Showing results by publisher "Lindhardt og Ringhof" in True Crime

En fredagsmorgon i februari går larmet hos Danderyds brandkår. Det brinner i en villa på Kevinge Strand. Men samtidigt som brandkåren kommer fram till bostaden och försöker få branden under kontroll visar det sig att larmet inte kommer från en civilperson som de först trott. Det är istället en väktare, positionerad i villan bredvid, som har larmat. Polisen kopplas in och det visar sig snart att fallet är större än de först trott. I Nordisk kriminalkrönika berättar poliser själva om sina mest uppmärksammade, omskakande, och svåra fall.

DNA-tekniken har under 2007 blivit ett vanligt hjälpmedel för polisen när det gäller att binda en person till en viss plats eller till något klädesplagg. Så var det inte 1990. I artikeln beskriver författaren på ett tidstypiskt sätt hur Blekingepolisens allra första DNA-träff avgjorde en utredning om grov våldtäkt. Tillsammans med utredarens intuition och envishet löstes fallet med den brutala, knivattakerande och maskerade våldtäktsmannen.

En kvinnlig polis i Södertälje reagerade när en kund köpte två kontantkort till mobiltelefoner på en bensinmack utan att bry sig om vilka nummer han fick. Hennes reaktion medverkade till att avslöja mannen bakom ett allvarligt bombhot. Detta gick ut på att bomber skulle detoneras om inte tolv miljoner euro betalades ut. Utredningen påbörjas och under några dagar lamslogs stora delar av Södertälje hamn av detta hot, vilket hade svåra konsekvenser för sjöfart och tågtrafik.

Meningslöst, är väl det ord som bäst stämmer in på händelsen på Strøget i Köpenhamn, som en tidig, kall och blåsig januarimorgon ledde till den 19-årige Anton Njie Hansens död. Och anledningen bakom denna meningslösa händelse? Han ville inte lämna ifrån sig sin mössa. I Nordisk kriminalkrönika berättar poliser själva om sina mest uppmärksammade, omskakande, och svåra fall. Nordisk Kriminalkrönika är ett historiskt verk.

På måndagsmorgonen den 10 september kom jägaren Olof Steiner ut till Sanda skjutbana i Haninge för att övningsskjuta inför höstens jakt. Rök steg upp bakom en närliggande container. Olof gick dit och tittade. Där låg en manskropp. Kroppen var brännskadad och det kom rök från mannens gymnastikskor. Olof larmade genast polisen. Men vem var offret egentligen, och hur hade han råkat ut för ett sådant fruktansvärt öde? I Nordisk kriminalkrönika berättar poliser själva om sina mest uppmärksammade, omskakande, och svåra fall.

To erfarne retsmedicinere tager os med på arbejde verden rundt i forbindelse med naturkatastrofer, krig, terror og tortur. Bogen er en ærlig, åbenhjertig og nogle gange rystende brevveksling gennem knap tre årtier. Hougen og Rogde bruger hinanden som både faglige sparringspartnere og som en trøstende skulder, når der er brug for det. Sammen og hver for sig har de oplevet vold og katastrofer af dimensioner, som i flere tilfælde overgår fantasien.

Den 5. juli 1948 forsvandt den dengang 15-årige bogbinderlærling Henning Carøe Jensen sporløst under en cykelferie på Silkeborg egnen.

Et forsøg på væbnet bankrøveri, herunder forsøg på dobbelt manddrab, forøvet den 14. november 1974 kort før kl. 16.00 overfor en bankafdeling beliggende i tilslutning til Vejle Eksportstalde nær havnen i Vejle, skulle vise sig at få et helt usædvanligt opklaringsforløb, - hvilket ikke mindst beroede på differerende og i visse tilfælde direkte usande vidneudsagn.

Den 45-årige, enarmede Ahmet Alusan var en driftig mand, som havde skabt sig en agtet stilling på sin hjemegn, en lille landsby i Tyrkiet. Han var gift, ejede jord, forretning og penge. Hvor meget af den gode økonomi skyldtes hans illegale narkotikaaffærer unddrager sig nærmere bedømmelse. Men Ahmet var alligevel ikke tilfreds med sin lod i tilværelsen, han ville vinde mere gods og guld.

Det siges ofte, at vanen er menneskets halve liv, og det gælder også det kriminelle menneske, der ofte et helt liv igennem anvender samme fremgangsmåde under kriminelle handlinger, såsom indbrud, bedrageri, plattenslageri og lignende.

Havde drabet fundet sted i vore dage, havde det med den op gennem årene stadig stigende og i sin brutalitet stedse voksende vold næppe givet anledning til mere end en kortfattet omtale i dagspressen.

Under hensyn til, at udbyttet af udåden kun blev sølle 420 kroner til deling mellem de to gerningsmænd, kunne man vel på forhånd anse disse for endog særdeles afstumpede, men hertil må det dog retfærdighedsvis – hvis dette ord da kan benyttes i denne forbindelse, siges, at ugerningsmændene ikke uden grund havde regnet med et udbytte af helt anderledes omfang.

Mange forbrydelser kommer først efter lang tids forløb for dagens lys. Dette gælder blandt andet bedragerier, hvor der kan gå år, inden revisionen kommer til klarhed over stedfundne uregelmæssigheder. Mange tyverier erkendes ligeledes ofte efter længere tids forløb, og hvor der er tale om drab, og gerningsmanden har skjult sit offer, kan det ske, at dette aldrig findes eller først efter lang, lang tid – og ofte kun ved en tilfældighed, findes.

Da det første kup var gået godt og drømmen om en sorgløs tilværelse ved at gå i opfyldelse, tog man munden for fuld, og så gik det galt.

Dansk Kriminalreportage indeholder en lang række spændende autentiske sager, som er skrevet af de politifolk, der var med i opklaringsarbejdet. Sagerne er alle afsluttede, og domsfældelse har fundet sted.

Fokus rettes i højere og højere grad mod virksomheder, der forurener vores omgivelser. I 1971 blev der i Nyborg på Fyn startet en virksomhed – A/S Kommunekemi – til destruktion af særligt farlige miljøgifte, og der er i Danmark fastsat regler om afleveringspligt for sådanne stoffer, som derefter forbrændes på virksomheden.

Når der begåes alvorlige forbrydelser, for eksempel: Drab, farlige røverier med anvendelse af våben, mordbrand og lignende, kommer politiet straks til stede, og der påbegyndes omfattende efterforskning med undersøgelser på gerningssted, personafhøringer i kvarteret og hos familie, og der tilkaldes tekniske afdelinger til assistance.

Bådbrand en nytårsaften på Lillebælt. En moder, hendes lille søn og yderligere to personer druknede. Hele Danmark var rystet. Men den eneste overlevende efter katastrofen gik på kro samme aften.

I forbindelse med nogle husbesættelser i København har der været en kraftig debat om politiets magtanvendelse, og her tænkes specielt på brugen af tåregas. En del af dagspressen og flere politikere fandt, at politiet ved brug af tåregas havde foretaget en optrapning.

Den 11 februar 1980 under en domsmandssag i Østre Landsrets 11. afdeling blev der afsagt endelig dom i sagen mod en sparekassebestyrer, der ved underslæb over sparekassens kundekonti havde tilegnet sig 646.000 kr., hvoraf han uden sikkerhed og med et tilsvarende tab for sparekassen havde udlånt en del til personer, for hvem forholdet ikke medførte tiltale, og kr. 265.898 til et ægtepar, der blev dømt for bedrageri ved modtagelsen af beløbet.