Her kan du køre røvkane på Bornholm: Oldtidens kvinder kurede sig frugtbare cover art

Her kan du køre røvkane på Bornholm: Oldtidens kvinder kurede sig frugtbare

Her kan du køre røvkane på Bornholm: Oldtidens kvinder kurede sig frugtbare

Listen for free

View show details

About this listen

 Unge bornholmere drak og dansede engang under egetræernes kroner på et højdedrag tæt ved Helvedesbakkerne nordvest for Nexø. Til festerne, som blev afholdt i starten af 1900-tallet, morede de unge sig med at rutsje - 'køre røvbane' - ned ad en næsten 12 meter lang blankpoleret klippe i nærheden.
"Et pensioneret postbud på næsten 90 år husker, at han har set det. Han udpegede stedet ved Klinten for os," fortæller arkæolog Flemming Kaul, der er seniorforsker ved Nationalmuseet.
"Der er historier om, at de satte sig på en klippeformation, der stadig kendes som 'sofaen', mens de så på kammerater, der kurede ned."
Klippe-rutsjebanen ved Klinten er en af de 13 såkaldte 'skrebaner', der er fundet på øen i løbet af de seneste par år.
Skrebanerne er formentlig over 1.000 år gamle, og de er lavet af bornholmernes forfædre, som med rumpen polerede klippesiderne glatte og blanke.
De håbede, at kvinder blev gravide, hvis de rutsjede på dem, fremgår det af en videnskabelig artikel i tidsskriftet Adoranten samt i en artikel i Skalk skrevet af blandt andre Flemming Kaul.
Religionsforsker jubler, efter at han har læst artiklen.
"At kure ned ad en klippe er smukt, kropsligt og sanseligt. Handlingen rummer glæde og sex," siger Mikael Rothstein, som er forskningsprofessor og lektor i religionshistorie på Syddansk Universitet.
"Det er smukt, at folk i århundreder - måske årtusinder - har brugt landskabet på den måde, og at der stadig lever ældre bornholmere, der har taget røvkane-turen."
"Det er bedårende at få sparket liv i ritualet igen. Det er jo totalt simple living: Stå af ræset, find ind til kernen. Oplev stederne i landskabet og naturen. Brug dem til at have det sjovt," opfordrer forskeren, der ikke selv har været involveret i studiet.
Lokale bornholmere bruger faktisk stadig et par af skrebanerne for sjov.
De øvrige, som nu igen er tilgængelige for offentligheden, bliver husket af få ældre øboer, som selv har kørt røvkane på dem, eller som har hørt historier om dem, skriver forskerne i den videnskabelige artikel.
En 70-årig bornholmer har for eksempel fortalt, at den yngste generation i hans familie den dag i dag bliver drillet med, at deres eksistens skyldes, at oldemoren kurede ned ad skrebanen i nærheden af slægtsgården.
Det er værdifuldt, at forskerne dokumenterer den slags minder, mener Mikael Rothstein.
"Nogle tænker måske, at fortællinger om ritualer på rutsjebaner i det bornholmske landskab er ligegyldige. Minderne er jo ikke vigtige for betalingsbalancen eller klimaforandringerne. Men de øger forståelsen for, hvad det vil sige at være menneske."
Vi er børn af vores fortid, og skrebanerne fortæller os noget om, hvordan vores forfædre tænkte og følte, påpeger religionsforskeren:
"Om mange år vil mennesker kigge på nutidens kristne ritualer med samme undren, som vi i dag ser på skrebanerne. Intet er bestandigt. Religioner og tro kommer og går. Hvis vi synes, at fortidens religiøse skikke er ligegyldige, kan vi også sige rend og hop til kristendommen," siger Mikael Rothstein.
Skrebaner er også fundet i Sverige, Tyskland og i de norditalienske alper, hvor de er kendt som 'Fruchtbarkeitsrutsche', står der i den videnskabelige artikel.
Forskerne formoder, at klipperne blev poleret og taget i brug som rutsjebaner, før Danmark officielt blev et kristent land i år 965. Men de har endnu ikke nok viden til at give et kvalificeret og mere præcist bud på, hvilken periode de stammer fra.
"Skrebanerne er et spændende fænomen, som findes i både Nord- og Sydeuropa. En hypotese er, at de stammer fra jernalderen, hvor folkeslag vandrede rundt og bosatte sig forskellige steder. Men vi har brug for at forske mere for at lave en datering," siger Flemming Kaul.
Forskerne kender heller ikke årsagen til, at vores forfædre troede, at det havde en gavnlig effekt på kvinders frugtbarhed at rutsje på klipper.
"Måske troede man, at klippens kraft kom op i kvindens underliv. Nogle snakker om stenens urkraft. Det er nok sådan noget, der ligger bag," foreslår F...
No reviews yet
In the spirit of reconciliation, Audible acknowledges the Traditional Custodians of country throughout Australia and their connections to land, sea and community. We pay our respect to their elders past and present and extend that respect to all Aboriginal and Torres Strait Islander peoples today.