• Fødevarepriser og Martin Lidegaards tragiske karakter
    Jan 12 2026
    I ugens afsnit taler vi om fødevarechecken, forhandlingerne om momsen og reflekterer over Det Radikale Venstre anno 2026 ovenpå partiets nytårsstævne. Niels ser positivt på forbundsformand for 3F Henning Overgaards initiativ i momsdebatten, og Benny har en interessant pointe om forhandlingernes potentielle udskydelse til efter valget.

    Vi vender også Martin Lidegaards forsøg på at revitalisere Det Radikale Venstre med hans seneste appel til en centrum-højre regering uden om Dansk Folkeparti. Der er dog ikke meget opbakning at hente i studiet fra hverken venstre eller højre side. Værterne betragter en centrum-højre regering med Radikale som et luftkastel, og Benny trækker blandt andet tråde tilbage til det Det Radikale Venstres rolle under Schlüterregeringen.

    Ugens oversete er Moderaternes import af udenlandsk arbejdskraft via en samarbejdsaftale med Indien, og vi kommer selvfølgelig også ind på næste uges møde mellem Lars Løkke og den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio. En sag som vi selvfølgelig kommer til at følge tæt og får meget mere at sige om i næste uge.

    Apropos Løkke, så vender vi også en bemærkelsesværdig formulering, der er dukket op om Venstres formandsopgør i den famøse kælder under Odense Congress Center.

    I studiet:
    Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
    Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti

    Redaktør og producer:
    Mark Søderberg
    Show More Show Less
    43 mins
  • Nytårstale-extravaganza!
    Jan 5 2026
    Nytårstale-extravaganza!

    Tingets Tilstand skyder selvfølgelig året i gang med et blik på kongens og statsministerens nytårstaler. Bølgerne går højt, da synet på kongehuset udstiller, at de to kommentatorer er rundet af forskellige traditioner. Benny selvfølgelig af den konservative og kongetro tradition, og Niels af den socialdemokratiske og mere folkelige tradition, om end de også finder fælles fodslag.

    Vi kommer selvfølgelig også ind på optrinnet, hvor en af kongens livgarder skubbede til en klimaaktivist foran Amalienborg. Her har værterne - i modsætning til de fleste andre meningsdannere - den fordel, at de faktisk selv har båret uniform.

    Og selvom det ikke er en udenrigspolitisk podcast, så kommer vi ikke udenom at adressere Trumps fornyede trusler mod Grønland i kølvandet på invasionen af Venezuela. Ikke mindst fordi både Frederik og Mette kom ind på det i deres taler.

    Derudover løser vi et lille udestående om Svend Auken og svarer på et lytterspørgsmål fra Anders, der handler om, hvorfor kommentatorer nødvendigvis går ud fra, at de velstillede i storbyerne burde stemme borgerligt, mens de fattige burde stemme på venstrefløjen. Vi undersøger om ikke det er en forældet opfattelse.

    Med det, så godt nytår! Og glæd jer til en masse spændende analyser i valgåret 2026.

    I studiet:
    Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
    Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti

    Redaktør og producer:
    Mark Søderberg
    Show More Show Less
    46 mins
  • Julespecial med årskarakterer til partierne
    Dec 29 2025
    Året går på hæld, og traditionen tro betyder det, at der skal gives årskarakterer til partierne. De strenge censorer Niels og Benny svinger linealerne over de uvorne elever, der har vippet på stolen nede på bagerste række, mens der bliver uddelt roser til de flittige.

    For at komme i den helt rette stemning, bliver de ledsaget af en god brandy, som Benny har medbragt. Så humøret er højt, når de vender op- og nedture i dansk politik anno 2025.

    Hvem får topkarakterer og hvem skal gå året om - igen?
    Tune in og bliv godt klædt på til det nye år!

    I studiet:
    Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
    Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti

    Redaktører:
    Mie Qing Mei Skov Andersen
    Mark Søderberg
    Show More Show Less
    1 hr and 9 mins
  • Pelle vender Mette ryggen
    Dec 15 2025
    Pelle Dragsted var i sidste uge ude med en klar opfordring til Mette Frederiksen: Gå til valg på en rød regering, ellers peger Ø på Pia Olsen Dyhr som forhandlingsleder. Pia Olsen Dyhr var så hurtigt ude og sige, at den “ære” vil hun gerne frabede sig.

    Men har Pelle overspillet sin hånd, eller vil det lægge det pres på Socialdemokratiet, han håber på? Og hvor stiller det S, der både er presset fra venstre og Venstre?

    Rasmus Stoklund har været i Bruxelles, og er kommet hjem med en sejr. Socialdemokratiets Rwanda-model er blevet blåstemplet i EU, og pludselig er de 10 fugle på taget blevet til i hvert fald 9 i hånden.

    Men vil det også resultere i belønning fra de danske vælgere? Og kan det få S til at fremstå stramme nok, til at true blå blok?

    I studiet:
    Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
    Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti

    Redaktør: Mie Qing Mei Skov Andersen
    Show More Show Less
    44 mins
  • SVM-regeringen slår sprækker
    Dec 9 2025
    Der er sket meget i den forgange uge. Torsdag rakte Mette Frederiksen (S) hånden ud til SF på baggrund af kritik fra det socialdemokratiske bagland ovenpå kommunalvalget. Iblandt kritikerne var ikke mindst den navnkundige Arne Juhl - eller Sankt Arne, som Niels kalder ham - kendt fra Arne-pensionen.

    Den nye venstredrejning fra Socialdemokratiet har slået skår i regeringssamarbejdet, som ikke desto mindre fortsætter som før. Imidlertid har udmeldingen fået de andre regeringspartier til at positionere sig op til et kommende Folketingsvalg. Troels Lund Poulsen (V) bejler til Dansk Folkeparti med en mulig udmelding af statsborgerretskonventionen. Omvendt har Lars Løkke Rasmussen (M) udtalt, hvor meget han holder af Pia Olsen Dyhr (SF). Vi analyserer udviklingen og vurderer hvordan spillet kan falde ud.

    Derudover ser vi på nogle af de uheldige sager, som Inger Støjberg og Morten Messerschmidt har været involveret i, hvor der er blevet talt usandt. Det fører til en lettere dystopisk diskussion om teknologiens indflydelse på den demokratiske samtale. Måske er de etablerede nyhedsmedier en fortid blot, i en endog ikke så fjern fremtid.

    Men før vi kommer så langt, skal vi runde året af med et juleafsnit, hvor Benny og Niels vil indtage julens traditionsrige spirituosa og give partierne årskarakterer. Det kommer efter næste uge, der vil være årets sidste ordinære afsnit af podcasten.

    I studiet:
    Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
    Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti

    Redaktør: Mie Qing Mei Skov Andersen
    Show More Show Less
    39 mins
  • Er Mette i krise?
    Dec 1 2025
    For første gang i Mette Frederiksens regeringstid, har vi hørt kritik af hende fra S-baglandet. Danmarks Radio lavede en rundspørge, hvor 41 socialdemokratiske byrådsmedlemmer sagde Mette Frederiksen ikke var den rigtige til at vende S-krisen.

    Spørgsmålet er selvfølgelig, om det er et udtryk for en større modstand, der ligger og ulmer? Eller som minimum, om det for første gang er en legitim diskussion at have internt i S? Og kan det overhovedet svare sig, at skifte formand så tæt på et valg?

    Vi vender også Troels Lund Poulsen og Venstre. I Kommentatorkøbing er der opstået en idé om, at Venstre kan se en fidus i at vælte SVM-regeringen. Men har Troels Lund Poulsen og resten af Venstres top seriøst overvejet den mulighed? Og kan Venstre mønstre et troværdigt alternativ til S, når man blandt andet skal støtte sig på Lars Bøjes mandater?

    Til slut runder vi også DF’s citat-brøler, og hvorfor det ikke er et blåt problem, men i stedet et Morten Messerschmidt problem.

    I studiet:
    Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
    Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti

    Redaktør: Mie Qing Mei Skov Andersen
    Show More Show Less
    42 mins
  • KV25 er åbenbart ikke slut endnu!
    Nov 24 2025
    Vi tager lige en omgang mere på kommunalvalget. For selvom der er gået en uge, og Tingets Tilstand allerede har været omkring det, så bliver der ved med at ske udviklinger og rævekager i de forskellige kommuner rundt om i landet.

    Vi vender selvfølgelig Aalborg, Ringkøbing-Skjern, Middelfart og alle de andre kommuner, hvor valgnattens aftaler ikke har holdt.

    Derudover kommer vi også forbi Mette Frederiksen. For hvad betyder valgnederlaget for hende? Er vi kommet tættere på et valg? Kan Venstre finde på at fremprovokere det? Og er Mette Frederiksen stadig favorit til at beholde statsministerposten?

    Til sidst kommer vi naturligvis også forbi København, hvor Pernille Rosenkrantz Theil har trukket sig fra politik. Kom det bag på Benny og Niels? Og hvem er favorit til at overtage hendes borgmesterpost?

    I studiet:
    Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
    Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti

    Redaktør: Mie Qing Mei Skov Andersen
    Show More Show Less
    43 mins
  • Socialdemokratisk katastrofevalg
    Nov 19 2025
    Kommunalvalget er overstået, og vi må bare sige det: Det blev en brutal aften for Socialdemokratiet.

    Ikke nok med et skidt resultat på landsplan – i København mistede partiet overborgmesterposten for første gang i mere end 100 år.

    Hvordan kunne det gå så galt? Hvad betyder det for partiet fremadrettet, for statsminister Mette Frederiksen – og for Pernille Rosenkrantz-Theil, der nu står tilbage uden den post, hun havde udset sig?

    Til gengæld var der brede smil hos både de borgerlige partier og hos SF.

    Og så lykkedes det også Frie Grønne at komme i Borgerrepræsentationen med deres første mandat.

    Vi tager hele dramaet fra valgfest til politisk eftertanke: Hvad skete der, hvorfor skete det – og hvad kommer det til at betyde?

    Vi lover ikke, at vi har alle svarene. Men vi giver vores bedste bud!

    I studiet:
    Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
    Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
    Show More Show Less
    42 mins