Showing results by narrator "Bjarne Mouridsen" in All Categories

23-årig kvindelig narkoman likvideret i park på Frederiksberg. Hun blev myrdet med 18 knivstik, fordi hun vidste for meget og tidligere havde talt med politiet.

I vore dage, hvor kniven hos mange sidder løst i ærmet, og hvor skuddramaer er om ikke dagligdags så dog så almindelige, at der skal ganske særlige omstændigheder til for at give dem større presseomtale, kan overskriftens bestemte form måske synes lidet oplysende om, hvilket drama den dækker over. I det mindste for de yngre årgange. Der er er tale om dobbeltmordet på Peter Bangsvej, hvor ukendte drabsmand- eller mænd på bestialsk måde myrdede kontorchef Vilhelm Jacobsen og dennes hustru.

Dette er en beretning om et mord, der i sin tid vakte stor opmærksomhed. Selve opklaringen af mordet var ikke særlig mærkværdig. Derimod giver omstændighederne omkring begivenheden et interessant kulturhistorisk billede af Christiania i midten af 1860-erne.

I de første måneder af 1980 blev flere vesttyske trawlere opbragt ved Grønland i anledning af ulovligt fiskeri efter torsk til millionbeløb. Sagerne vakte stor opsigt og fik megen omtale. I Grønland var harmen over dette torsketyveri stor. Her skildres, hvorledes disse store og betydelige sager blev optrevlet af de grønlandske myndigheder.

I enhver storby findes der måske dobbelt så mange alkoholikere som narkomaner, der ligesom disse dagligt nødvendigvis skal skaffe penge til det nødvendige antal genstande.

Det lyder næsten utroligt, men ikke desto mindre afsonede denne artikels hovedperson to gange i sit liv en straf på 16 års fængsel, eller tugthus, som det dengang hed. Den første af de to domme fik han som 22-årig i 1903, men allerede før var han en god kending af politiet, idet han forinden havde afsonet tre år i forbedringshus for en række tyverier.

De såkaldte fem forbandede år, som man i folkemunde kalder den tyske besættelse af Danmark fra d. 9. april 1940 til den 5. maj 1945, var en uhyre belastende periode for det danske politi. Den 19. september 1944 står som den mørkeste dato i politiets historie – den dag – da besættelsesmagten fjernede politiet over hele landet og sendte store dele af styrken til de tyske koncentrationslejre.

Landet over er der gennem tiderne blevet drevet ulovlig jagt, krybskytteri ved nattetide. En del af disse ulovligheder anmeldes til politiet, men i mange tilfælde foretager de jagtberettigede sig ikke noget, måske ud fra den overbevisning, at det ikke er muligt at finde frem til gerningsmanden.

Garion Siger får hos en antikvarboghandler ved et tilfælde en bog i hånden, der har titlen: Garion Sigers forunderlige og smukke liv. Nu sker der det, at Garions oplevelser og handlinger i virkeligheden og i bogen glider over i hinanden og komplementerer hinanden. Der er således ikke tale om nogen personlighedsspaltning, Garion Sigers skæbne er forudbestemt.

En oktobernat for nogle år siden udspillede der sig et gidseldrama i de lille by Tilst, vest for Århus. En ung mand gik amok og tog et kvindelig gidsel, som han truede med at dræbe.

Kl. 10.23 torsdag den 26. oktober 1995 blev en 87-årig mand fundet død på gulvet i entreen i sin villa i Kochsgade i Odense med dybe kvæstelser i hovedet, med to plasticposer trukket ned over hovedet og med en telefonledning snøret fem gange rundt om hoved og hals. En uforklarlig, hårdhændet og kynisk behandling af den gamle, ret værgeløse mand.

Dette er beretningen om et drab, hvor man aldrig fandt liget. Et drab, der i grovhed og primitivitet er uden sidestykke. Et drab, hvor spørgsmålet for nævningerne blandt andet var, om 2 personer, der begge havde stukket ofret med en kniv, hver for sig kunne dømmes for drab.

I næsten et halvt år – fra den 4. december 1994 til den 29. maj 1995 – måtte lærere og elever på Seden Skole leve med visheden om, at en eller anden flere pyromaner systematisk satte ild på skolen. Sideløbende hermed blev skoleinspektøren og viceskoleinspektøren udsat for psykisk terror i form af trussels- og afpresningsbreve med instrukser om at betale for at undgå yderligere brandstiftelser på skolen.

Ved halvtitiden om morgenen den 4. februar 1985 blev en pengetransport udsat for røveri af særlig farlig karakter ud for posthuset på Bagsværd Torv nord for København. Udbyttet blev på kr. 6.669.000,00, heraf kr. 2.590.881,00 i kontanter.

Den 3. november 1988 lidt over klokken 5 om morgenen begik flere gerningsmænd Danmarkshistoriens alvorligste røveri i forbindelse med et væbnet overfald mod en pengetransportbil, hvor de under flugten med udbyttet skød og dræbte en ung politibetjent.

En sommereftermiddag gør nogle legende børn et uhyggeligt fund på en ukrudtbevokset grund i Esbjergs indre by: Under deres søgen efter tomme flasker opdager de nogle beklædningsgenstande, og da de vil kigge nøjere på dem, ser de noget stikke op af jorden lige ved siden af. Til deres rædsel finder de ud af, at det er de okkeklædte fødder af et menneske, der er gravet ned på stedet.

Lørdag den 2. oktober 1993 blev der begået et drab i Gentofte nord for København – et drab, der blev meget omtalt i medierne, ikke mindst fordi drabsvåbnet var meget usædvanligt, en moderne armbrøst beregnet som jagt eller konkurrencevåben.

Fuldstændig upåvirket og nærmest en smule apatisk, stod den 27-årige iraner Mahmud med hænderne i håndjern og forstod tilsyneladende ikke, hvorfor han pludselig var blevet anholdt. Han fremstod som den store uskyldighed, og på næsten uforståeligt dansk forsøgte han at fortælle ’’at hvad der end måtte være sket, var han på ingen måde involveret’’. Han virkede på sin egen måde meget overbevisende, og det var under alle omstændigheder svært at forestille sig, at denne lille spinkle og nærmest selvudslettende fyr, kunne have begået noget så alvorligt som et drab.

Den 19. september 1944 står mejslet ind i de fleste lidt ældre politifolks hukommelse som den mest skæbnesvangre dag i dansk politis historie – det var den dag, hvor den tyske besættelsesmagt under dække af en falsk luftalarm overfaldt og arresterede politifolk over hele landet, hvorefter efterfølgende i alt 1.912 politifolk blev deporteret ned til de frygtede tyske koncentrationslejre, hvor opholdet kom til at vare i mere end syv måneder.

’’Hela-sagen’’ er Danmarkshistoriens største hashsag, hvor efterforskningen strakte sig over halvandet år og resulterede i, at 5,5 tons hash til en anslået markedsværdi på 250 millioner kr., coasteren Hela, lystyachten Mary og flere kostbare gummibåde blev beslaglagt og 17 personer, alle danske statsborgere omkring 40-års alderen, blev anholdt og fængslet i et helt enestående tæt samarbejde mellem Narkotikaafdelingen i København, Politiets Aktionsstyrke, Toldvæsenet, Forsvarets Jæger- og Frømandskorps, samt ikke mindst de udsendte nordiske forbindelsesofficerer og narkopolitiet i Holland, Spanien og Portugal.