Kurant Slidbanefabrik - far vinker
Failed to add items
Add to basket failed.
Add to Wish List failed.
Remove from Wish List failed.
Follow podcast failed
Unfollow podcast failed
-
Narrated by:
-
By:
About this listen
En lille oase gemmer sig under sporene ved Nørrebro Station. Engang tromlede de larmende godstog hen over forretningen, men i dag er det de mere støjsvage S-tog, der med en let susen anes i baggrunden. Dækkene står som perler på en snor, ligesom hans roser foran butikken er plejet i velfugtet muld. Intet er overladt til tilfældighederne. »Jeg kan godt lide at tegne,« siger den krimi- og kunstglade Henrik Aagreen Larsen, hvis bøger og tegninger ses i butikkens lille kontor.
Henrik er fjerde generation af dækmontører. Hans oldefar startede i sin tid forretningen på Frederiksberg, siden overtog hans farfar og flyttede til lokalerne lige op ad F-linjen ved Nørrebro Station, og derefter gik arven videre til Henriks far Finn. Siden 2007 har Henrik været alene om at føre familieerhvervet videre, da hans far gik bort. Han havde ellers svoret at finde en anden karrierevej, da han var ung og tog tre uddannelser, bl.a. som elinstallatør, og kortvarigt arbejdede på et ingeniørkontor. Men han endte altså alligevel med at montere dæk sammen med sin far: »Jeg plejer at sige, at jeg lige skulle hjælpe min far et par måneder, til jeg fandt et nyt ingeniørkontor, så jeg er mellem jobs på 25. år,« griner Henrik med sin karakteristiske og smittende latter. Forretningen har ligget her, lige siden biler var symbol på fremtiden, og der skulle gøres plads til nye veje og parkering, til i dag, hvor biler i stigende grad ønskes ud af byen. »Det er svært at drive forretning, når alle gaderne bliver lukket. Man kan ikke rigtig lide biler her i byen.«
Støttet af: Nørrebro Lokaludvalg og Politiken-Fonden
Fotograf: Ulf Svane
Poet: Claus Høxbroe
Klip: Amalia Bonne
Musik: Peter Danstrup
Tekst: Mathias Kobberrød Rasmussen
cpharchive.dk
instagram/cpharchive
ulfsvane.com