Showing results by narrator "Jesper Bøllehuus" in All Categories

Velfærdsstaten er opbygget for at bekæmpe ulighed og utryghed. I de seneste år er uligheden ikke desto mindre bare vokset og vokset, og dette truer ikke kun de svageste i samfundet, men hele sammenhængskraften i Danmark. Erik Jørgen Hansen påviser, at det danske samfund stadig er et klassesamfund, og han fremsætter en række kontroversielle forslag til, hvordan man kan bekæmpe den voksende sociale ulighed.

"Dødens købmænd" er første bind i Søren Jakobsens "Mafia"-serie om den hemmelighedsfyldte og mørklagte narkoindustri, som blomstrer i de københavnske gader i starten af 1980'erne.

Jøderne i Husaby er en usædvanlig roman. Forfatteren, OTTO GELSTED (1888-1968), var højt estimeret dansk digter, kritiker og oversætter. Som kommunist og anti-nazist måtte han flygte over Sundet i oktober 43 og levede som flygtning i Sverige.

Da man efter Anden Verdenskrig oprettede FN, var det med håb om, at man ved at forene sig kunne gøre en ende på krig. Men det håb var næppe realistisk, og verden har set et væld af vidt forskellige krige siden. I dag er krigsførelsen takket være opfindelser som droner og robotter meget forandret, og selve definitionen på krig er i konstant forandring. Professor Mikkel Vedby Rasmussen efterlyser en mere realistisk forståelse af de krige, vi er vidne til i dag, og de midler, der skal til for at opnå sikkerhed uden at give vore frihed i bytte.

"Mens 2. verdenskrig rasede på de russiske stepper, i Afrika, og ikke mindst i luftrummet over Europa, udkæmpede tyske og russiske elitestyrker en bitter kamp i et isoleret nordligt hjørne af Europa. Her stod slaget om kontrol over den isfrie havneby Murmansk, hvor Sovjetunionen modtog konvoj efter konvoj lastet med britiske og amerikanske kampvogne, kanoner, brændstof, håndvåben, fødevarer og fly.

En tidlig sommermorgen ser de tyske soldater ved Normandiets kyst et skræmmende syn. En gigantisk armada bevæger sig langsomt men sikkert over den engelske kanal, og det er begyndelsen på et skæbnedøgn for Europa. Datoen er den 6. juni 1944, og historiens største invasion er i gang.

I seks år udkæmpede Storbritannien og Nazityskland en bitter strid om herredømmet over Atlantens farvande. De allieredes offensiver mod Hitlers hære på kontinentet var betingede af deres baser på de britiske øer, der gjorde luftangreb og landsætninger mulige. Men i løbet af 1939 begyndte tyskerne at "sulte" briterne til overgivelse ved at afskære landet fra livsvigtige forsyninger af mad og materiel fra de allierede. Dette skete ved hjælp af ubåde, der ihærdigt forsøgte at sænke flere fragtskibe, end værfterne kunne nå at producere – også når disse aktioner var de rene selvmord.

I 1939 bliver Skandinavien slagmark for Europas stormagter. Kampen om Norden fortæller historien om nogle af 2. verdenskrigs mest bitre slag, der fandt sted i krigens første år langs den finske grænse og i det nordlige Norge. Stalin vil erobre Finland for at sikre Sovjetunionen mod en invasion fra Nord, og samtidigt vil Hitler sikre sig havne på Norges lange kyst og adgang til den svenske jernmalm, der er afgørende for den tyske hær. Begge diktatorer vender derfor blikket mod nord umiddelbart efter deres felttog i Polen.

Den 22. juni 141 bryder helvede løs langs en 2.900 km lang front, da Tysklands invasion af Sovjetunionen er i gang. Operation Barbossa, Hitlers plan om en uskadeliggørelse af hans tidligere allierede Stalin, er begyndt. Mens de tyske soldaterne marcherer over grænsen, bliver det russiske luftvåben sat ud af spillet, og det sovjetiske hovedkvarter bliver bombet.

Prisvindende Mette Vedsø skriver hjertevarme og indlevede historier om nogle af de børn, mange overser i mængden. Og sådan en dreng er Kaj - ikke specielt synlig, vild eller opsigtsvækkende, men alligevel helt sin egen. Det kan være svært at gå i klasse med en masse modige børn, der alle sammen kan lide at råbe højt og rækker hånden op i timerne. Heldigvis har Kaj en sten, som han har fået af Pedro. Når den er varm, er den magisk og hjælper Kaj.

Den femte bog i den svenske krimiserie om Fabian Risk begynder få sekunder efter afslutningen på "Motiv X". I "X måder at dø på" bygger Stefan Ahnhem videre på sit nervepirrende krimiepos og det univers, han har skabt med Risk og hans kolleger hos politiet i Helsingborg i centrum. En sommeraften lægger en gummibåd ud fra Raa havn. Ombord sidder en mand med et sværd fastspændt på ryggen. Hans færd har terningen dikteret: Et menneske skal dø. Hvem det er, ved manden ikke. I "X måder at dø på" sætter den ultimative jagt på terningemanden ind.

"Sidste nyt fra Berlin" analyserer den danske pressedækning af Hitlers magtovertagelse i Tyskland og de uhyrligheder, der fulgte efter. Bogen giver et indblik i journalisternes hverdag og arbejdsforhold. De måtte konstant manøvrere i et vanskeligt krydsfelt af magtinteresser, som indsnævrede mulighederne for, hvad der kunne fortælles om forholdene i Tyskland. "Sidste nyt fra Berlin" er et studie i censurens og propagandaens mekanismer, nazismens fascinationskraft og den fjerde statsmagts afmagt.

Da en ung københavnsk tæppehandler i flyet på vej hjem fra Mellemøsten ser noget skifte hænder foran ham, tillægger han det ikke meget betydning. Da endnu en mystisk hændelse finder sted i Kastrup Lufthavn kommer det lidt tættere på ham, men han vil ikke have noget med noget som helst at gøre, så han lader det ligge. Lige indtil han pludselig finder sig selv fanget midt i noget, der ligner en narkotikasag. Pludselig er politiet involveret, og sagen udvikler sig og bliver med ét meget større end først antaget... Claus Lembourn (f.

"Den 19. maj 2003 trængte to bevæbnede røvere iført jakkesæt og paryk ind hos smykkebutikken Graff på Londons fashionable Bond Street og stjal smykker og ædelstene for 18 millioner dollars. Under en efterfølgende razzia fandt politiet en blå diamant til en værdi af 750.000 dollars nedsænket i en krukke med ansigtscreme. Selv den idé havde tyvene stjålet – nemlig fra Peter Sellers-filmen 'Den lyserøde panter vender tilbage'. Da London-pressen fik nys om, at Interpol kaldte banden for Pink Panthers, var verdensberømmelsen sikret.

En tredjedel af alle danskere kommer i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem mindst én gang i deres liv. Antallet er fordoblet de seneste ti år; stigningen har været størst for børn og unge. Og der er stadig store grupper, som ikke får hjælp. De psykiske sygdomme er nemlig usynlige, hemmeligholdte, tabubelagte og underbehandlede folkesygdomme. Der er store samfundsøkonomiske gevinster ved at behandle bedre, hurtigere og mere effektivt - for ikke at tale om gevinsten for de syge.

Shitstorme, hate speech, hævnporno, fake news, digital afhængighed og informationsoverload er virkelighed og hverdag. Vi er alle en del af det store socialpsykologiske eksperiment, det er at leve i den digitale tidsalder med hidtil usete udfordringer for mennesker og for samfund. Det digitale livs udfordringer vokser massivt med eksplosionen af smartphones og sociale medier. Vi taler om det over middagsbordet og diskuterer det i medierne, men hvordan kommer vi videre med digital dannelse? Camilla Mehlsen og Vincent F.

Nogle opfatter universiterne som en central drivkraft til at skabe konkurrencedygtige samfund i en globaliseret tidsalder. Andre forstår dem som en væsentlig bastion for fri og kritisk tænkning uden for markedets og statens kontrol. Mange har en mening om universiteternes rolle i det moderne samfund, men der er langt fra enighed om, hvad vi skal med dem. I hvad vil vi med universiteterne? gentænker Maja Horst og Alan Irwin den fastlåste debat om universiteternes rolle og fremtid.

Prisbelønnet finsk bestsellerroman om livet i en familie gennem tre generationer i en lille bygd i det nordlige Finland i årene 1890-1996. I det lille samfund i Kuusamo i det nordlige Finland stikker den unge jordemoder Maria ud og bliver genstand for sladder. Ikke blot har hun taget sig en uddannelse og forsørger sig selv, men hun får også datteren Lahja uden for ægteskabet i en tid, hvor det forventes af kvinder, at de bliver gift og går hjemme.

En sommeraften i 1965 findes en ung kvinde død i sit hjem i en forstad til Stockholm. Politiet affærdiger det først som selvmord, men snart står det klart, at kvinden er blevet myrdet. Men hvordan og af hvem? Sådan begynder den største og mest komplicerede mordefterforskning i svensk historie før Olof Palme-mordet. Sagen vækker stor opmærksomhed - og frygt - for det viser sig, at gerningsmanden er gået til værks med en usædvanlig koldblodighed, og politiet frygter, at han vil slå til igen.

I begyndelsen af 1000-tallet udspilledes voldsomme magtkampe om herredømmet over landene langs Nordsøen. Æthelred, angelsaksernes konge, var herre over England, der var rigt på guld og sølv, men også ustabilt og fuldt af egenrådige stormænd. Fra Danmark forsøgte den unge Knud den Store at erobre England og satte hele sin fremtid ind i forsøget. I midten stod den ambitiøse norske vikingekonge Olav Haraldsson, en mand med egen agenda, som så det som sit kald at samle Norge i eet rige - og som efter sin død blev helgenkåret og i dag er kendt som Olav den Hellige.