Episodes

  • Jeg må sgu godt være en krævende mor!
    Dec 24 2025
    Dagens panel: Molly Thornhill og Pernille Oldgaard Hvor går grænsen for hvornår vi er for krævende som mødre? Er det ikke også okay, at vi kræver mere for at vores børn skal have det godt? Skal vi ikke kalde det for at være ekstra opmærksomme i stedet? Og hvad med kravene til os selv? I dag i Momkind Podcast har Camille Gudmand Lange besøg af Molly Thornhill, komiker og kirkesanger, og mor til Sonja på 3 og en lille ny på vej, og også Pernille Oldgaard, økonomisk mentor og kendt som Moneymum, mor til to på 6 og 4. De fortæller om de oplevelser, de er stødt på i deres moderskab, hvor de har følt sig som krævende mødre, hvordan de har haft det med den følelse og hvad der kan gøres ved den. Der bliver bl.a. talt om en vanskelig indkøring, at oprette et helt nyt skoletilbud til sine børn, at være i tvivl om man skal kræve at sine børn går til aktiviteter og meget, meget mere. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See https://pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
    Show More Show Less
    51 mins
  • Jeg har ik' mere at gi af - Hvad gør jeg?
    Dec 17 2025
    Dagens panel: Ekaterina Andersen og Louise Marlene Hansen Du kender sikkert udtrykket: "at fylde sin egen kop". Men hvordan i alverden gør du det, når der også er børnenes behov at tænke på, og du føler dig allermest presset? Dét skal det handle om i dag i Momkind Podcast, hvor Camille Gudmand Lange har besøg af Ekaterina Andersen, influent, debattør, iværksætter og mor til fire og også Louise Marlene Hansen, influent og mor til to. At rydde op efter 'en nytårsaften' hver eneste dag, at være ambitiøs på sine børns vegne, dårlig samvittighed over at låse sig inde på badeværelset og meget, meget mere er nogle af de ting, der fylder i dagens afsnit. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See https://pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
    Show More Show Less
    49 mins
  • Søvn - Hvor er du?
    Dec 10 2025
    Dagens panel: Helena Witt og Sine Ditlev Bihlet Som førstegangsforælder er der ingen, der fortæller dig om den ensomhedsfølelse, man sidder med om natten, når man er vågen, alene, med sit barn - igen. Mangel på søvn hos både barn og dig selv, kan være mildest talt frustrerende, og man sidder ofte tilbage med tanker som: Får jeg nogensinde en hel nats søvn igen? Og bliver det nogensinde bedre? Som du måske har gættet er søvn det helt store emne i dagens afsnit af Momkind podcast, hvor Camille Gudmand Lange har besøg af Helena Witt, tidligere Bachelor-detlager, og mor til Augusta på knap et år, og Sine Ditlev Bihlet, sundhedsplejerske og søvnspecialist, og mor til fire. I dagens afsnit vil du også blive klogere på, hvad manglen på søvn gør ved os (og menneskene omkring os), måske blive spejlet i dét at have svære samtaler med sin partner om fordeling af nætter og meget, meget mere. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See https://pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
    Show More Show Less
    50 mins
  • Min partner er deprimeret
    Dec 3 2025
    Dagens panel: Rosa Øllgaard, Julie Kriefgler og Stine Billy De færreste af os forestiller os, at vores partner måske får en fødselsdepression, og at den første tid sammen som forældre bliver én lang, turbulent parforholdstest fyldt med misforståelser, skam og sårede følelser. Det skete for Julie Kriegler, tidligere Bachelorette og mor til Viggo, og for Stine Billy, advokat og mor til tre, og i Momkind podcast har vi idag en samtale med Julie og Stine om at være pårørende til deres mænds nedture, og på samme tid være nybagte mødre. Psykolog Rosa Øllgaard er også med i dagens afsnit, hvor hun bl.a. fortæller om der er forskel på mænd og kvinders efterfødselsreaktioner, og hvad man kan gøre, hvis partneren bliver ramt. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See https://pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
    Show More Show Less
    52 mins
  • Sh*t! Det er dyrt at være forældre
    Nov 26 2025
    Dagens panel: Natascha Øvre og Cecilia Agerschou Sparetips kan være guld værd i en tid, hvor børnene vokser ud af flyverdragterne på hvad der føles som sekunder og fødevarepriserne bare stiger og stiger. Så hvordan prioriterer man i budgettet? Hvad med de ting, som også gør os glade at købe i en travl hverdag? Og hvordan bliver man enig med sin partner, hvis man ikke har samme økonomiske mindset? Heldigvis har Camille Gudmand Lange i dag besøg af to pengekyndige mødre, som er vant til at leve på små budgetter. Det er Natascha Øvre, der er mor til to (og en tredje på vej), sygeplejerske, men nu hjemmegående med sin yngste pige, der har Downs syndrom, og også Cecilia Agerschou, mor til fire og uddannet fysioterapeut. Dagens afsnit i glimt rummer bl.a. at beholde julestjernen oppe i flere år for at have funktionelt lys, at have det svært med genbrugsjagt og at fylde en indkøbskurv online uden at klikke 'køb', når man bliver fanget af en shopping-impuls. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See https://pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
    Show More Show Less
    52 mins
  • Sex? Jeg orker det ikke!
    Nov 19 2025
    Dagens panel: Sanne Søndergaard og Amanda Lagoni Hvordan i alverden genfinder man lysten til sex, når man er så hudmæt af børn, der river i dig for at få din opmærksomhed? Er det overhovedet et problem at lysten er væk, hvis det bare er for en periode? Og hvad med planlagt sex, kan det være en vej at gå? I dag i Momkind Podcast skal det handle om sex eller manglen på samme, hvor Camille Gudmand Lange har besøg af forfatter, Sanne Søndergaard, der er bonusmor til to, og også Amanda Lagoni, parterapeut, sexolog og mor til to. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See https://pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
    Show More Show Less
    55 mins
  • Jeg fik en fødselsdepression
    Nov 12 2025
    Dagens panel: Cille Fjord og Caroline Mathilde Høghøj Hvis vi stod 10 mødre på række, side om side, så ville én af os få en fødselsdepression. Sådan taler statistikken for fødende kvinderne i Danmark sit klare sprog. Hver tiende mor bliver i gennemsnit ramt, og det kan være svært at bede om hjælp, for det sætter skamfulde følelser i kog at mangle den famøse lykkefølelse, frygte at blive frataget sit barn eller blive stemplet som en dårlig mor. I dag i Momkind Podcast har Camille besøg af to mødre, som begge oplevede fødselsdepressioner efter deres første fødsel: Cille Fjord Bannis, stifter af Café Unika og mor til to, og Caroline Mathilde Høghøj, som er mor til to. Camille Gudmand Lange taler med dem om deres oplevelser, hvad de kunne have brugt dengang og hvordan de er kommet videre den dag i dag. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See https://pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
    Show More Show Less
    54 mins
  • Store børn = Store problemer?
    Nov 5 2025
    Dagens panel: Ida Auken og Daisy Løvendahl Du kender sikkert udtrykket: Store børn, store problemer. Og hvordan i alverden skal man tale med dem om nogle af de her store ting, der kan forvolde problemer, som fx alkohol, stoffer eller ting der foregår på nettet? I dagens afsnit af Momkind Podcast har Camille Gudmand Lange to mødre i studiet, der har en stærk erfaring med sig, når det kommer til at tale med sine børn på en måde, der ikke skræmmer dem væk. Det er Ida Auken, der er folketingsmedlem og har en lang politisk karriere bag sig bl.a. som minister, og mor til to på 12 og 14, og Daisy Løvendahl, parterapeut og sexolog med to børn på 13 og 16. Tillid, følelsesudbrud, Jørgen de Mylius, en vodkaflaske og fredagsrock, Snapchat-konti og meget, meget mere er bare nogle af små glimt, som du får med dig i dagens afsnit af Momkind podcast. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See https://pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.
    Show More Show Less
    47 mins