I denne episode møder vi 16-årige Isabella, som deler sin ærlige rejse gennem depression, angst og senere en ADHD-diagnose.

Hun gik ned med en depression i efteråret 2024 og kæmpede i flere måneder, før hun fik hjælp og blev udredt. Først kom diagnoserne depression og angst. Senere ADHD. Og selvom det hele var hårdt, beskriver Isabella også noget, som kan være vigtigt at tale om: glæden ved at få en diagnose.

For hende blev diagnosen ikke et stempel, men en forklaring. En forklaring på, hvorfor venskaber har været svære. Hvorfor følelsesregulering har været en kamp. Hvorfor hun ofte har følt sig anderledes. Pludselig handlede det ikke om at være “dum” eller “for meget”, men om at have en hjerne, der fungerer anderledes.

Vi taler om at være en ung pige med ADHD i dag, om medicin og de ambivalente følelser, der kan følge med, om dopamin og relationer. Og om hvordan man finder forståelse for sig selv midt i det hele.

Et vigtigt afsnit for unge, der selv står i det. Og for forældre, lærere og voksne, der gerne vil forstå, hvad der kan gemme sig bag mistrivsel.

I denne episode møder vi 25-årige Jonas Auda.

Jonas blev diagnosticeret med ADHD som 20-årig, men symptomerne var tydelige allerede i barndommen. Hans skolegang var turbulent, præget af uro, udsmidninger og rollen som “ham der lavede ballade”. Bag adfærden gemte der sig dog en dreng, der havde brug for at blive set rigtigt.

Vi taler om, hvor afgørende de gode voksne i hans liv har været, dem, der så mennesket bag handlingerne og ikke kun problemerne. For Jonas blev det forskellen på at føle sig forkert og føle sig forstået.

Som 23-årig blev han selvstændig vognmand og oplevede stor succes. Han ramte et intenst flow, indtil muren kom. I dag taler han åbent om burnout, om at presse sig selv for hårdt og om at lære at indrette sit liv efter sit nervesystem.

En ærlig samtale om skam, selvforståelse og om, hvor meget relationer og rammer betyder, når man lever med ADHD.

I denne episode møder vi Nanna på 22 år, sygeplejestuderende med ADHD og angst.

Hun har altid kunnet mærke, at der var noget anderledes, men fik først sin diagnose, da hun genkendte sig selv i andres fortællinger. Vi taler om koncentrationsbesvær, følelser der svinger, sensitivitet og det at kunne mærke alles stemninger. Om maskering, overtænkning og følelsen af ikke helt mentalt at være sin alder.

Nanna fortæller også, hvordan faste rammer hjemmefra har hjulpet og hvordan medicin blev et vendepunkt, der gjorde det muligt at være i skole på en helt ny måde.

Et ærligt afsnit om sen forståelse, parforhold og om hvor stor forskel det gør endelig at få et sprog for det, man har kæmpet med hele livet. Et afsnit, der også kan være relevant for forældre, lærere og andre, der står tæt på en ung i en lignende situation.