
Det begynder i mors mave: Derfor kan vi mennesker gå på to ben
Failed to add items
Sorry, we are unable to add the item because your shopping cart is already at capacity.
Add to basket failed.
Please try again later
Add to Wish List failed.
Please try again later
Remove from Wish List failed.
Please try again later
Follow podcast failed
Unfollow podcast failed
-
Narrated by:
-
By:
About this listen
Chimpansen er ligesom andre pattedyr slet ikke anatomisk bygget til at gå på to ben. Musklerne er ikke tilpasset oprejst gang, og derfor kan chimpanser kun gå et lille stykke på to ben.
Det er modsat mennesket, afslører forskere i et nyt studie, publiceret i Nature.
Menneskets muskulatur tilpasser sig allerede i fostertilværelsen med en ændret udformning af bækkenet, der sikrer, at vi kan gå effektivt på to ben senere hen i livet.
Ifølge forskerne sker der nemlig en reorientering i vækstmønstret i den øvre del af bækkenet i ilium-knoglen, som er en del af hoftebenet. Væksten sker i horisontal retning og ikke som hos andre primater og pattedyr i vertikal retning.
"Det nye i studiet er, at dannelsen af bækkenet - morfogensen - her analyseres i detaljer," siger Peter K. A. Jensen, der er pensioneret læge, og som har skrevet flere bøger om menneskets udvikling.
"Det bidrager med ny viden om, hvordan mennesket er tilpasset den oprejste gang."
Ifølge Peter K. A. Jensen er den oprejste gang et varemærke for os mennesker.
"Det er den mest fundamentale egenskab, der definerer os som mennesker," siger han.
For det er den oprejste gang, der adskiller os fra andre pattedyr, der alle går på fire ben.
"Den oprejste gang er meget definerende for at forstå vores udvikling som mennesker. Og derfor er enhver viden, der kan være med til at gøre os klogere på den oprejste gang, af stor vigtighed," forklarer Peter K. A. Jensen.
Den oprejste gang var det første tegn på, at der tilbage for syv millioner år siden var en udvikling frem mod mennesket. Det var, da vores fælles forfader, som vi deler med chimpansen, splittedes op i to linjer.
Den ene, der førte frem til de nulevende chimpanser, og den anden, menneskelinjen, der førte frem mod mennesket.
Selv om vi ved, den oprejste gang var det primære og fundamentale i udviklingen, så er der meget stor usikkerhed om det. Hvad var det præcist, der satte udviklingen i gang, og hvordan udviklingen skete.
Det er noget af det, som forskerne bag det nye studie udgivet i det mest anerkendte videnskabelige tidsskrift, Nature, nu bidrager med en bedre forståelse af.
"Det er et rigtig spændende studie. Ellers udkommer det heller ikke i Nature. Det kan vi roligt regne med," understreger Peter K. A. Jensen.
Allerede tidligt i fostertilværelsen omkring uge seks til ti sker en ændring af vækstmønstret i bækkenet. Ilium-knoglen begynder at vokse i horisontal retning i stedet for i vertikal retning, som det ses hos alle andre pattedyr, inklusiv hos vores nærmeste slægtning chimpansen.
"Forskerne undersøger meget detaljeret på det cellulære, anatomiske og genetiske plan, hvordan udviklingen af bækkenknoglerne i fostertilværelsen skifter, så det færdige bækken vil understøtte oprejst gang på to ben og ikke gang på fire ben," siger Peter K.A. Jensen.
"Derudover kan de også se, at tidspunktet, hvor bruskvæv bliver til knoglevæv, sker forsinket hos mennesket i forhold til chimpansen og andre aber."
Menneskets bækken blev i første omgang udviklet til at understøtte oprejst gang. På fossiler, der er tre til fire millioner år gamle, og hvor hele eller dele af bækkenet er bevaret, kan man tydeligt se, hvordan bækkenet meget tidligt ændrede form hos vores opretgående forfædre sammenlignet med chimpansens bækken.
Hvis du er kvinde, og du har født et barn, ved du også, hvor svært og smertefuldt det er, når barnet bevæger sig ned gennem bækkenet og ikke mindst til sidst kommer til verden.
"Det er jo unikt for os mennesker. For chimpanser og aber smutter fostret lige ud, det gør det ikke for mennesker. Det skyldes, at hovedet på fosteret hos mennesker er så stort. Og at barnet skal rotere ned gennem fødselskananel, for at det kan lade sig gøre. Det hjælper en jordemoder med, men sådan en har chimpanser jo slet ikke brug for," siger Peter K. A. Jensen.
"Men det er altså på grund af det ændrede vækstmøns...
No reviews yet
In the spirit of reconciliation, Audible acknowledges the Traditional Custodians of country throughout Australia and their connections to land, sea and community. We pay our respect to their elders past and present and extend that respect to all Aboriginal and Torres Strait Islander peoples today.