Showing results by narrator "Jakob Svarre Juhl" in All Categories

Hvorfor kan fjender ikke bare være lidt sødere? Det er ikke nemt at være bumsede og bøvede Lester, når man har været smukke og sjove Apollon. Og det er især hårdt, når man skal bekæmpe stor ondskab uden særlige evner (bortset fra at kunne spise og sove rimelig meget ligesom alle andre teenagere). Denne gang skal Lester kæmpe mod en ukendt ondskab i en brændende labyrint. Tiden er knap, for triumviratet har planlagt et angreb på halvblodslejren, og det er kun Lester, der kan spænde ben for dem, hvis ikke han gør det for sig selv først.

"Andreas, inden du pakker op, skal du vide en ting: I vores familie betyder det rent faktisk noget at træde ind i de voksnes rækker. Det, der sker nu, er sket for alle drengene i min familie på deres konfirmationsdag. Jeg håber meget, du vil følge traditionen og gøre mig stolt," sagde far og så på mig, som han aldrig havde set på mig før. Med en blanding af respekt og nervøs forventning. Andreas kommer i sit livs dilemma, da han får en noget anderledes konfirmationsgave af sine forældre. Lige meget hvad han gør, synes hans liv kun at have én retning: Direkte mod afgrunden.

12. marts "Hvor dum kan man være?", tænkte manden. Undrede sig oprigtigt, mens han betragtede kvinden i sengen. Hun lå på maven med sort bind for øjnene. Vred sig en smule, sitrede af og til. Af vellyst. Var iført håndjern og lænket med begge arme til sengestolperne på den brede dobbeltseng. Hendes fødder med de omhyggeligt malede tånegle var beklædt med sylespidse stiletter. De fyldige lår endte i en sort skovtrusse, der sad stramt henover maven, som var stor. Ligesom hendes ende. "Så dum som hende der åbenbart", tænkte han videre. Og skred til værks. 29.

"Netop som de passerede Rue de Rivoli, hørte de det gigantiske brag, inden de kort efter mærkede det enorme lufttryk. Bil- og tyverialarmer var gået i gang, og en kæmpe røgsøjle stod op i luften fra en gyde på den anden side af gaden. Niels kiggede hurtigt på Lene, og uden at spekulere mere over det begyndte de at løbe. De løb tværs gennem gaden, mellem bilerne og om mod caféen, som blot lå som en rygende ruin. En parkeringsvagt stod og græd, da de ankom. Niels ville til at gå frem, men Lene holdt ham tilbage med en blid håndbevægelse. "Vent, du kan intet gøre," sagde hun blot.