Send us a Text Message.

Vi kender det alle, vi er kommet til at ødelægge noget, og vil gerne reparere det igen. Det kunne være en køleskabsmagnet eller en nissemand. Så er det bare at bruge den bedste cyano akrylat, også bedre kendt som sekundlim. Men hvorfor stoppe der, når man også kan bruge sekundlim til sår, tarme og hjerner? Forhåbentlig med bedre succes end med køleskabsmagneten. Følg også med i Magnus’ lim magi. Vi håber i er limet til højttalerne i dette afsnit.

Tak fordi i lyttede med

Send us a Text Message.

I dag rangere vi Gudernes spise og kæledyrsejernes skræk. Xanthin alkaloiden, Theobromin, som findes i chokolade og i andre gode sager. Vi gennemgår dens struktur og funktioner, og kommer ind på andet gult snask (andre xanthin alkaloider), som minder meget om Theobromin, og som måske faktisk også er mere interessante. Vi kan jo næsten ikke tage et afsnit uden at nævne vores allesammens yndlings tyske kemiker, Emil Fischer, og i dette afsnit er der dobbelt op for Fischer. Så nyd en plade chokolade og theobrominen deri, imens I lærer om stoffet.

Tak fordi i lyttede med

Send us a Text Message.

I dette afsnit finder vi ud af, hvorfor vi er vilde med at stikke fødderne i vand, som køer ikke vil drikke. Vi skal høre om saltet magnesium sulfat også kendt som Epsom salt. Derigennem får vi også genopfrisket den kemiske navngivning af salte. Det er sikkert tiltrængt for de fleste, for efter vores mening er den logiske navngivning altså lidt ulogisk og svær at huske. Magnesium sulfat kan både være vådt og tørt. Den tørre er lidt en skjult uorganisk helt i det organiske kemi laboratorium. Så gør et fodbad klar og lyt med.

Tak fordi i lyttede med

Send us a Text Message.

Så er vi endelig kommet til afsnittet om Magnus elskede organokatalysatorer. Denne kærlighed vil han dele med alle os andre! Katalysatorer får reaktioner til at forløbe hurtigere, hvilket er helt nødvendigt for det moderne samfund. Så hvorfor er den nye dreng i klassen af katalysatorer, organokatalysatorer, så smarte? Det er de fordi de er stereo selektive, hvilket vil sige at man undgår molekylernes onde, eller bare dovne, tvilling. Det kan katalyserer vigtige reaktioner under milde betingelser, så alt ilt og vand ikke behøver at blive fjernet. De milde betingelser kunne fx være i en øl (for the lulz). Så kan det også skabe nye slags carbon ringe, og det er faktisk ikke for sjov! Det her bliver et sandt kemi afsnit! Og så sniger Kong Skjold sig også ind.

Tak fordi i lyttede med

Send us a Text Message.

Man skulle tro at dette afsnit handler om sukker eller om aminosyrer. Og det gør det da også, men mest af alt handler det om Maillard reaktionen. Og det er nok kemiens lækreste reaktion. For når sukker og aminosyrer reagerer med hinanden fx under tilberedning af mad eller ristning af kaffebønner, skabes der både velsmagende og flotte brune molekyler. Når man kender kemien bag Maillard reaktionen, så kan man styre, hvad ens tilberedte mad skal smage af, og sikre sig at den bliver mums. Men man ved jo også at intet kan være så lækkert, uden at der er en slange i paradis. I dette tilfælde er slangen akrylamid. Derfor kæmper EU en brav kamp om at passe på os, overfor denne carcinogen, mens de på samme tid beskytter alle landes lækre brune madtraditioner. Og hvad har selvbruner med lækker mad at gøre, udover den brune farve? Måske alt?
Lyt med på denne kulinariske rejse i kemien.

https://www.efsa.europa.eu/en/topics/topic/acrylamide

Tak fordi i lyttede med

Send us a Text Message.

Dette afsnit handler om et metallisk grundstof, som de fleste har hørt om, nemlig nikkel. Men om man ved, hvad det bruges til er nok ikke en selvfølge. For mange kender kun nikkel fra gamle smykker og bæltespænder, som har givet træls nikkel allergi. Men nikkel er ikke kun en drillenisse. Det er helt essentielt til batterierne til den grønne omstilling. Og mere lavpraktisk findes det i vores dagligdagsting i rustfri stål, som en god gammeldags gryde. Morten kan selvfølgelig ikke lade vær med, at snakke om hvordan nikkel påvirker dyr, planter og bakterier positivt og negativt. Og Magnus dykker ned i de dystre miner, for at ødelægge vores alles grønne samvittighed, men fortæller også om hans elskede katalysatorer. Og husk at lade den første deciliter i vandhanen løbe, inden du tager vand til kaffen. God fornøjelse!

Tak fordi i lyttede med

Send us a Text Message.

Ahh! Er der noget mere trygt og dejligt end duften af nyslået græs på en varm sommerdag. Børnene spiller havespil og grillen er tændt. Men duften af græs? Det er da et rimeligt banalt emne at tage op?.. kunne man godt tro, men det viser sig at molekylet bag duften, cis-3-hexenal, er alt andet end banalt. I dette afsnit kommer vi ind på robot manipulation, græssets kampskrig for overlevelse og hvordan duften af græs er en kæmpe industri. Magnus er også forbi Folketingets rapporter for at undersøge hvordan duften af græs tilsættes cigaretter (nej ikke den type "græs"). Lyt med om cis-3-hexenal og de andre lignende grønne duftstoffer.

Tak fordi i lyttede med

Send us a Text Message.

Som altid i universet skal vi finde balance. Om dette er ved at huske at få en god "work - life" balance eller om det er kemiens genistreg ligevægten, så går vi allesammen mod sofaen! Lyt med når Morten og Magnus introducerer endnu et grundkoncept som gerne skulle hjælpe med at forstå andre afsnit. Vi får afdækket alt muligt! Fra den ydmyge sodavands flaske helt til havet omkring os! For ligevægt er overalt omkring os, også når vi ikke kan se det eller bemærke det. Så åben en sodavand, eller andet brussende og hyg med os.

Tak fordi i lyttede med