Kan man fjerne de 100-vis af regler i fiskeriet om maskestørrelser, fiskedybde osv. og erstattede dem én regel: alle fisk skal tælles?

Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor der er besøg af Morten Rosenvold Villadsen fra Danmarks Naturfredningsforening.

Er lovmaskinen defekt? Det er spørgsmålet for dagens afsnit af Regelstaten, hvor jeg har besøg af Morten Jarlbæk Pedersen, som netop har udgivet en bog med titlen "Den defekte lovmaskine". Og der i ligger muligvis allerede svaret på dagens spørgsmål.

REKLAME: I bogen ”Prisen værd?” evaluerer Jonas Herby COVID-19-nedlukningerne. Køb bogen hos alle større boghandlere.

LINKS

* Mortens bog: https://www.plusbog.dk/den-defekte-lovmaskine-morten-jarlbaek-pedersen-9788794573061

* Sag fra Frederiksberg med fortovsparkering: https://www.tv2kosmopol.dk/frederiksberg/mand-fik-en-p-boede-for-at-parkere-i-sin-egen-forhave-saa-slaebte-han-kommunen-i-retten

I en af de sidste notater, jeg udgav i min CEPOS-tid, viste jeg, at 60% af den lovgivning, vi har i Danmark, kommer via EU. Og den andel er bare steget og steget gennem de seneste 30 år. Det er EU-regulering, der gør, at låget på din mælkekarton er fastgjort til mælken, at du ikke længere kan købe Hövding cykelhjelme, og at du skal registrere din arbejdstid.

Og der kan være tale om uhyggeligt detaljeret lovgivning. I forbindelsen med min opgørelse stødte jeg på en forordning der regulerede udseendet på motorcykler. Alt var reguleret ned til mindste detalje – selv højden på tankdækslet. Detailregulering der sandsynligvis gør det umuligt at udvikle motorcyklens udseende og funktion i EU.

Jeg har en stærk fornemmelse af, at den gode idé, som EU er, er ved at udvikle sig til et reguleringsmareridt ude af kontrol. Men har jeg ret i det? Og hvad er i så fald årsagen? Det er emnet for dette afsnit af Regelstaten, hvor jeg har Jesper Lau Hansen med i studiet.

Jesper er professor i jura ved Københavns Universitet og en førende ekspert inden for EU-ret, der bidrager til debatten med bl.a. indlæg i dagbladene og nu altså deltagelse i Danmarks førende reguleringspodcast, Regelstaten.

"Det er hverken grådige ejendomsspekulanter eller bagstræberiske aktivister, der er skyld i Københavns voldsomt stigende boligpriser. Problemerne stikker dybere."

Sådan lød underrubrikken i en artikel i Weekendavisen med rubrikken "Den uopnåelige by", hvor jeg med en vis forbavselse kunne læse, at boligforsker Hans Skifter Andersen var ”mildest talt skeptisk” over for deregulering af boligmarkedet.

Hvorfor dog det? Det får du svar på i dette afsnit af Regelstaten, hvor Regelstaten har besøg af netop Hans Skifter Andersen, som indtil for nylig var adjungeret professor på Institut for Byggeri, By og Miljø ved Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.

Links

Efter min bedste overbevisning er regulering – forstået som overregulering, dårlig regulering osv. – et af de mest undervurderede og misforståede problemer i moderne samfund. Regulering burde være topprioriteten for de økonomiske ministerier, diverse cheføkonomer, erhvervsorganisationer, fagforeninger, de økonomiske vismænd osv.

Men i bedste fald får vi vage formuleringer fra DI om, at reguleringen skal være effektiv, så man kan skal indrapportere data én gang ét sted. Eller Dansk Erhverv ønsker, at reguleringen håndhæves ensartet for alle virksomheder. Og CEPOS og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kæmper om differentieret pension, arbejdsudbud, dødsskat osv. Og selvom det selvfølgelig også er vigtigt – og selvom jeg selvfølgelig overdriver lidt – så føler jeg mig nogle gange lidt alene i kampen mod et gennemreguleret, fattigt samfund.

Derfor er jeg altid på udkig efter personer, der ser nogle af de samme problemer som mig. En af de personer er professor Per Bylund, der er gæst i dette første afsnit af Regelstaten post CEPOS.

Per er lektor i entreprenørskab ved Spears School of Business på Oklahoma State University. Per er forfatter til fire bøger, og jeg kan varmt anbefale "How to Think about the Economy: A Primer", som kan hentes gratis på Mises institutes hjemmeside: https://mises.org/library/book/how-think-about-economy-primer

Bruger virksomhederne den store stat til at få implementeret regulering, der kan beskyttelse dem mod konkurrerende virksomheder, og til at tilrane sig skatteborgernes penge gennem dyre støtteordninger?

Det er spørgsmålet i dagens afsnit af Regelstaten, hvor Benjamin Carl Krag Egerod, der er lektor hos Institut for International Økonomi, Politik og Business på CBS, er i studiet for at forklare sin X-tråd: "Hvor meget politisk indflydelse har virksomheder? Forskningen viser, at virksomheder har mindre indflydelse - og at deres rolle er mere nuanceret - end de fleste tror."

"Den danske lovgivning fastlægger bl.a. rettigheder og pligter for borgere og virksomheder, og når lovkvaliteten halter, kan det få alvorlige konsekvenser for både de berørte borgere og virksomheder og for samfundet i form af tab af tillid til systemet." Sådan starter en nylig rapport fra Justitia med titlen "Udfordringer i lovgivningsprocessen".

Men hvad er de konkrete udfordringer og hvad gør vi ved dem? Det er emnet i denne episode af Regelstaten, hvor Jonas Herby har besøg af Birgitte Arent Eiriksson, direktør for tænketanken Justitia i Danmark.

Redigeret af Raurel Adams

I forbindelse med sit arbejde er Jonas igen og igen stødt på regulering, der ser ud til målrettet at gå efter samfundets svageste. Forbuddet mod vintercampering, der forhindrer socialt udsatte i at finde et godt fællesskab til en meget overkommelig økonomi på fx Corona Campinger et glimrende eksempel på dette.

Samtidig ser Jonas demokratiet træffe beslutninger på områder, hvor økonomer ville mene, at den enkelte, civilsamfundet og markedet ville være langt bedre til at træffe beslutningerne. Det kunne fx være størrelsen på vinduerne i ens hus.

Hvordan et demokrati kan ende med den slags beslutninger. Hvorfor skader demokratiet de svageste, når langt de fleste mener, at staten burde hjælpe dem? Og hvorfor træffer demokratiet beslutninger om noget, de fleste vil være enige i er bedst overladt til markedet?

For at blive klogere på, hvordan et demokrati træffer beslutninger og hvem der bestemmer, hvad der skal besluttes, har Jonas i dette afsnit af Regelstaten Mads Andreas Elkjær fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet i studiet.