Showing results for "i" in Law & Crime

Det er en mørk og dunkel nat. Uvejret raser og vinden får træernes grene til at slå imod ruderne. Fritz ligger i sin seng og kan høre alle slottets lyde. Men pludselig er der en lyd udover det sædvanlige. Fritz står op for at undersøge, hvad det er, og ser en kvinde stå ude ved voldgraven. Pludselig begynder hun at skrige af sine lungers fulde kraft! Fritz løber forskrækket væk fra vinduet, men mysteriet er først lige begyndt.

Maja går forbi det gamle spejl. Hun stopper og går tilbage. Var der ikke nogen i spejlet? En pige? Jørn Jensen, født 1946, yderst produktiv og prisbelønnet børnebogsforfatter, uddannet guldsmed og lærer. I sin tid som skolelærer mødte Jørn Jensen mange børn med læsevanskeligheder og fandt, at der var mangel på læsemateriale til de små nye læsere, der kunne vække ægte læseglæde.

De to skumle mænd, der stjæler bilen, aner ikke, at Peter og Janet sidder omme på bagsædet og holder vejret. De er kun optaget af deres forbryderiske planer. Men for de syv medlemmer af den hemmelige klub bliver det begyndelsen på et forrygende eventyr. Det begynder ellers skidt, da det endnu engang lykkes Susi at gøre dem til grin. Men det ender med sejr for S.O.S. - den bedste hemmelige klub i hele verden. Den hemmelige detektivklub S.O.S. består af børnene Peter, Janet, Jack, Barbara, George, Pam og Colin - og Peter og Janets hund Slambert.

Una original, divertida y entrañable novela que nos habla de la soledad de las personas y de los refugiados. "Me llamo Omar y soy una nuez. Mi padre era jardinero y mi madre olía a canela. A los dos se los comió el mar poco antes de llegar a la playa. Los vi desaparecer mientras flotaba en aquella cáscara de nuez junto a otros desconocidos. De los tres, solo yo llevaba un pequeño salvavidas con mi nombre. Lo había escrito mi madre para que no lo olvidara nunca."

Una original, divertida y entrañable novela que nos habla de la soledad de las personas y de los refugiados. “Me llamo Omar y soy una nuez. Mi padre era jardinero y mi madre olía a canela. A los dos se los comió el mar poco antes de llegar a la playa. Los vi desaparecer mientras flotaba en aquella cáscara de nuez junto a otros desconocidos. De los tres, solo yo llevaba un pequeño salvavidas con mi nombre. Lo había escrito mi madre para que no lo olvidara nunca.”