• 73 - Morten Rønnelund og Camilla Lærkesen om OCEAN
    Jul 11 2025
    Velkommen til en ny type afsnit i Bevidst Introvert! Hidtil har det mest været gæsterne, der talte – men nu er det tid til at skrue op for min egen stemme.

    Jeg har længe haft lyst til at lave et nyt format i Bevidst Introvert – et rum, hvor jeg selv kan få lov at dykke lidt dybere ned i emner, jeg er optaget af, og som jeg hverken har tid til at gå i dybden med til foredrag eller i interviews.

    Så jeg har allieret mig med Morten Rønnelund, som fremover vil være fast medvært på det her nye spor i podcasten.

    I denne første episode af det nye format taler vi om Big 5/OCEAN-modellen, som indgår i meget forskning, og som derfor vil blive nævnt igen og igen i vores kommende episoder.
    Show More Show Less
    40 mins
  • 72 - Bastian Overgaard: Vi bliver nødt til at holde møder om, hvordan vi holder møder
    Jul 7 2025
    Du kender det helt sikkert: Endeløse møder, hvor nogle taler konstant, mens andre aldrig får ordet.

    Du kender nok også følelsen af at være mødelagt. Ødelagt af møder.

    I denne episode vender Bastian Overgaard tilbage til Bevidst Introvert for at tale om sin nye bog Mødelagt og om, hvordan vi skaber mødekulturer, der giver mening for både introverte og ekstroverte. Vi taler blandt andet om:
    • Hvorfor 10% stilhed i møder kan gøre en verden til forskel
    • Hvordan “kladdesnak” og ordpres dræner energien og er spild af tid
    • Hvorfor god mødekultur er et fælles ansvar – ikke kun mødelederens
    • Hvad du som introvert medarbejder kan gøre for at starte samtalen på din arbejdsplads
    Du får også et par af Bastian Overgaards syv gode møderegler, som bogen bygger på. Blandt andre “stop-op-reglen” og “HIIT-møder”.
    Show More Show Less
    1 hr and 11 mins
  • 71 - Søren Sørensen: Hemmeligheden i en succes ligger i forberedelsen
    Jun 27 2025
    Søren Sørensen er tidligere F-16-pilot, forfatter og introvert.

    I denne episode fortæller han om at føle sig lidt forkert i en karriere fyldt med fart, konkurrence og briefing foran store forsamlinger og om at lykkes uden at lave om på sig selv.

    Vi taler om:
    • at føle sig som den forkerte jagerpilot
    • vigtigheden af forberedelse som nøgle til succes
    • hvordan man leder med tillid og bliver bakket op nedefra
    Søren Sørensen deler principper for god kommunikation og ledelse og fortæller historier fra luften og læring fra livet som pilot, instruktør og menneske.
    Show More Show Less
    1 hr
  • 70 - Henrik Tingleff: "De dygtige introverte bliver tromlet af mere ekstroverte typer"
    Jun 6 2025
    Hvorfor bliver de højtråbende forfremmet? Hvad har pizzasnegle med status at gøre? Og er det i virkeligheden de introverte, der betaler prisen for egoets behov for indflydelse?

    Den dårlige nyhed til de introverte er, at egodyret bliver belønnet. Det er dem, der fylder mest, der får lønforhøjelser og forfremmelser. Det er dem, der taler mest, der bliver oplevet som de klogeste, også selvom det ikke nødvendigvis er begavet, hvad der kommer ud af munden på dem.

    Den gode nyhed er, at de introverte sandsynligvis er bedre mennesker.

    I denne episode taler jeg med psykolog og forfatter Henrik Tingleff om hans nyeste bog Egodyret. Samtalen tager os forbi statuskampe ved buffeten i vuggestuen, evolutionære hierarkier og de strategier, der får os til at fylde mere – også selvom de ikke nødvendigvis er de dygtigste.

    Henrik Tingleff giver tre gode strategier til introverte, der er trætte af at blive overset på jobbet.

    Show More Show Less
    1 hr and 3 mins
  • 69 - Josephine Staunsbjerg: "Min struktur kommer mig til gode som selvstændig"
    May 23 2025
    Bliver man ikke ædt råt som introvert i bureaubranchen? Josephine Staunsbjerg arbejder med influencermarketing, har sin egen podcast og har stået for en influencerkonference. Hun har på mange måder et ekstrovert arbejdsliv, og derfor har hun også lært at indlægge de nødvendige pauser i arbejdet, og at sige nej til på en respektfuld måde til arrangementer i weekenden.

    Josephine Staunsbjerg deler åbent og ærligt, hvordan hun navigerer i arbejdsliv, moderskab og sociale sammenhænge med et introvert udgangspunkt. Vi taler blandt andet om:
    • at opbygge strategier til ekstroverte arbejdsmiljøer
    • hvorfor netværksarrangementer kan være en introverts mareridt
    • at planlægge restitution efter store opgaver som konferencer
    • hvordan det introverte liv hænger sammen med morrollen
    • og hvorfor det ikke er særbehandling at tage højde for forskellige personlighedstyper
    Det er en samtale fuld af genkendelse, konkrete erfaringer og kloge refleksioner om at finde sin vej – og stå ved den.

    Find Josephine Staunsbjerg her: https://jostcom.dk/
    Og podcasten: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/jost-influencer-marketing/id1503978201
    Show More Show Less
    1 hr and 12 mins
  • 68 - Vickie Westen: "Fejl er et udtryk for mod og handlekraft"
    Apr 4 2025
    I denne episode får Camilla Lærkesen besøg af journalist, podcastvært og brandingekspert Vickie Westen, som deler sin personlige fortælling som introvert journaliststuderende, foredragsholder og kommende digital nomade.

    Samtalen kredser om at finde sin plads som introvert i en ekstrovert verden – og om hvordan fejl kan blive vores største styrke. Vickie fortæller blandt andet, hvordan journalistuddannelsens panikdag endte med at gøre hende til ekspert i personlig branding, og hvordan hun brugte sine afslag til som drivkraft til sin kommende bog Fejl dig frem. Hun fortæller også om at blive castet til et iværksætterprogram og møde sin helt Ole Henriksen.
    Show More Show Less
    56 mins
  • 67 - Jonathan Løw: "Det vigtigste må være ens trivsel og energiregnskab"
    Nov 14 2024




    I denne episode af Bevidst Introvert har Camilla Lærkesen inviteret Jonathan Løw til en samtale om introversion, iværksætteri og kunstig intelligens. Jonathan Løw er serie-iværksætter og har boet og arbejdet i blandt andet Silicon Valley.

    Vi taler om balancen mellem at være en god leder og forblive tro mod sin egen natur, og hvordan han har lært at beskytte sin energi og sige nej til roller, der ikke passer til hans introverte behov. Episoden udforsker også de styrker, introverte kan bringe til arbejdspladsen, såsom evnen til at lytte dybt og skabe meningsfulde forbindelser.





    Show More Show Less
    54 mins
  • 66 - Introvert og selvstændig, episode fra Vissuel Branding og markedsføring for selvstændige
    Feb 17 2024
    Denne episode er oprindeligt bragt i Vissuel Branding og markedsføring for selvstændige med vært Sarah Møller Pedersen og gæst Camilla Lærkesen.

    Hvordan er det at være selvstændig og introvert? Når man skal leve af at sælge og formidle sin viden enten foran et publikum eller gennem synlighed på sociale medier?
    Show More Show Less
    1 hr and 5 mins