Showing results by publisher "Lindhardt og Ringhof" in Science Fiction

Philip K. Dick skrev nogle af sine mest ildevarslende fremtidsvisioner om USA i novelleform i 50erne. Deres kredsen om temaer som overvågningssamfundet, tiden og det menneskelige - og den totale paranoia - har siden fascineret laesere verden over. - Og i de sidste 20 år biografgaengere med, for siden 1982, hvor Ridley Scott for første gang filmatiserede Philip K. Dick, er flere af hans noveller omformet til biografens laerred - og i et stadig voksende tempo.

Philip K. Dick skrev nogle af sine mest ildevarslende fremtidsvisioner om USA i novelleform i 50erne. Deres kredsen om temaer som overvågningssamfundet, tiden og det menneskelige - og den totale paranoia - har siden fascineret laesere verden over. - Og i de sidste 20 år biografgaengere med, for siden 1982, hvor Ridley Scott for første gang filmatiserede Philip K. Dick, er flere af hans noveller omformet til biografens laerred - og i et stadig voksende tempo.

Philip K. Dick skrev nogle af sine mest ildevarslende fremtidsvisioner om USA i novelleform i 50erne. Deres kredsen om temaer som overvågningssamfundet, tiden og det menneskelige - og den totale paranoia - har siden fascineret laesere verden over. - Og i de sidste 20 år biografgaengere med, for siden 1982, hvor Ridley Scott for første gang filmatiserede Philip K. Dick, er flere af hans noveller omformet til biografens laerred - og i et stadig voksende tempo.

Deprimeret og alene bosætter Arthur Dent sig som sandwichsælger på den lille planet Lamuella. Han glæder sig til at leve Det Stille Liv, men planerne forpurres, da hans datter helt uventet dukker op. For der er intet værre end en frustreret teenager med Blafferens Galakseguide mellem hænderne, og da hun løber hjemmefra, må Arthur efter hende for at redde hende fra universets rædsler. Han har trods alt prøvet det hele før...

"Månen over øen" er en hæsblæsende filosofisk dystopi, der tager os med til demokratiet Superesse anno 2687 post Luna. På dette tidspunkt er menneskeheden så afhængige af supernettets flimrende stimuli, at Superesses borgere må tage beroligende medicin for ikke at dø, når de tillader sig en sjælden stund offline. Alle undtagen Hypatia, der takket være et særligt gen ikke behøver det uophørlige rush fremkaldt af simultane virtuelle verdener.

Romanen bag tv-serien The Handmaid's Tale på HBO. "Tjenerindens fortælling" er en grusom beretning fra diktaturet Gilead, i den nære fremtids USA. I Gilead er de få tilbageværende kvinder, som en stor miljøkatastrofe ikke har gjort sterile, blevet anbragt hos samfundets magtelite. De skal sørge for, at slægten videreføres. Modvillige tjenerinder straffes med døden. Tjenerinden Offred anbringes i huset hos en af det totalitære samfunds spidser og hans hustru. Men den undertrykkende stat kan ikke fjerne Offreds længsler og ønsker.

"Højt oppe på et klippeforbjerg sad en elektrisk munk på en hest, der kedede sig. Munken stirrede ud under sin groft vævede kutte og ned i en anden dal, som den havde lidt problemer med... Uheldigvis havde denne elektriske munk fået en fejl, så den var begyndt at tro på alt muligt, mere eller mindre vilkårligt. Den var sågar begyndt at tro på ting, som de selv i Salt Lake City ville have svært ved at tro på." Der sker mærkelige ting på Jorden, efter et rumskib er forlist der, og dets eneste overlevende har begivet sig ud på vandring.

Tænk, hvis dit yndlingsspil var virkelighed! Elmer er en helt almindelig dreng med store krøller, som ikke tænker på meget andet end fodbold. Han fatter intet om computere, men da han en dag skal lave gruppearbejde med klassens nye pige, Emmy, bliver han nødt til at skaffe en iPad. Emmy er skarp, krævende og et geni på en computer. Og så gør duften af hendes kastanjefarvede hår ham lidt svimmel. Elmers nye iPad viser sig at være en portal til landet Arkadia, og da den sluger Emmy, må han følge efter.

Hos Glasmaneterne er den første bog i serien. Bogen udspiller sig i Oslo efter en række tsunamier udløst af olieboringer i Nordsøen. Katastrofen omtales som "Oversvømmelsen". Glasmaneter (vandmænd) har udviklet lunger og fået evnen til at bevæge sig gennem luften. De flytter ind i det forladte menneskesamfund og grundlægger en ny civilisation. Brandmaneterne (brandmændene) sætter sig imidlertid snart på den politiske magt. Man vil skabe "det benløse samfund". Ben bliver forbudt.

Niels E. Nielsens fremtidsroman "Awang Dybets vulkaner" foregår ti år efter, bogen blev udgivet. Året er 1997, og en atomkrig hærger på Jorden. Under havets overflade står livet imidlertid forfærdeligt stille på de amerikanske og sovjetiske dybhavsfabrikker, der ubevæbnede og magtesløse ser til fra havets bund, mens landjorden bliver lagt brak. Niels E.

I året 2079 forsvinder rumskibet Morning Star sporløst efter en dramatisk start fra Mars. Alle forsøg på at komme i kontakt med og finde rumskibet mislykkes. Men hvad skete der egentlig? Et rumskab kan da ikke bare forsvinde! I "Opbrud fra Jorden" fortæller piloten Len Renberg om sine utrolige oplevelser, der førte til den uforklarlige forsvinden. "Opbrud fra Jorden" er første del i George Johansons serie "Universets skæbne" om piloten Len Renberg og hans rumskib Morning Star.

Det er svært at invadere en planet. Det er endnu sværere, når man er alene om opgaven. Derfor samler Leif en barsk og grusom hær. Vil det endelig lykkes ham at tage magten over Jorden?

Snemand bor alene i et træ og kæmper for at overleve den dræbervirus, som har efterladt jorden fuld af vraggods, affald og lumske rovdyr. Hans eneste selskab er crakerne, gensplejsede, menneskelignende væsner, som han har reddet fra katastrofen. Men der var engang, da Snemand ikke var Snemand. I stedet hed han Jimmy. En lidt forsømt og ensom dreng, der boede med sine forældre i et beskyttet og gennemkontrolleret samfund, hvor faderen var genforsker.

På det sidste billede kunne man tydeligt se, at skyggen ikke bare havde de lysende øjne, men også to spidse horn. Sandie følte en iskold rædsel snige sig ind på hende. Der var ingen tvivl, og hun vidste instinktivt, hvad det var, hun så. Det var en dæmon. En djævel fra Helvede. Klaus og Sandie holder sommerferie. Foran dem venter sol, strand, vand, alle de is de kan spise og hinanden - Klaus er nemlig varm på Sandie og vil gerne være kærester. Men noget mørkt, uhyggeligt og truende prøver at ødelægge det hele.

Actionfyldt science fiktion om livet som gamer, når cyberspace ikke længere er en virtuel verden bag skærmen, men den virkeligste virkelighed. Den femtenårige Hannibal er gamer, som så mange andre teenagere. I skolen bliver han ikke rigtig regnet for noget. Men når hanspiller og navigerer sin figur, "Come and Get Some", rundt i spilgiganten DX' voldsomme univers, så kan han alt!

Philip K. Dick skrev nogle af sine mest ildevarslende fremtidsvisioner om USA i novelleform i 50erne. Deres kredsen om temaer som overvågningssamfundet, tiden og det menneskelige - og den totale paranoia - har siden fascineret laesere verden over. - Og i de sidste 20 år biografgaengere med, for siden 1982, hvor Ridley Scott for første gang filmatiserede Philip K. Dick, er flere af hans noveller omformet til biografens laerred - og i et stadig voksende tempo.

Philip K. Dick skrev nogle af sine mest ildevarslende fremtidsvisioner om USA i novelleform i 50erne. Deres kredsen om temaer som overvågningssamfundet, tiden og det menneskelige - og den totale paranoia - har siden fascineret laesere verden over. - Og i de sidste 20 år biografgaengere med, for siden 1982, hvor Ridley Scott for første gang filmatiserede Philip K. Dick, er flere af hans noveller omformet til biografens laerred - og i et stadig voksende tempo.

Philip K. Dick skrev nogle af sine mest ildevarslende fremtidsvisioner om USA i novelleform i 50erne. Deres kredsen om temaer som overvågningssamfundet, tiden og det menneskelige - og den totale paranoia - har siden fascineret laesere verden over. - Og i de sidste 20 år biografgaengere med, for siden 1982, hvor Ridley Scott for første gang filmatiserede Philip K. Dick, er flere af hans noveller omformet til biografens laerred - og i et stadig voksende tempo.

Philip K. Dick skrev nogle af sine mest ildevarslende fremtidsvisioner om USA i novelleform i 50erne. Deres kredsen om temaer som overvågningssamfundet, tiden og det menneskelige - og den totale paranoia - har siden fascineret laesere verden over. - Og i de sidste 20 år biografgaengere med, for siden 1982, hvor Ridley Scott for første gang filmatiserede Philip K. Dick, er flere af hans noveller omformet til biografens laerred - og i et stadig voksende tempo.

I takt med at overbefolkningen er blevet et større og større problem, har verdens ledere grebet til drastiske metoder. For at sikre sig at der er plads til alle, har de ladet hele kloden asfaltere, så dyr og natur og alt andet "unødvendigt" er blevet udryddet. Nu lever menneskene et rodløst liv som nomader på en planet, der ikke har meget at byde på. Verden kontrolleres af "dataerne", og kun den rebelske karavane Jaffe har vilje og mulighed for at redde menneskene og kloden.