Showing results by publisher "Lindhardt og Ringhof" in Politics & Social Sciences

En PC er efterhånden blevet hver mands eje og står snart som fast inventar i de fleste danske hjem. I løbet af få år vil næsten lige så mange via et modem være blevet koblet til Internettet, hvorved man gives mulighed for at indhente information om snart sagt alt. Der er tale om et meget interessant og hastigt eksploderende medie med næsten uanede muligheder, og der går da næsten heller ikke en dag uden, at man i tv eller aviser præsenteres for nye adresser på hjemmesider.

I disse år, omkring det nye årtusindskifte, er der snart hver dag en truende madforgiftningssag på avisernes forsider. Salmonella er vel det store skræmmeord, botulisme eller musetyfus kunne være det næste. Det er farligt alt sammen, så man må passe meget på. Uha, hvem har ikke haft mavekvaler i et par dage.

De kommer strømmende fra hele verden til Danmark for at opleve vores unikke velfærdsland. Alligevel er det en folkesport at betale mindre i SKAT. Men hvorfor nu det, når SKAT betaler for netop velfærden? I "Velfærdsland TALK #18: Kære SKAT" snakker Sara Jespersen, fra Oxfam IBIS og Nalle Kirkvåg om verdens allermest usexede emne.

Hvorfor er det så svært at tænke uden for pladen i social- & arbejdsmarkedspolitikken? Og hvorfor skal dem, der tænker netop anderledes, straks udskammes pga. deres anderledes tanker? Det, undersøger Mathias Herup Neilsen og Nalle Kirkvåg i en samtale, de startede i "TALK #7" For det er da tankevækkende, at man ikke må tænke nyt og anderledes eller udfordre konsensus. For politikken ligger helt fast!

Kan kunst ændre vores tanker om og hvordan, vi færdes i verdenen? Det spørgsmål, undersøger den danske kunstnergruppe Superflex på Roskilde Festival 2016. Her spejler kunstinstallationen Flagship Shelters/Bottle Collectors VIP konflikten mellem et privilegeret, købestærkt publikum og de pantsamlere, der tager på festival alene for at tjene penge på at samle pant. Nalle Kirkvåg har inviteret Jakob Fenger til en samtale om kunstens mulige tranformerende energi. Og til en snak om velfærd, forbrug og solidaritet.

Der var engang en ung mand, der en tidlig morgen på vej på arbejde blev hamret ned af en bilist. Hvis Nalles historie var et eventyr, var det jo nok sådan, det ville starte. Men det her er ikke et eventyr; for de ender jo altid godt. For Nalle har trafikulykken nemlig betydet, at han på 27. år har voldsomme daglige smerter. Noget, han desværre ikke er ene om. Alene i Danmark lever 825.000 med daglige kroniske eller hyppigt tilbagevendende smerter. For dem, er det stadige spørgsmål, hvordan lever man med sine smerter?

Er fremtidens velfærd grundlæggende truet? Det, frygter Paul Metelmann, der selv har taget rejsen fra ufaglært til veluddannet. Som søn af et par hønseavlere i økonomisk krise var dét kun muligt takket være velfærdslandet Danmark. Rejsen starter med fædrelandskærlighed og nazi-soldatens pligt, men ender med en akademisk uddannelse. I dag underviser og vejleder Paul på flere universiteter, bl.a. RUC og Københavns Universitet. Han en altså en ægte mønsterbryder og velfærdsforløser.

Mette Frederiksen snakker solidaritet, ret og pligt. Joachim B. Olsen om slaphed i velfærdslandet Danmark. Og Lars Lykke Rasmussen siger igen og igen, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det lyder jo som om, de synes noget meget forskelligt. Men alligevel føres den samme politik: færre midler til dem på kontanthjælp. Men hvordan kan så vidt forskellige fortællinger ende med fælles lovgivning?

"Timerne der passerer på en psykiatrisk afdeling, er de længste jeg har levet igennem. Tiden er en kompakt masse, en klippe foran én man aktivt skal hakke sig igennem, kæmpende og svedende; som redskaber bruger vi ikke hammer og segl, men kaffe, smøger, bordtennis og brætspil at slå tiden ihjel med. Med så sløve våben tilgængelige føles det som at svømme ad en uendelig flod i substans så tyk som tjære."

Alle i Danmark har hørt om Johanne Schmidt-Nielsen. Og det er egentlig ret imponerende, da hun jo er det der socialist. Også derfor vil hun sætte skatterne op for de velbjærgede og have meget mere omfordeling fra rig til fattig i Danmark. Alligevel er hun så populær, at der ved Folketingsvalget i 2015 var 40.425 danskere, der stemte personligt på hende. Det var næsten 13.000 flere, end Lykke Rasmussen fik på 4. pladsen. Men Johanne har længe været populær. I 2011 skrev Tau Mau en kærlighedssang til hende, der for gik viralt på YouTube.

Der var engang en ung mand, der en tidlig morgen på vej til arbejde blev hamret ned af en bilist. Hvis Nalles historie var et eventyr, var det jo nok sådan, dét ville starte. Men det her er ikke et eventyr; de ender jo altid godt. For Nalle har trafikulykken betydet, at han på 27. år har kraftige daglige smerter. Noget, han desværre ikke er ene om. Alene i Danmark lever 825.000 med daglige kroniske eller hyppigt tilbagevendende smerter. Og om nogen, ved film-, tv- og stuntmanden Lasse Spang Olsen en del om smerter.

Egentlig er det lidt mærkeligt; mens hele verden kommer til Danmark for at opleve vores unikke velfærdsland, er det en folkesport at betale mindre i SKAT. Men hvorfor nu det, når SKAT jo finansierer den verdensberømte velfærd, som et massivt flertal bakker op om? Den også for tiden nok så udskældte SKAT er noget, mange danskere bare elsker at hade og som noget, alle har en holdning til.

I TALK 1 "Sisyfos, munk eller ridder?" har Nalle besøg af podcastværten Rix Untidt fra Radio MS & Rixpod.dk. Det er blevet til en meget bred samtale om, hvordan alle mennesker til tider udfordres af det levede liv. Og dét spænder vidt; fra et græsk knallertuheld og uforløst sex til Rix og Nalles respektive handikap. Rix har haft sclerose i årtier, mens Nalle har et kronisk smertehandikap pga. et trafikuheld i 1990.

De kom herop i 60'erne; inviteret af industrien til at arbejde i de skodjob danskerne ikke ville røre med en ildtang. Det var primært unge mænd; siden kom koner og børn til, efter Danmark i 1973 lukkede og slukkede for fri indvandring. Men de, der dengang var unge og raske, er nu blevet gamle; mange med utallige skavanker pga. nedslidning fra år med hårdt manuelt arbejde. For nogle er livet endt med, at det bedste på en dag, er når de tager til byen for at købe grønt "ovre hos araberne", som Ahmet fortæller om sin hverdag.

Engang i mellem er det bare skønt endelig at høre en positiv historie. Og sådan en er lige præcis podcasten med 24-årige Anna Øhlenschlæger! Som barn og ung kom hun i psykiatrisk behandling for OCD. Her mødte hun en psykiatri, der både rummede, anerkendte og samt gav hende livet tilbage. Hendes møde med psykiatrien og velfærdslandet Danmark er simpelthen en ægte solstrålehistorie I dag læser Anna geologi på Københavns Universitet.

Hvorfor er middelklassen så bange for underklassen, at der opstilles snubletråde og barrierer for social mobilitet? Det og meget mere undersøger Preben Brandt sammen med Nalle Kirkvåg i TALK 3. Brandt har, som psykiatrisk socialoverlæge i Københavns Kommune, haft et langt og begivenhedsrigt liv med hjemløse, sutter, alkoholikere og andet godtfolk. Men har også selv taget en lang og utrolig rejse fra nærmest ufatteligfattigdom og til førnævnte middelklasse. Men hvor trangen til at træde på dem allernederst i hierarkiet, kommer fra, undrer Preben og Nalle sig over i dagens Talk.

Enhver der har prøvet at miste sin mor, far, bror eller søster ved, at dét gør fandens ondt. Men hvordan kommer man igennem en livsødelæggende og totalt lammende sorg? Det samtaler Nalle Kirkvåg med Preben Engelbrekt om. Preben er stifter af og direktør for Børn, Unge og Sorg, der tilbyder bl.a. børn og unge hjælp til at komme gennem sorgen For dem er nære døds-tab og livstruende sygdom endnu hårdere.

At livet langt fra altid er nemt; dét ved de fleste nok. Men når man har det ekstremt skidt, kræver det altså ekstra tid, plads og ro på for at få det bedre. Velfærdsland TALK handler denne gang om 24-årige Anna Øhlenschlæger, der fra slutningen af barndommen og langt ind teenageårene gik til psykiater pga. tvangslidelsen OCD. Men til forskel fra mange andres møde med psykiatrien, fik Anna Øhlenschlæger netop den nødvendig tid til at blive rask. Hjælp til Anna fra velfærdslandet Danmark er også derfor en ægte solstrålehistorie!

Hvornår blev det egentlig okay at udskamme og latterliggøre mennesker på sociale ydelser; f.eks. kontanthjælp? Hvad handler dét lige om? Hvorfor mon denne trang til at sparke ned af? Og hvorfor vil middelklassen bare ikke indse, at den politik faktisk ikke tjener vores egne interesser? Dét og meget mere har Nalle Kirkvåg inviteret feminist og debattør Emma Holten forbi til en snak om. Hun har nemlig selv prøvet, hvad det vil sige at blive udskammet.

"Brosten og andet kasteskyts bogstavligt talt regnede ned over os. Som noget nyt bemaerkede jeg, at der også var store og små skår af termoglas blandt kasteskytset. Vi var under så voldsom beskydning, at vi risikerede at blive ramt i hoved- og benhøjde samtidigt. Mens jeg stod og vaklede rundt i bunker af brosten, der lå spredt ud over hele gaden, hørte jeg en høj stemme bag mig, fra samme retning som de øvrige kommandoer var kommet fra. Det var et højt og skingert råb, der naermest lød panisk: 'Skyd, skyd, skyd!'" Under en byge af brosten og glasskår rettede dansk politi for første gang i fredstid deres pistoler mod en menneskemaengde.