• Den pink stok og de usynlige regler
    Apr 22 2025

    Send us a text

    I denne episode af Samtaler fra skammekrogen taler jeg med Lucif – antropolog, formidler og podcastvært – om, hvad der sker, når vi kommer i karambolage med uskrevne regler på vores arbejdsplads.

    Lucif mistede synet og fandt styrke og identitet i sin pink blindestok.

    Men da hun blev en synlig stemme i offentligheden og modtog en podcastpris for sit arbejde, blev hun bedt om at lade den pink stok blive hjemme. Den skulle skiftes ud med den hvide, som traditionelt forbindes med blinde.

    Det blev til stramme rammer for Lucif, og hun følte sig ikke velkommen på sin arbejdsplads, og hun blev også ramt af, at der kom ord på en regel, der på nogle områder kunne opleves som rettet mod hende.

    Og især at der ikke var nogen dialog med hende.

    I samtalen undersøger vi, hvad det gør ved os, når vores måde at være i verden på ikke passer ind i den gængse ramme.

    Hvordan føles det, når det, der giver os agens og stolthed, bliver tolket som for meget – som forkert?

    Vi taler om skam, identitet, magt og tilhørsforhold. Om at stå i stormen som et synligt menneske – og om betydningen af at kunne være sig selv, også når man repræsenterer noget større.

    Lyt med, uanset om du selv har stået i noget, der lignede, stået som leder og skulle formidle det sårbare budskab, eller bevidnet det som kollega.

    Der en vigtig læring i dette afsnit, der kan hjælpe med at sikre den psykologiske tryghed for alle implicerede.

    Vært Ann-Helene Maack
    Tilrettelagt og produceret af Ann-Helene Maack
    Du finder Ann-Helene på https://annhelenemaack.dk/

    Tribute/ Musik: SoulProdMusic/ Creepy Note - Pixabay og
    Spirit Blossom Roman Belov


    Vil du med i Skammekrogen?
    Send en mail til kontakt@annhelenemaack.dk

    Show More Show Less
    1 hr and 4 mins
  • Skam i ledelse, er kun skidt, hvis vi ikke taler om det
    Apr 12 2025

    Send us a text

    Er du leder? Så skammer du dig formentlig mere, end du tror.
    I dette afsnit taler jeg med forfatter og lederudvikler Elsebeth Hauge om det, vi sjældent sætter ord på i ledelse: skam.

    Vi dykker ned i de situationer, hvor skam bliver til forråelse, hvor ansvar bliver til afstand – og hvor ledere, ofte ubevidst, sender deres egen skam videre til medarbejderne. Resultatet? Stress, mistrivsel og usunde organisationskulturer.

    Hvordan ser skam egentlig ud i praksis? Elsebeth deler konkrete og tåkrummende eksempler fra virkeligheden.
    Vi undersøger også, hvordan du som leder kan bruge skammen konstruktivt – som en vejviser, ikke en hæmsko.

    For i en tid med fokus på psykologisk tryghed, moralsk stress og følelsesmæssig intelligens, er skamforståelse ikke bare vigtig – den er uundgåelig.

    Hvis du vil være en tydelig, menneskelig og ansvarlig leder, så er det her samtalen, du ikke må springe over.

    Du finder Elsebeth på https://elsebethhauge.dk/

    Vært Ann-Helene Maack
    Tilrettelagt og produceret af Ann-Helene Maack
    Du finder Ann-Helene på https://annhelenemaack.dk/

    Tribute/ Musik: SoulProdMusic/ Creepy Note - Pixabay og
    Spirit Blossom Roman Belov


    Vil du med i Skammekrogen?
    Send en mail til kontakt@annhelenemaack.dk

    Show More Show Less
    45 mins
  • Behind the Happiness: Expat Struggles in the land of hygge
    Oct 22 2024

    Send us a text

    Aarhus is officially the happiest city on the planet according to this study: https://happy-city-index.com/

    Despite living in the happiest city in the world, many internationals and expats in Denmark face an unexpected challenge: loneliness. It seems ironic.

    As a psychotherapist working with expat professionals, I often hear about the shameful feeling of not being able to connect with Danes. The famous 'hygge' can feel like a private club, leaving many internationals feeling excluded.

    Often expats go home alone after a day in the office, and don’t see the Danes before they punch the clock again. In Denmark expats tend to mix with other expats rather than hanging out with the inventors of "hygge".

    Expat Insider Survey Reports had DK ranking as one of the most difficult countries to settle in https://www.internations.org/expat-insider/2024/ease-of-settling-in-index-40452

    For the first time the podcast (Samtaler fra Skammekrogen) is in English, and together with Kate Dahl, founder of Career Denmark, we take a deep dive into the topic of loneliness and the shameful emotions it may evoke (NO! It's not your fault), how to thrive among the happiest people on the planet, with the seemingly arbitrary social codes.

    We are doing the podcast to let you know, you are not alone, and hopefully inspire to a sense of agency, and what to do to create more meaning as an international.

    If you have a story to share with me, please get in touch.

    Vært Ann-Helene Maack
    Tilrettelagt og produceret af Ann-Helene Maack
    Du finder Ann-Helene på https://annhelenemaack.dk/

    Tribute/ Musik: SoulProdMusic/ Creepy Note - Pixabay og
    Spirit Blossom Roman Belov


    Vil du med i Skammekrogen?
    Send en mail til kontakt@annhelenemaack.dk

    Show More Show Less
    1 hr and 5 mins
  • Når benene vakler
    Jul 1 2024

    Send us a text

    Endelig er vi tilbage i studiet.
    Vi har lavet et lille makeover i skammekrogen, hvor jeg nu har Jannik Stanley Nielsen som min medvært.

    Når benene vakler, er et afsnit i 2 dele.

    Her i del 1 møder vi Adrian som har været lærer i mange år.
    ”Når jeg har været lærer i så mange år, burde jeg så ikke være mere robust”?

    "Jeg kæmper med undervisningen, og jeg vender det indad".
    Sådan fortæller han ærligt og sårbart om, hvordan han efter mange års erfaring, oplever sit arbejdsliv i en folkeskole, der kræver meget af alle aktører.

    Samtalen om at slå til, ikke kunne gøre det godt nok, at vende det indad, når der opstår uforudsete hændelser, der påvirker dynamikken i rummet, og føle, at man skulle være i stand til at forberede sig ud af det.

    Vi taler om at lærere oplever en tilpasningsstress, hvor der er mange faktorer i spil: De øgede krav over årene er: færre timer til forberedelse af mere kompleks undervisning, flere elever med særlige behov, og frygten for den dårlige økonomi, der i disse år er et stort pres på vores skoler.

    Den dårlige økonomi har gjort, at lærerne skal rykke sammen i bussen, det har kostet meget på forberedelse at særlige indsatser som klasselærerfunktion, trivsel og særlige undervisningsindsatser. Så lærere går tit hjem, uden at have fodfæste, og holdes vågen af dårlig samvittighed, og det fungerer som en negativ spiral, der over tid har påvirket lærernes trivsel og øget deres stressniveau.

    Adrian har kørt med foden på speederen så længe, at motoren er ved at brænde sammen.

    På det følelsesmæssige plan, oplever Adrian en splittelse mellem at vide, hvad eleverne har behov for, at vide hvordan han skal hjælpe dem, og så ikke være i stand til at give dem det, for der er så meget andet, der også skal nås.

    Så kommer der en konflikt mellem idealet og virkeligheden, hvor det er dybt menneskeligt, at tage hele skylden og ansvaret på sig, og lukke det ind i det mørke rum, hvor skammen bor.

    Vil du gerne være bedre til at passe på dig selv, når du passer på andre? Så få mit nyhedsbrev, med masser af perspektiver på det værdige personlige lederskab, tryk her

    Vært Ann-Helene Maack
    Tilrettelagt og produceret af Ann-Helene Maack
    Du finder Ann-Helene på https://annhelenemaack.dk/

    Tribute/ Musik: SoulProdMusic/ Creepy Note - Pixabay og
    Spirit Blossom Roman Belov


    Vil du med i Skammekrogen?
    Send en mail til kontakt@annhelenemaack.dk

    Show More Show Less
    47 mins
  • Når benene vakler - del 2
    Jul 1 2024

    Send us a text

    Hvis du ikke har hørt 1. afsnit, Når benene vakler, vil jeg anbefale at høre den først.

    Vi møder Adrian, en garvet lærer med mere end 20 år på bagen.

    Gennem årene har han mærket, hvordan han er kommet længere og længere væk fra, at kunne lykkes med opgaven, og hvordan han til tider bokser med tankemylder, søvnbesvær, humørsvingninger og fysisk ubehag. Selvom han er på nedsat tid, mærker han, hvordan han til stadighed har vanskeligheder med at lande på benene mellem arbejdsdagene.

    I afsnittet taler vi om, hvordan personale og ledelse kan støtte hinanden i de vilkår, der giver stress.

    Både i forhold til at kunne regulere nervesystemet tilbage i vatter hos os selv og hinanden, og hvornår vi kan velkomme skamfølelserne, som også kan være et moralsk kompas, der viser os, at vi er i kontakt med vores fælles menneskelighed.

    Og hvorfor er det så vigtigt, at have sund selvomsorg, når man er den, der holder rummet for andre?

    På det følelsesmæssige plan, oplever Adrian en splittelse mellem at vide, hvad eleverne har behov for, at vide hvordan han skal hjælpe dem, og så ikke være i stand til at give dem det, for der er så meget andet, der også skal nås. Det er et godt eksempel på moralsk stress.

    Så kommer der en konflikt mellem idealet og virkeligheden, hvor det er dybt menneskeligt, at tage hele skylden og ansvaret på sig, og lukke det ind i det mørke rum, hvor skammen bor.

    Der skal vi tænde lyset ved at tale om det.

    Adrian blev lærer for at gøre nogen til nogen. Og i de rammer han arbejder i, lykkes det ikke altid, at komme derhen.

    Vi taler om hvordan nervesystemet trænger til at blive set og ikke kun set på. Hvor vi skaber et rum, hvor vi kan tale om vores sårbarhed.

    Compassion is an unstable emotion, it needs to be transferred into action or it withers, skrev Susan Sontag, og vi taler om hvordan vi omsætter ordene til handling i en moderne hverdag.

    Det nytter at tale om det. For han er langt fra alene om at have det sådan.

    Vil du gerne være mere venlig overfor dig selv, når du holder rummet for andre? Så få mine 4 nøgler til værdigt personligt lederskab, det koster 0 kroner. Tryk her, så kommer det til din inbox.

    Vært Ann-Helene Maack
    Tilrettelagt og produceret af Ann-Helene Maack
    Du finder Ann-Helene på https://annhelenemaack.dk/

    Tribute/ Musik: SoulProdMusic/ Creepy Note - Pixabay og
    Spirit Blossom Roman Belov


    Vil du med i Skammekrogen?
    Send en mail til kontakt@annhelenemaack.dk

    Show More Show Less
    45 mins
  • Selvom jeg har modtaget denne type mails før, frygter jeg hvad der står.
    Oct 6 2023

    Send us a text

    Sådan lød overskriften på en kronik i Politiken i september måned.

    Da Marie blev sygemeldt med stress, så hun meget klart, hvordan hendes grænser var blevet overskredet i tonen på AULA.

    Siden har hun forladt sit job i folkeskolen, og gået andre veje i sin karriere.

    Hun skrev en kronik, som jeg læste i Politiken, Den handlede om, hvordan forældre adresserer lærerne og det arbejde de laver på AULA, og på baggrund af den, inviterede jeg hende med i skammekrogen.

    Vi fik en samtale om tillid og tillidskrise, og hvordan skam kan vokse i de relationer, og om det mon er en del af årsagen til, at lærere forlader folkeskolen.

    Vi taler om forskellige børnesyn, hvor den ene fløj mener at at barnets perspektiv skal fylde alt, og den anden fløj der mener, at børn lærer at tage ansvar, ved at få ansvar, vi taler om, fordelen ved at lære at være sammen med nogen, man ikke bryder sig om som barn. Vi taler også om, at lærere også kan være uretfærdige.

    Vi opdager misforståelser på tværs af generationer, og et eksempel på, hvordan det at give feedback på en tegning i billedkunst, bliver oplevet som at læreren har sagt, at en tegning er megagrim, og hvordan en fjer kan blive til 5 burhøns

    Vi taler om hvordan forældre med fordel kan forholde sig, inden de skyder med skarpt på AULA.

    Vi kommer frem hvor meget skyld og skam der svæver rundt i relationerne mellem elever, lærere og forældre, og hvor meget lettere det bliver, hvis vi taler sammen fra et mere kærligt sted.

    Måske er en af løsningerne på skamdynamikkerne og den stress, det udløser, at have mere tillid, og hvordan kan man så gøre det?

    Vil du gerne være bedre til at passe på dig selv, når du passer på andre? Så få mit nyhedsbrev, med masser af perspektiver på det værdige personlige lederskab, tryk her

    Vært Ann-Helene Maack
    Tilrettelagt og produceret af Ann-Helene Maack
    Du finder Ann-Helene på https://annhelenemaack.dk/

    Tribute/ Musik: SoulProdMusic/ Creepy Note - Pixabay og
    Spirit Blossom Roman Belov


    Vil du med i Skammekrogen?
    Send en mail til kontakt@annhelenemaack.dk

    Show More Show Less
    1 hr and 6 mins
  • Det værste man kan gøre, er ikke at blande sig.
    Sep 7 2023

    Send us a text

    Folkeskolen bløder medarbejdere, og gode lærere går ned med stress.

    Hvorfor fortæller vi ikke vores ledere, hvordan vi har det, når vi mister gnisten, eller ligefrem siger vores job op?Mangler vi den oprigtige dialog om trivsel på jobbet mellem medarbejder og ledelse? Må ledere godt blande sig i medarbejderes trivsel, og hvordan får man opdyrket den tillid der skal til, for at medarbejdere tør åbne munden.
    Er folkets skole blevet en managementstyret bolsjefabrik? Og hvad gør det ved ledere, medarbejdere og dem vi laver skole for?
    Hvad stiller man op med brokhovederne i den brune sofa på lærerværelset?

    Jeg har inviteret en erfaren leder fra skoleverdenen i skammekrogen, og vi taler om de vilkår, der kan udløse skam og stress i en skolehverdag.
    Poul Højmose er nu afgået leder gennem mange år i forskellige dele af skoleverdenen, og så har han været træner i eliteidræt i en menneskealder og været med til at sætte kvindefodbold i forreste række.

    Det bliver til en spændende snak om skolehjemsamarbejde, inklusion, for stort arbejdspres, som er krydret med en høj grad af ordentlighed, som gør, at lærere (og ledelser) kan opleve de aldrig slår helt til.

    Poul taler om ledelsesværdier, motivation og vigtigheden af, at være nærværende. Han taler også om, hvad det er der gør, at han har en teflonbelægning, der dels består af ordentlighed, og en viden om, at han til enhver tid, kan stå inde for, hvad han gør, og at han ikke er bange for fejl.

    Vi skal heller ikke være så bange for, ikke at slå til, og vi skal slet ikke være bange for at flytte os, for vi skal også turde tale om, at ingen mennesker slår til i alle arenaer. Og det er en ledelsesopgave at hjælpe medarbejdere til at stå med det.

    Vi kaster sammen et blik på skam i skolen, på skolelederes arbejdsvilkår, og hvordan vi kan lave den bedste skole for børnene.

    Vi taler også om vigtigheden af den gode autentiske dialog mellem ledelse og medarbejdere, og han fortæller om ledermæssige dilemmaer.

    Vil du gerne være bedre til at passe på dig selv, når du passer på andre? Så få mit nyhedsbrev, med masser af perspektiver på det værdige personlige lederskab, tryk her

    Vært Ann-Helene Maack
    Tilrettelagt og produceret af Ann-Helene Maack
    Du finder Ann-Helene på https://annhelenemaack.dk/

    Tribute/ Musik: SoulProdMusic/ Creepy Note - Pixabay og
    Spirit Blossom Roman Belov


    Vil du med i Skammekrogen?
    Send en mail til kontakt@annhelenemaack.dk

    Show More Show Less
    57 mins
  • Vi må hellere holde øje med dig, mand.
    Aug 24 2023

    Send us a text

    I dette afsnit taler jeg med en min gæst om hvordan frygten for pædofiliskandaler, er en fast følgesvend, for mandlige pædagoger i daginstitutioner.

    Hvordan ville du have det, hvis du var under en systemisk mistænkeliggørelse hver dag på jobbet. Hvis der er opgaver som du ikke må udføre, eller skal udføre under opsyn, angiveligt for at beskytte dig mod anklager om overgreb, og beskytte børn fra potentielle krænkelser. Eller hvis du i offentlighedens øjne er en overgrebsmand, der skal tøjles. Den fortælling vil min gæst gerne nuancere i skammekrogen
    Mange mænd vælger småbørnsområdet fra, på grund af dette. Og det har min gæst, Niels-Peter Henriksen en holdning til.

    Han er nemlig mand og pædagog, og han har massiv erfaring i fra daginstitutionsfeltet. Han har også oplevet anklagen, og den blev landet godt, fordi han oplevede en sej mor til barnet, som tog samtalen med ham, og de fik opklaret, hvad der var sket. Han havde også gode kolleger, der mødte ham med tillid.Ikke mindst har Niels- Peter et par stærke ben at stå på, så han ved, hvad han kan tage ansvar for.

    Det var indgangsbønnen til vores tur i skammekrogen.

    Vi taler om, hvordan man med fordel kan håndtere episoder som disse som pædagoger, institutioner og ikke mindst forældre.

    Og så kom vi ellers ind om en mængde andre temaer om skam og stress, motorcykelstyrt. PTSD, pædagogik, grådens forløsende kraft og satire.

    Niels-Peter er pædagog, nu i egen virksomhed, og han er en mand der brænder for faget og for børns udvikling.

    Han er også komiker, og vi kommer rundt om hvorfor skam, skyld og sindets skygger, er en god måde at vække latter, og hvordan vi gennem latter bearbejder de selv samme sider.

    Vil du gerne være bedre til at passe på dig selv, når du passer på andre? Så få mit nyhedsbrev, med masser af perspektiver på det værdige personlige lederskab, tryk her




    Vært Ann-Helene Maack
    Tilrettelagt og produceret af Ann-Helene Maack
    Du finder Ann-Helene på https://annhelenemaack.dk/

    Tribute/ Musik: SoulProdMusic/ Creepy Note - Pixabay og
    Spirit Blossom Roman Belov


    Vil du med i Skammekrogen?
    Send en mail til kontakt@annhelenemaack.dk

    Show More Show Less
    1 hr and 6 mins