Showing results by publisher "Lindhardt og Ringhof" in True Crime

Kl. 10.23 torsdag den 26. oktober 1995 blev en 87-årig mand fundet død på gulvet i entreen i sin villa i Kochsgade i Odense med dybe kvæstelser i hovedet, med to plasticposer trukket ned over hovedet og med en telefonledning snøret fem gange rundt om hoved og hals. En uforklarlig, hårdhændet og kynisk behandling af den gamle, ret værgeløse mand.

Sikring af fingeraftryk er som bekendt et vigtigt bevismiddel i politiets efterforskning, og det gælder såvel de alvorlige drabssager, som det gælder i de mindre grove forbrydelser. Jeg vil ikke her komme ind på det rent tekniske i forbindelse med fingeraftryk, men blot nævne, at alle mennesker har individuelle fingeraftryk. Dette har i nogen udstrækning været kendt i tusinder af år, og allerede i det gamle Babylon brugtes fingeraftryk på lertavler som garanti mod forfalskninger.

Dette er beretningen om et drab, hvor man aldrig fandt liget. Et drab, der i grovhed og primitivitet er uden sidestykke. Et drab, hvor spørgsmålet for nævningerne blandt andet var, om 2 personer, der begge havde stukket ofret med en kniv, hver for sig kunne dømmes for drab.

Fredag d. 10 juli 1987 kl. ca. 05.45 rystedes en af kældrene under Københavns Amts Sygehus i Glostrup af en eksplosion, der skulle vise sig at være indledningen til en forbrydelse uden fortilfælde i dansk kriminalhistorie.

I næsten et halvt år – fra den 4. december 1994 til den 29. maj 1995 – måtte lærere og elever på Seden Skole leve med visheden om, at en eller anden flere pyromaner systematisk satte ild på skolen. Sideløbende hermed blev skoleinspektøren og viceskoleinspektøren udsat for psykisk terror i form af trussels- og afpresningsbreve med instrukser om at betale for at undgå yderligere brandstiftelser på skolen.

Torsdag den 12. oktober 1995 kl. 15.01 blev vagthavende vicepolitikommissær på Middelfart politistation brat revet ud af sine fredfyldte tanker ved et ambulanceopkald til en livløs person, som var fundet i butikslokalet i Jagtimportlageret, Odensevej i Middelfart.

Hvad fik en 27-årig tidligere helt ustraffet mand til at begå et af de hidtil groveste røverier i Odense, hvor han i omkring 2 timer holdt flere forskellige personer som gidsler, og hvad fik hans venner til efter røveriet aktivt at hjælpe ham med at sikre udbyttet og slette sporene? Vi vil her berette om vanskelighederne ved at opklare en sag, hvor en hel række personer bevidst forsøgte at vildlede politiet, men hvor et stædigt efterforskningsarbejde til sidst førte til sagens opklaring.

En tysk kvinde fra et borgerligt velbjerget miljø lærte sin danske veninde at kende under et ophold i Danmark, og der udvikledes mellem dem et sådan intimt forhold, at førstnævntes ægtemand, en hamborgsk detailhandler, der stod i vejen for de to kvinders endelige lykke, måtte ryddes af vejen.

Ved halvtitiden om morgenen den 4. februar 1985 blev en pengetransport udsat for røveri af særlig farlig karakter ud for posthuset på Bagsværd Torv nord for København. Udbyttet blev på kr. 6.669.000,00, heraf kr. 2.590.881,00 i kontanter.

Han anstiftede langt over 100 brande i København. Ilden gav ham tilfredsstillelse – en slags seksuel oplevelse. Hvordan var han indrettet? Hvad var årsagen til hans abnorme drift?

Tre gange forsøgte han at dræbe forskellige vogtere i fængslet. Til sidst fik han sit største ønske, at blive dømt til døden, opfyldt.

Den 3. november 1988 lidt over klokken 5 om morgenen begik flere gerningsmænd Danmarkshistoriens alvorligste røveri i forbindelse med et væbnet overfald mod en pengetransportbil, hvor de under flugten med udbyttet skød og dræbte en ung politibetjent.

En sommereftermiddag gør nogle legende børn et uhyggeligt fund på en ukrudtbevokset grund i Esbjergs indre by: Under deres søgen efter tomme flasker opdager de nogle beklædningsgenstande, og da de vil kigge nøjere på dem, ser de noget stikke op af jorden lige ved siden af. Til deres rædsel finder de ud af, at det er de okkeklædte fødder af et menneske, der er gravet ned på stedet.

Søndag den 27. august 1995 kl. 17.30 var jeg i gang med at male paneler og dørkarme, da vagthavende var kørt en gummiged gennem muren til Statsfængslet i Vridsløselille, og at en 10-15 fanger var stukket af gennem hullet i muren.

Trods råd og vejledning fra såkaldte specialister i "udenlandspakker" gik det alligevel galt for hovedpersonen i denne artikel, da han pro forma tog ophold i England for at omgå de danske skattelove i forsøg på at slippe for at betale skat af sine indtægter i Danmark.

En mandag eftermiddag hen på efteråret 1986, blev der begået et mærkeligt røveri midt på en befærdet strøggade i Århus. En ung mand var ansat som hotelpiccolo på byens førende hotel. Og han var på vej fra hotellet til en bank på Strøget med over 130.000 kroner, da han på mystisk vis blev slået ned og frarøvet alle pengene.

Selv den bedste ninja kan indimellem blive sat ud af spillet. En dag er der brug for en ninja, men Niller kan ikke forvandle sig til Ninja Niller. Så er det godt, at Simon kan træde til i stedet.

Lørdag den 2. oktober 1993 blev der begået et drab i Gentofte nord for København – et drab, der blev meget omtalt i medierne, ikke mindst fordi drabsvåbnet var meget usædvanligt, en moderne armbrøst beregnet som jagt eller konkurrencevåben.

Fuldstændig upåvirket og nærmest en smule apatisk, stod den 27-årige iraner Mahmud med hænderne i håndjern og forstod tilsyneladende ikke, hvorfor han pludselig var blevet anholdt. Han fremstod som den store uskyldighed, og på næsten uforståeligt dansk forsøgte han at fortælle ’’at hvad der end måtte være sket, var han på ingen måde involveret’’. Han virkede på sin egen måde meget overbevisende, og det var under alle omstændigheder svært at forestille sig, at denne lille spinkle og nærmest selvudslettende fyr, kunne have begået noget så alvorligt som et drab.

Den 19. september 1944 står mejslet ind i de fleste lidt ældre politifolks hukommelse som den mest skæbnesvangre dag i dansk politis historie – det var den dag, hvor den tyske besættelsesmagt under dække af en falsk luftalarm overfaldt og arresterede politifolk over hele landet, hvorefter efterfølgende i alt 1.912 politifolk blev deporteret ned til de frygtede tyske koncentrationslejre, hvor opholdet kom til at vare i mere end syv måneder.