Showing results by author "Dorrit Willumsen" in All Categories

Romanen "TJENEREN OG HANS SØSTER" af Dorrit Willumsen er en længselsfuld og humoristisk fortælling om en ældre kvinde, som bare bliver kaldt Søster, og som plejer sin syge og meget dominerende bror, Alf. Da han dør, bliver hun endelig sat fri til at leve sit eget liv i byen, men Alf har efterladt sig en stor hemmelighed.

Dorrit Willumsen, født 1940 i København, er en dansk forfatter til en række romaner, noveller og digtsamlinger. Dorrit Willumsen debuterede i 1965 med novellesamlingen "KNAGEN". Et hovedtema i Dorrit Willumsens bøger er længslen efter kærlighed, ofte forklædt som længslen efter fysisk perfektion. Skønheden kan bruges som værn mod omverdenen og dens krav. Det er oftest kvinder, Dorrit Willumsen beskriver; skrøbelige kvinder, som befinder sig i en udsat position, uanset om de historiske omgivelser skal findes i antikken eller en science fiction-agtig nær fremtid.

Bambi Brit er smuk og ung, sart og velplejet, men hendes evne til at orientere sig i verden er ikke så veludviklet. Hun har rent ud sagt ikke rigtig tjek på den. Hun har et kontorjob; det passer hun, om end med nogen distraktion: Hun finder det langt mere spændende at færdes i sin fantasiverden, som hun ikke altid har lige let ved at afgøre, hvor ender og hvor begynder. Men omverdenen kræver sit, og på jobbet har hun en tilbeder, fuldmægtig Alf Henriksen; ham er hun ikke nær så betaget af som af popsangeren LeRoy, der synger så godt og ser så godt ud på fjernssynsskærmen.

Den dag Wendy fylder 74, har hun fået nok. Manden har glemt hendes fødselsdag, ingen blomster, ingen fødselsdagskort, hun skræller løg, de trækker tårer, emhætten larmer, så hun ikke kan høre radioen, hendes e-Boks er lukket, og hun beslutter at gå sin vej. Hun tramper af sted med faste skridt, men kommer i første omgang ikke længere end til stationen, hvor hun falder besvimet om. Hun bliver hjulpet hjem, men hendes mand virker ikke begejstret over at se hende igen, og så snart hun kan se sit snit til det, tager hun sin taske og sin ulvepels og smutter ud ad bagdøren.

At klæde sig i purpur er i det sjette århundredes Konstantinopel forbeholdt kejseren og hans nærmeste. Kejserinde Theodora elsker purpur. Den fremhæver hendes skønhed og viser hendes magt. Theodora er sluppet ud af sin barndoms fattigdom og nu hævet over sin fortid som danserinde - et pænere ord for luder eller holdt kvinde. Folk kalder hende skøge eller helgen, den onde eller den gode. Theodora lader dem snakke, for de kan ikke røre hende. Ved afslutningen af sit korte dramatiske liv giver hun i tilbageblik sin egen ucensurerede version.

Dorrit Willumsens bog er en slægtsroman i form af en nedstigning til helvede, et glitrende helvede, hvor det er det grå transportbånd, der dirigerer farten i den gamle eventyrhave.