Alt hvad vi møder i verden er uperfekt, foranderligt og forfængeligt. Det hele er lige ved og næsten. Men næsten hvad? Hvordan kan vi måle det konkrete op mod idealer, når idealerne ikke findes? Denne episode handler om Platons svar på den slags spørgsmål, dvs. hans idelære.

Vi har hørt om Platons Sokrates. Hvordan beskrev Xenofon og Aristofanes ham?

Er en mygs røv en kæmpe trompet? Er Oraklet i Delphi det bedste orakel?

Hvad er den sokratiske metode (elenchus) og hvorfor betragter Sokrates sig selv som en jordmoder? Hvorfor mente Sokrates (ifølge Platon) at læring er erindring der stammer tilbage fra før dette liv?

Alle disse spørgsmål - og flere til - bliver ikke nødvendigvis besvaret, men i hvert fald rejst, i denne episode af "Thøfner læser filosofihistorien" (TLF22)

Så vidt vi ved, skrev han aldrig noget. Vi har i hvert fald ikke en eneste sætning skrevet af ham. Alt hvad vi ved om ham, ved vi fra andre. Fra dem, der fulgte ham, og som efter hans død satte sig for at nedskrive, hvad de huskede, eller hvad de mente at huske. Hvad de syntes, han burde have sagt, hvad andre havde sagt, eller skrevet, at han havde sagt, eller hvad de bare syntes ville fungere godt i den fortælling, de skrev på.

Thøfner og læser filosofihistorien fra begyndelsen. Kronologisk, systematisk, kaotisk, forudsigeligt, overraskende, præcist og legende, seriøst pjattet ...

Denne gang læser vi i Platons dialoger om Sokrates' død; hele forløbet fra anklagen og hans forsvarstale i retten, og frem til han tømmer det bitre bæger. Det foregår i Athen 399 år før vores tidsregning.