

15 procent af Danmarks areal består af skov, og det er meningen, at vi skal have mere. Men meget kan nå at ændre sig, mens en skov vokser op.

Træerne i Vestskoven på Københavns Vestegn blev i sin tid plantet som træ til brænde og byggematerialer, men i dag står skoven som urørt skov. Det er altså en ung skov, i modsætning til Lundby Krat og Bakker i Nordjylland, som huser flere sjældne arter.

Og vi ved ikke, om fremtidens klima bliver som i Sydfrankrig eller i Nordsverige. Så ligesom på aktiemarkedet bør vi sprede vores risiko, når vi planter træer, bl.a. ved at plante mange forskellige arter.

Giver det mening at ville plante 1 mia. træer som del af Grøn Trepart?

Det taler vi om i dette afsnit i 5. sæson af DM Biosfæren, hvor vi dykker ned i forskellige unikke økosystemer. Hvad former dem, hvad truer dem og hvordan bevarer vi dem? I denne episode tager vi til på skovtur.

Gæster:

- Vivian Kvist Johannsen, professor i skovbrug og institutleder ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

- Lars Delfs Mortensen, skov- og landskabsingeniør i Aalborg Kommune og master i friluftsliv.

Vært: Bille Sterll, journalist og podcastproducent.

Jingler: Raehan Sarjou.

Lydeffekter: Jette Smed og Freesounds.org.

DM Biosfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM Bio, som er et fagmedie og fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på www.dm.dk/bio

Havet er det vigtigste sted på jorden. Det udgør 70 pct. af jordens overflade, og alt liv på jorden stammer fra havet. Men havet er under pres fra klimaforandringer, fiskeri og forurening.

Hvorfor er havet så vigtigt, og hvad sker der, hvis havenes unikke økosystemer kollapser?

Hør biologerne Katherine Richardson, professor ved KU og Thomas Kirk-Sørensen, rådgiver i WWF Verdensnaturfonden.

Istiden har gravet et landskab med dybe slugter og bjerge på bunden af Kattegat, hvor Kims Top og Den Kinesiske Mur danner unikke levesteder for sjældne fisk og andre dyr.

Længere mod nord i Irmingerhavet mellem Grønland og Kattegat viser prøver af havbunden, hvilke arter, der levede her for 600.000 år siden.

Havet optager kulstof, havstrømmene påvirker klimaet omkring os, og samtidig leverer havet fødevarer og byggematerialer til hele verden.

Vi taler i afsnittet om risikoen for, at Atlanterhavets AMOC-havstrømme, som Golfstrømmen er en del af, vil kollapse, og hvad det vil betyde.

Havet bliver også brugt som skraldespand. Landbrug, industri og transport udleder tonsvis af kemikalier, plastikaffald driver rundt – selv på Sydpolen finder forskere mikroplast i isen.

Hvordan kan vi bruge havet uden at ødelægge det unikke økosystem?

Det taler vi om i dette afsnit i 5. sæson af DM Biosfæren, hvor vi dykker ned i forskellige unikke økosystemer. Hvad former dem, hvad truer dem og hvordan bevarer vi dem? I denne episode tager vi til havs.

Gæster:

- Katherine Richardson, biolog og professor i biologisk oceanografi ved Globe Institute, Københavns Universitet.

- Thomas Kirk Sørensen, havbiolog og rådgiver om hav i WWF Verdensnaturfonden.

Vært: Bille Sterll, journalist og podcastproducent.

Jingler: Raehan Sarjou.

Lydeffekter: Bille Sterll.

DM Biosfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM Bio, som er et fagmedie og fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på www.dm.dk/bio

Hvad skal der til for at få livet tilbage i de danske fjorde? Nytter det at plante ålegræs? Og hvad er vigtigst – at anlægge nye stenrev eller at mindske udledningen af kvælstof fra land?

Hør Stiig Markager, professor i havmiljø, og Dorte Krause-Jensen, professor i marin økologi, begge fra Aarhus Universitet.

Engang voksede ålegræsset i et kilometerbredt bælte rundt langs de danske kyster. Men i dag er ålegræsset dødt, og iltsvind tager livet af de små fisk og bunddyr, som de store fisk og havpattedyr spiser.

Ålegræsset er grundlag for livet i havet, og gæsterne i dette afsnit håber på, at Den Grønne Trepart bliver det vendepunkt, som bringer livet tilbage i de danske farvande. Men vejen er lang, og forhindringerne mange.

Havet er under pres fra flere fronter: Udledningen af næringsstoffer fra landbruget kvæler livet i havet, trawlfiskeri skader havbunden, og klimaforandringerne gør havvandet varmere.

Så hvad skal der til, før bøgen igen kan spejle sin top i bølgen blå – og ikke bølgen brun? Er Den Grønne Trepart overhovedet nok? Og kan det virkelig passe, at det kan tage hundrede år, måske endda tusind, før alle de nødlidende danske farvande er genoprettet til god økologisk tilstand?

Gæster:

Dorte Krause-Jensen, professor i marin økologi på Aarhus Universitet og forsker i ålegræs samt andre havplanter.

Stiig Markager, professor i havmiljø på Aarhus Universitet og forsker i næringsstoffernes betydning for havmiljøet tilstand.

Værter: Mikael Bent Hansen, biolog og redaktør i DM Bio, samt Bille Sterll, journalist og podcastproducent.

Jingler: Raehan Sarjou.

DM Biosfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM Bio, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på dm.dk/bio