Klima, kvælstofudledninger, grundvand, energi, friluftsliv, biodiversitet … Skoven kan som et Kinderæg bidrage til at løse en lang række af vores udfordringer og ønsker.

Men vi har brug for både tid, mod og plads, hvis vi vil have det hele. Og hvordan gør vi det, mens vi samtidig passer på skovens unikke økosystemer?

Hør Vivian Kvist Johannsen, KU-professor i skovbrug, og Lars Delfs Mortensen, skov- og landskabsingeniør i Aalborg Kommune.

15 procent af Danmarks areal består af skov, og det er meningen, at vi skal have mere. Men meget kan nå at ændre sig, mens en skov vokser op.

Træerne i Vestskoven på Københavns Vestegn blev i sin tid plantet som træ til brænde og byggematerialer, men i dag står skoven som urørt skov. Det er altså en ung skov, i modsætning til Lundby Krat og Bakker i Nordjylland, som huser flere sjældne arter.

Og vi ved ikke, om fremtidens klima bliver som i Sydfrankrig eller i Nordsverige. Så ligesom på aktiemarkedet bør vi sprede vores risiko, når vi planter træer, bl.a. ved at plante mange forskellige arter.

Giver det mening at ville plante 1 mia. træer som del af Grøn Trepart?

Det taler vi om i dette afsnit i 5. sæson af DM Biosfæren, hvor vi dykker ned i forskellige unikke økosystemer. Hvad former dem, hvad truer dem og hvordan bevarer vi dem? I denne episode tager vi til på skovtur.

Gæster:

- Vivian Kvist Johannsen, professor i skovbrug og institutleder ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

- Lars Delfs Mortensen, skov- og landskabsingeniør i Aalborg Kommune og master i friluftsliv.

Vært: Bille Sterll, journalist og podcastproducent.

Jingler: Raehan Sarjou.

Lydeffekter: Jette Smed og Freesounds.org.

DM Biosfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM Bio, som er et fagmedie og fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på www.dm.dk/bio

Havet er det vigtigste sted på jorden. Det udgør 70 pct. af jordens overflade, og alt liv på jorden stammer fra havet. Men havet er under pres fra klimaforandringer, fiskeri og forurening.

Hvorfor er havet så vigtigt, og hvad sker der, hvis havenes unikke økosystemer kollapser?

Hør biologerne Katherine Richardson, professor ved KU og Thomas Kirk-Sørensen, rådgiver i WWF Verdensnaturfonden.

Istiden har gravet et landskab med dybe slugter og bjerge på bunden af Kattegat, hvor Kims Top og Den Kinesiske Mur danner unikke levesteder for sjældne fisk og andre dyr.

Længere mod nord i Irmingerhavet mellem Grønland og Kattegat viser prøver af havbunden, hvilke arter, der levede her for 600.000 år siden.

Havet optager kulstof, havstrømmene påvirker klimaet omkring os, og samtidig leverer havet fødevarer og byggematerialer til hele verden.

Vi taler i afsnittet om risikoen for, at Atlanterhavets AMOC-havstrømme, som Golfstrømmen er en del af, vil kollapse, og hvad det vil betyde.

Havet bliver også brugt som skraldespand. Landbrug, industri og transport udleder tonsvis af kemikalier, plastikaffald driver rundt – selv på Sydpolen finder forskere mikroplast i isen.

Hvordan kan vi bruge havet uden at ødelægge det unikke økosystem?

Det taler vi om i dette afsnit i 5. sæson af DM Biosfæren, hvor vi dykker ned i forskellige unikke økosystemer. Hvad former dem, hvad truer dem og hvordan bevarer vi dem? I denne episode tager vi til havs.

Gæster:

- Katherine Richardson, biolog og professor i biologisk oceanografi ved Globe Institute, Københavns Universitet.

- Thomas Kirk Sørensen, havbiolog og rådgiver om hav i WWF Verdensnaturfonden.

Vært: Bille Sterll, journalist og podcastproducent.

Jingler: Raehan Sarjou.

Lydeffekter: Bille Sterll.

DM Biosfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM Bio, som er et fagmedie og fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på www.dm.dk/bio

Hvad skal der til for at få livet tilbage i de danske fjorde? Nytter det at plante ålegræs? Og hvad er vigtigst – at anlægge nye stenrev eller at mindske udledningen af kvælstof fra land?

Hør Stiig Markager, professor i havmiljø, og Dorte Krause-Jensen, professor i marin økologi, begge fra Aarhus Universitet.

Engang voksede ålegræsset i et kilometerbredt bælte rundt langs de danske kyster. Men i dag er ålegræsset dødt, og iltsvind tager livet af de små fisk og bunddyr, som de store fisk og havpattedyr spiser.

Ålegræsset er grundlag for livet i havet, og gæsterne i dette afsnit håber på, at Den Grønne Trepart bliver det vendepunkt, som bringer livet tilbage i de danske farvande. Men vejen er lang, og forhindringerne mange.

Havet er under pres fra flere fronter: Udledningen af næringsstoffer fra landbruget kvæler livet i havet, trawlfiskeri skader havbunden, og klimaforandringerne gør havvandet varmere.

Så hvad skal der til, før bøgen igen kan spejle sin top i bølgen blå – og ikke bølgen brun? Er Den Grønne Trepart overhovedet nok? Og kan det virkelig passe, at det kan tage hundrede år, måske endda tusind, før alle de nødlidende danske farvande er genoprettet til god økologisk tilstand?

Gæster:

Dorte Krause-Jensen, professor i marin økologi på Aarhus Universitet og forsker i ålegræs samt andre havplanter.

Stiig Markager, professor i havmiljø på Aarhus Universitet og forsker i næringsstoffernes betydning for havmiljøet tilstand.

Værter: Mikael Bent Hansen, biolog og redaktør i DM Bio, samt Bille Sterll, journalist og podcastproducent.

Jingler: Raehan Sarjou.

DM Biosfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM Bio, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på dm.dk/bio

Naturen er trængt – af livet i byerne, som breder sig i glas og beton, og på landet, hvor pløjede marker med raps og korn fylder for meget. Dyre- og plantearter forsvinder med en hastighed, vi ikke har set før.

Hvordan får vi mere natur – i byen og på landet? Og hvor ligger de nye og spændende arbejdspladser i den grønne omstilling?

Det er nogle af de spørgsmål, vi svarer på i det allerførste afsnit af DM BIO’s podcast BIOsfæren. Vi tager dig også med til Odins Lomme – en lommepark på Nørrebro i København.

Gæster: Heidi Buur Holbeck, biolog og selvstændig i Naturrådgiverne Eskildsen og Buur, og Susanne Grunkin, landskabsarkitekt hos Arkitema og Danske Landskabsarkitekters repræsentant i Green Cities.

Værter: Mikael Bent Hansen, redaktør af DM BIO’s magasin & Bille Sterll, selvstændig journalist.

Jingler: Raehan Sarjou.

BIOsfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM BIO, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på dm.dk/bio

Redder ukrudt og vilde blomster i byen biodiversiteten? Hvad kan vi lære af bynaturen? Og er rotter i byen også natur? Hør projektleder i Cowi Katrine Turner og tidligere direktør i Zoo Bengt Holst.

Vi har brug for natur, der ligger lige om hjørnet fra, hvor vi bor. 41 procent af vores naturbesøg foregår nemlig i natur og andre grønne områder inden for byzonen eller inden for 200 m af en byzone. Det viser en analyse fra Naturstyrelsen.

Naturen i byen er ikke vild natur, men den spiller en vigtig rolle i den naturdannelse, der gør os til hele mennesker.

Bynaturen er et økosystem i sig selv, og naturnationalparker som Kalvebod Fælled tæt på byen – Danmarks første bynære naturnationalpark – giver os muligheder for at se og mærke naturen, så vi lærer at holde af den og tage vare på den.

Gæster:

Katrine Turner, biolog, ph.d. i landskabsøkologi, medstifter af virksomheden Vildskab, nu senior projektleder i Cowi.

Bengt Holst, biolog, foredragsholder og formand for Den Danske Naturfond og Det dyreetiske Råd. Tidligere videnskabelig direktør i Zoologisk Have.

Værter: Mikael Bent Hansen, biolog og redaktør i DM Bio, samt Bille Sterll, journalist og podcastproducent.

Jingler: Raehan Sarjou.

DM Biosfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM Bio, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på dm.dk/bio

Biodiversitetsprofessor Rasmus Ejrnæs og Hedeselskabets Mads Flinterup taler sammen om naturens rolle til produktion og biodiversitet.

Vi vil gerne have mere skov i Danmark, siger vi. Men er skoven overhovedet natur, hjemsted for dyr, planter og svampe – eller er den en virksomhed, som dyrker byggematerialer og brænde? Og giver vild natur mere mening end andet natur?

Hvorfor fælder vi invasive arter som rynket rose, som dufter af sommerferie og bugner af c-vitamin? Giver det mening at plante 1 mia. nye træer, som aftalt i den grønne trepart? Og hvad er en mekanisk skovelefant og negativ naturbeskyttelse?

Det taler vi om i dette afsnit, hvor vi også besøger Kalvebod Fælled, som er Danmarks første bynære naturnationalpark.

Gæster:

Mads Flinterup, forstkandidat og klima og biodiversitetschef i Hedeselskabet.

Rasmus Ejrnæs, biolog og professor ved institut for Ecoscience på Aarhus Universitet. Forsker blandt andet i biodiversitet og genoprettelse af økosystemer.

Værter: Mikael Bent Hansen, biolog og redaktør i DM Bio, samt Bille Sterll, journalist og podcastproducent.

Jingler: Raehan Sarjou.

DM Biosfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM Bio, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på dm.dk/bio

Er det også natur at sætte dyr ud bag hegn? Hvorfor kan sommerfuglen blodplet ikke leve uden den giftige plante engbrandbæger? Hvad er natur – og hvad har den og kunsten at sige hinanden? Og er noget natur mere naturligt end andet?

Det diskuterer vi i dette afsnit af DM Biosfæren, hvor vi også besøger Danmarks første, kommende bynære naturnationalpark Kalvebod Fælled.

Natur og biodiversitet er et vidt begreb, og vores natursyn ændrer sig med vores kultur og vores måde at leve på. Mennesker ændrer landskaberne – og det gør dyrene også.

Sommerfugle er naturens poesi på vinger, siger biolog Michael Stoltze. Sommerfuglene er også en slags barometer for, hvordan det går med biodiversiteten.

Det er svært at være sommerfugl i dag. Men vi savner ikke kun sommerfuglen i den vilde natur. Før mennesket holdt elefanter og bisoner planterne i skak – i dag har vi brug for heste, køer og hjorte, hvis vi vil have vild natur og varierede landskaber. Hør, hvor meget de store dyr gavner biodiversiteten.

Gæster: Michael Stoltze, selvstændig biolog, foredragsholder og forfatter til bl.a. den prisvindende Danske Dagsommerfugle. Jens-Christian Svenning, professor og leder af Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere ved Institut for biologi på Aarhus Universitet, medlem af Biodiversitetsrådet.

Værter: Mikael Bent Hansen, biolog og redaktør i DM Bio, samt Bille Sterll, journalist og podcastproducent.

Jingler: Raehan Sarjou.

DM Biosfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM Bio, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på dm.dk/bio

Siden hun var barn, har Anja C. Andersen været fascineret af stjernerne. Som professor i astrofysik forsker hun blandt andet i stjernestøv og hvilke grundstoffer, stjernerne danner. De væsentligste spørgsmål i hendes forskning er dog ikke fysiske eller kemiske formler, men langt mere eksistentielle: Hvem er vi, og hvad er meningen med livet, når vi er her så kort?

”Meget af det vi gør, når vi spejler os i universet, er at forstå os selv. Stjernestøv er jo forudsætningen for alting, for det er deraf, vi er opstået. Så uden stjernestøv intet liv – og heller ikke det gode liv.”

I dette afsnit af DM Biosfæren fortæller Anja C. Andersen om sin fascination af stjernerne i universet, om menneskets trang til at forstå sig selv og om nødvendigheden af at udbrede naturvidenskaben til alle i samfundet. For viden er fandme ikke et synspunkt, men fundamentet for hele den demokratiske proces.

Det gode liv er temaet for tredje sæson af DM Biosfæren. Her vender og drejer vi begrebet det gode liv set fra forskellige naturvidenskabelige perspektiver. Hvad forstår vi ved det gode liv – og hvordan kan forskellige fagligheder vise os vej – uanset om det er for os som enkelte individer eller for hele menneskeheden?

Gæst: Anja C. Andersen, professor i astrofysik og offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

Værter: Mikael Bent Hansen, biolog og redaktør i DM Bio, og Bille Sterll, journalist og podcastproducent.

Jingler: Raehan Sarjou.

DM Biosfæren er en podcast om alt det, der vokser og gror. Den udgives af DM Bio, som er et fagligt fællesskab under fagforeningen DM. Se mere på dm.dk/bio