Folkeskolen er under forandring og konstant diskussion. Det samme gælder skolelederens arbejde.

Ingen påstår, jobbet som skoleleder er let, men det rummer også masser af positive udfordringer, som under de rette betingelser gør arbejdet til et drømmejob.

Mads Neergaard Jacobsen, skoleleder i Aarhus Kommune elsker sit job trods alle fejl og mangler, og han er frisk på udfordringer med krævende forældre, elever på sociale medier og udfordringer med lærer rekruttering.

Han er overbevist om, at kravene til en skoleleder i dag er markant anderledes end for en generation siden.

- Hvis man er vant til at kunne sætte retningen, træffe beslutningerne helt selv og forventer, at det store flertal følger trop, ville man nok have haft det nemmere for 25 år siden, end man har det i dag, konstaterer han.

Lyt til hans betragtninger om sit job i seneste udgave af podcastserien Ledelse i Forandring.

For megen administration, for lidt indflydelse på egne beslutninger og alt for lidt plads til vision: Borgmesterjobbet er under forandring.

Vilkårene får Hans Stavnsager (S) til at kvitte, og han frygter, at andre vil nå til samme konklusion.

- Det slider på mig at stå på mål for beslutninger, som jeg ikke selv har del i, fordi jeg ikke har været involveret i dem, og jeg egentlig heller ikke grundlæggende er enig i.

Han opfordrer, først og fremmest politikerne på Christiansborg, til at give lokalpolitikerne medejerskab i retningen for velfærdssamfundet og lade borgmestre og byråd være politikere – ikke bare mellemledere.

En af de største udfordringer på det offfentlige arbejdsmarked er rekrutteringen af de yngste - de 20+årige, eller generation Z - som stiller nye og anderledes krav til lederne på arbejdspladser med omsætning i medarbejderstaben.

Stine Kart Skytte, områdeleder for seks dagtilbud i Roskilde Kommune, har masser af erfaring med generation Z’er på arbejdsmarkedet. Hun rekrutterer nye medarbejdere i aldersgruppen 20-30 år, og hun noterer sig mærkbare forskelle i tilgangen hos de unge i forhold til ældre generationer på arbejdspladserne.

De unge kommer med krav og forventninger, som er markant anderledes end tidligere generationer på arbejdsmarkedet. Møder man dem ikke, er de 20-25 årige tilbøjelig til at liste ud af bagdøren igen med et skuldertræk.

Det har vi ikke råd på velfærdsarbejdspladserne, hvor beskæftigelsen i forvejen er presset.

Lyt til hendes erfaringer og råd til at tilpasse ledelsesstilen til yngste generation på arbejdsmarkedet.