Showing results by publisher "Lindhardt og Ringhof" in Classics

"Da jeg blev fire år gammel, kom godsejer Gordon for at se på mig. Han undersøgte mine øjne og mine tænder og følte hele vejen ned på mine ben. Derefter måtte jeg gå, trave og galopere foran ham. Han så ud til at kunne lide mig og sagde: "Når den er blevet trænet, vil den klare sig fint." Min ejer sagde, han selv ville ride mig til, da han ikke ønskede, jeg skulle blive skræmt eller komme til skade. Og han spildte ingen tid. Næste dag begyndte han." I Anna Sewells klassiker fortæller hesten Sorteper om sit liv i England i 1820’erne.

Hun er rig og privilegeret og mener, at det er, som det bør være. Hun kan være ulidelig, men alligevel er hun elskelig. br br Hun hedder Emma og er yngste datter af mr. Woodhouse, og da hendes mor er død og hendes søster gift og flyttet, er hun førstedame på familieejendommen Hartfield i Surrey. En position hun finder er både naturlig og fortjent, omgivet som hun er af kærlige venner og en elskelig og hypokondrisk far.

"Da der var gået nogen tid, forekom det mig, at havren blev meget sparsom. Jeg fik bønner blandet med klid i stedet for havre. Efter to eller tre uger begyndte dette at tage på mine kræfter og på mit humør. Græsfoderet var, selv om det var godt, ikke nok til at opretholde min foderstand uden korn. Jeg klagede imidlertid ikke eller lod mig mærke med mine savn." I Anna Sewells klassiker fortæller hesten Sorteper om sit liv i England i 1820’erne.

Intet kan ødelægge ens fremtidsplaner som en dybfølt forelskelse i et upassende parti, måtte markisen af Ruckford sande. Han var dybt og intenst forelsket i den smukke Vanessa, men et ægteskab med en kunstnerdatter kunne absolut ikke komme på tale. Derfor kom han med et andet forslag, der fik Vanessa til at splittes mellem at være absolut draget imod den mand, hun elskede, og forskrækkes over det forslag, han kom med.

Et landsbysamfund rystes i sin grundvold, da greve Trolles datter bliver voldtaget af frikirkeprædikantens søn. Greven, der før har været meget begejstret for frikirkeprædikantens idealer om et anarkistisk samfund af fromme mennesker, der lever sammen med kærligheden og den medfødte moral som vejviser, ændrer nu holdning og tørster efter hævn. Den gamle præst Castbierg, som har stillet sig til modværge mod frikirkens moderne idealer, vælger nu at lade troen og samvittighedens stemme overdøve lovens, og støtter greven i hans hævntogt.

"Vinteren nærmede sig. Endnu kæmpede den med høsten og strøg langs den skiferblå himmelrand brummende ligesom et sultent vilddyr, der når som helst kunne springe på og hugge tænderne i verden - endnu gav de byger, der trak op, kun et tyndt lag hurtigt smeltende tøsne - endnu kom dagene dragende halvsløve, blåfrosne, bange, fyldt med alle mulige klagelyde, rigtig nogle grå genfærd af dage." I W.S. Reymonts firedelte mesterværk "Bønderne" bliver vi taget med ind i en polsk landsby i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.

Fribonden Esben er i modsætning til sine standsfæller et oplyst menneske, der er opsat på at forbedre sine egne forhold, og i årene efter stavnsbåndets ophævelse kæmper han en hård kamp for at forjage sløvheden og slavementaliteten hos bønderne, så de kan tage ansvar for deres eget liv. Romanen er ikke bare en spændende historie om en fars kamp for at skabe en bedre fremtid for sine børn; den er også et værdifuldt billede på en brydningstid i dansk historie set fra bøndernes synspunkt. "Fæstebondens børn" er anden del i A.J.

På en gammel slægtsgård på Vestlandet i Norge kæmper bonden Ivar Sjøtun og hans hustru Bergfrid med store økonomiske vanskeligheder. Ivar lader sig lokke til ulovlige forretninger, hvorved han får sat gården over styr og modtager en fængselsdom. Men i ulykken holder familien sammen, selvom også både Bergfrid og de tre voksne børn kæmper med hver deres vanskeligheder. Alfred Hauge (1915-1986) var norsk forfatter og journalist. Hauge står som en af de mest betydningsfulde kristne forfattere i moderne norsk litteratur.

"Hans bevidsthed havde nået de sumpede, farlige dybder, som vort sjæleliv synes at hvile på, og han overværede - i løbet af et helt år - en opløsningens komedie, som der ikke skal gøres forsøg på at gengive her.

I 1700-tallets Paris arbejder Jacques på sin fars restaurant, hvor han en dag møder en mærkelig abbed. Abbeden tilbyder Jacques kost og logi, hvis den unge dreng vil lade abbeden undervise ham i græsk, latin og kristendom. Det lyder mærkeligt, men alligevel tager Jacques imod tilbuddet. Det viser sig imidlertid, at abbeden har en lettere aparte tilgang til kristendommen og samfundet som helhed. Sammen kommer de ud for lidt af hvert og møder de mest mærkværdige eksistenser.

"Ærgrelsen og raseriet kogte i ham endnu, gang efter gang stod han stille ved koen og bandede. Ellers drev han rundt i gården og kiggede ind, snart i laden, snart i loen, uden selv at vide, hvad han så efter; Tabet nagede ham." I W.S. Reymonts firedelte mesterværk "Bønderne" bliver vi taget med ind i en polsk landsby i slutningen af 1800-tallet.

"Kræmmerens søn" er historien om en dreng, som bliver forladt af sine forældre og sat i pleje på sognets bekostning. Men der er ikke megen pleje over det sted, drengen ender. Onde mennesker piner og plager ham så grusomt, at han til sidst ikke ser anden udvej end at stikke af i ly af natten. Ude på heden møder drengen en varme og næstekærlighed, som han aldrig har turdet tro på, og hans liv tager nu en ganske uventet drejning.

Knud Hjortø tegner et smukt og hjertevarmt portræt af en dansk kvindes liv i slutningen af 1800-tallet. Fru Herta er ikke særlig køn, og hun er hæmmet af en dårlig opdragelse hos sin snobbede mor. Ikke desto mindre er fru Herta selv et ordentligt menneske, selvom noget dybt i hendes personlighed gør det svært for hende at blive rigtig lykkelig. Som 70-årig ser hun tilbage på sit liv og gør status over sine valg og deres udfald.

""Hvordan kan min lille pige dog sige sådan," hulkede hun. "Har jeg ikke gjort alt for Viveka? Har lille Pappa og jeg ikke opofret os, for at vore børn kunne få et godt hjem, og så lønner du os på den måde!" Viveka blev kold fra hoved til fod ved moderens udbrud. Havde hun ment det så slemt? Hun vidste det ikke mere. Hun havde besøgt et andet hjem, hvor tonen var friere og gladere, og var kommet til at anstille sammenligninger. Det var jo kun det.

Bispesædet Skálholt er ramt af sygdom, og biskoppen Brynjólfur Sveinsson må tage hårdhændede midler i brug for at uddrive djævlen og hans værk. Samtidig gør han, hvad han kan for at give sin dattersøn Thórđur Dađason de bedste muligheder i livet. Guđmundur Kampans historiske romanepos "Skálholt", der bygger på omfattende arkivstudier, består af fire bind: "Jomfru Ragnheiđur", "Mala Domestica", "Hans Herredom" og "Quod felix ...". Guđmundur Kamban (1888-1945) var en islandsk forfatter og dramatiker.

"Viveka hang med hovedet. I virkeligheden var hun jo ikke videre indtaget i Herman, men hun var alt for bange for tante Eveline til at sige sin mening. Sådan var det altid, ikke blot med Viveka, men med alle, der kom i berøring med Eveline Macdougall, at de ikke vovede at have anden mening end hendes. Hun knægtede dem med sin vilje og med sit syrlige, eller når det træf sig således, indsmigrende smil, og påtvang dem sine egne anskuelser." Anden del af Agnes von Krusenstjernas romenserie "Fattigadel" fortæller om Vivekas tidligste ungdom.

E.T.A. Hoffmanns Djævelens Eliksir er en dæmonisk gyserroman om munken Medardus, der flygter fra klosteret og kaster sig ud i en lang række mord og andre forbrydelser. Er han forfulgt af sin dobbeltgænger? Ser han syner, eller er det dybderne i hans eget uhyggelige sind, han får øje på? Romanen er spændt ud mellem de menneskelige poler lyst og dyd. Den handler om sjælemystik og er ved siden af det rent realistiske, som Hoffmann forstod at finde ind til i den menneskelige psykes dybder, en skarp udlevering af religiøst hysteri.

"Burmadage" er en kritiske fortælling om Det Britiske Imperiums burmesiske koloni, hvor George Orwell selv gjorde tjeneste. John Flory er en desillusioneret, ensom brite, der lever af at købe og sælge teaktræ. Ingen af hans landsmænd forstår hans kærlighed til Burma, og han foragter deres racistiske tingang til lokalbefolkningen. Alligevel kan han ikke forestille sig at blive gift med en burmeser, men er konstant på udkig efter en europæisk kvinde, der kan dele hans uracistiske holdninger.

Første del af Steen Steensen Blichers samlede noveller indeholder blandt andet hans måske mest kendte historie, "Hosekræmmeren". Ude på den jyske hede blomstrer en stor kærlighed mellem den unge kvinde Cecil og hendes bejler Esben. De unge mennesker ønsker at gifte sig, men Cecils far nægter at give sin velsignelse, fordi Esben er fattig. Faderens hårdhed og uforsonlighed skubber Cecil ud i sindssyge og ulykke.

Den unge bispedatter Ragnheiđur Brynjólfsdóttir fra Skálholt har i al hemmelighed født et barn uden for ægteskab under et besøg på nabogården Braiđratunga. Da hendes far, bispen, erfarer dette, indleder han en lang kamp for at få barnet anerkendt og Ragnheđurs ære genoprejst. Guđmundur Kampans historiske romanepos "Skálholt", der bygger på omfattende arkivstudier, består af fire bind: "Jomfru Ragnheiđur", "Mala Domestica", "Hans Herredom" og "Quod felix ...". Guđmundur Kamban (1888-1945) var en islandsk forfatter og dramatiker.