Showing results for "Samanta Schweblin" in All Categories

De er overalt. De er her. De er os. De har infiltreret hjem i Hong Kong, butikker i Vancouver, gaderne i Sierra Leone, torve i Oaxaca, skoler i Tel Aviv, soveværelser i Indiana. De er ikke kæledyr eller spøgelser eller robotter. De er rigtige mennesker, men hvordan kan en person, der bor i Berlin, gå frit gennem stuen hos nogen i Sydney? Hvordan kan nogen i Bangkok spise morgenmad med dine børn i Buenos Aires, uden at du ved det? Især når disse mennesker er helt anonyme, ukendte, ikke sporbare.

Kafka møder Brødrene Grimm i argentinske Samanta Schweblins "Fugle i munden". Det er fortællinger, som med humor og suggestiv kraft bevæger sig på grænsen mellem realisme, gys og magisk realisme. En bog, der udvider feltet for, hvad litteraturen kan, og som i samme hug undersøger relationer mellem mennesker og mellem mennesker og natur. Samanta Schweblin første roman, "Redningsafstand" (da. 2017), var nomineret til the Man Booker International Prize.

Je to sen, realita, horor, blouznění v horečce nebo noční můra? Amanda leží na nemocničním lůžku a hledá bod zlomu, okamžik, kdy jedním banálním krokem odbočila z cesty a směřuje k nevyhnutelné katastrofě. Společnost jí dělá chlapec David, který jí svými otázkami pomáhá rekonstruovat, co se přihodilo s její dcerou Ninou a proč se Amandou tolik střežená záchranná vzdálenost prolomila. Při hledání toho momentu trvá nekompromisně na detailech a nutí Amandu přehrát si každý detail toho léta na odlehlém argentinském venkově.

I Redningsafstand befinder vi os i en argentinsk flække langt fra byerne. Her løber en forgiftet bæk. Her ligger en fabrik, som tager imod lastbiler fulde af store dunke. Sygeplejersken behandler det meste med håndkøbsmedicin. Hvis der sker noget alvorligt, konsulterer man kvinden i det grønne hus. Og så er der ormene. Det er et miljø, hvor man ikke tager øjnene fra sit barn. Nogle gange har man bare ikke øjne nok, som det hedder i anslaget. Redningsafstand er en gysende intens, foruroligende og enkel roman for to stemmer, der befinder sig i en slags tomrum.

Las casas son siete, y están vacías. La narradora, según Rodrigo Fresán, es una científica cuerda contemplando locos, o gente que está pensando seriamente en volverse loca. Y la cordura, como siempre, es superficial. Samanta Schweblin nos arrastra hacia Siete casas vacías y, en torno a ellas, empuja a sus personajes a explorar terrores cotidianos, a diseccionar los miedos propios y ajenos, y a poner sobre la mesa los prejuicios de quienes, entre el extrañamiento y una normalidad enrarecida, contemplan a los demás y se contemplan.