Koldfronten - kampen om Grønland og Arktis cover art

Koldfronten - kampen om Grønland og Arktis

Koldfronten - kampen om Grønland og Arktis

By: Videnskab.dk
Listen for free

About this listen

Konflikterne om Grønland og Arktis ulmer mere end nogensinde. Hele verden følger udviklingen i det høje nord, og magtspillet ændrer sig fra dag til dag.

Koldfronten er podcasten, hvor vi – sammen med nogle af de bedste forskere – prøver at forstå, hvad der sker i Grønland og resten af Arktis, og hvad det betyder for Danmark og verden.

Vært på podcasten er Martin Breum, der er journalist og forfatter. Han har i 15 år arbejdet indgående med Grønland og Arktis og guider os gennem de sprængfarlige og følsomme emner, som du støder på i medierne. Podcasten tilrettelægges i samarbejde med dokumentarisk Jakob Gottschau.

Med deres store viden og forskningens indblik sætter vi nyhederne i perspektiv og klæder dig på til at forstå den nye fremtid, vi står overfor.
Science
Episodes
  • 7: Oprustning i Arktis: Danmarks militærstrategi i skyggen af Trumps Golden Dome
    Feb 6 2026

    Donald Trump har planer om en såkaldt Golden Dome - et forsvarssystem, der kan beskytte det amerikanske luftrum. I den plan spiller Grønland en væsentlig rolle, som har fået danske politikere til at lægge en ny plan for det danske forsvar i Arktis.

    42 milliarder har den danske regering besluttet at bruge på oprustning. Men hvad skal pengene bruges til, og hvorfor netop nu?

    Hvad dækker det over, når regeringen melder ud, at det danske forsvar nu skal forsvare og afskrække, hvor de tidligere kun har skulle overvåge regionen?

    I syvende afsnit af Koldfronten – kampen om Grønland og Arktis stiller vi skarpt på Trumps planer om the Golden Dome, den danske oprustning i Arktis og dens betydning for relationen til USA.

    I studiet har vi institutleder for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, Kristian Søby Kristensen sammen med vært, journalist og forfatter Martin Breum.

    I podcasten bliver vi klogere på den militære trussel fra Rusland og dermed forståelsen af den trussel amerikanerne står overfor. Derudover sætter vi luppen på den danske forsvarsstrategi og dykker ned i, hvad den konkret betyder for danske soldater i Arktis.

    Lyt med, og oplev, hvordan hvordan Danmarks forsvarsstrategi i Arktis udvikler sig – med alliancen til USA som bagtæppe.

    Læs mere her

    Medvirkende
    Gæst: Kristian Søby Kristensen, Institutleder for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet
    Vært: Martin Breum
    Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau
    Projektleder: Jakob Gottschau
    Producer: Johanne Hoffmeyer
    Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

    Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.

    Show More Show Less
    46 mins
  • 6: Hvordan påvirker Trumps pres den grønlandske befolkning?
    Jan 30 2026

    Hvad vil det sige, at blive truet på retten til selv at bestemme over det land, man lever i? Hvad sker der i et samfund, når et land reduceres til en handelsvare i et geopolitisk magtspil? Og hvad betyder det for en befolkning, der tidligere har været underlagt en kolonimagt?

    I sjette afsnit af Koldfronten - Kampen om Grønland og Arktis ser vi på, hvilke reaktioner Trumps trusler vækker blandt borgerne i Grønland.

    Det grønlandske samfund har i over 200 år levet som en dansk koloni, hvor retten til selvbestemmelse har været frataget befolkningen. Et traume gennem generationer som der nu bliver revet op i. Men hvordan trækker skyggerne fra kolonitiden tråde ind i nutidens spørgsmål om grønlændernes fremtid i Rigsfælleskabet?

    Det bliver vært, journalist og forfatter Martin Breum klogere på sammen med Maliina Abelsen, sociolog, tidligere finansminister i Grønland og i dag en central skikkelse i det grønlandske erhvervsliv.

    I podcasten deler hun sin egen erfaring og giver indblik i, hvordan presset fra amerikanerne kan mærkes af grønlænderne. Hvordan det vækker følelser som frygt, vrede og afmagt. Følelser, der kan få vidtrækkende konsekvenser for både samfundet, økonomien, erhvervslivet og den enkelte borger.

    Det leder os frem til nutidens spørgsmål, kan frygten få den unge generation til at forlade landet? Hvordan påvirker usikkerheden erhvervslivet? Og hvilken samfundsudvikling kan det sætte i gang, hvis Grønland pludselig bliver et mindre attraktivt sted at bo?

    Lyt med og få et indblik i, hvordan den seneste storpolitiske udvikling sætter sine spor i det grønlandske samfund.

    Læs mere her

    Medvirkende
    Gæst: Maliina Abelsen, sociolog, tidl. finansminister i Grønland og erhvervskvinde.
    Vært: Martin Breum
    Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau
    Projektleder: Jakob Gottschau
    Producer: Johanne Hoffmeyer
    Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

    Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.

    Show More Show Less
    51 mins
  • 5: Bliver Grønland den næste? Sådan kontrollerer USA østater
    Jan 16 2026

    USA kan tilbyde Grønland selvstændighed – men til hvilken pris?

    Amerikanerne har tidligere gjort brug af den såkaldte Free-Association-model – en model, der har givet øgrupper i Stillehavet deres selvstændighed og samtidig bundet dem tættere til Washington.

    Meget tyder på, at et amerikansk udspil kan bygge på netop denne model, men er det overhovedet attraktivt for grønlænderne?

    I denne episode af Koldfronten – Kampen om Grønland og Arktis undersøger vi, hvordan et muligt amerikansk udspil om en Free-Association-aftale kunne se ud, hvis de læner sig op af de tidligere aftaler med østaterne Palau, Micronesien og Marshalløerne i Stillehavet.

    Sammen med seniorforsker fra DIIS Ulrik Pram Gad og vært, journalist og forfatter Martin Breum, bliver vi klogere på, hvad en såkaldt Free Association-aftale egentlig indeholder – og hvilke kompromiser der kan følge med.

    Set fra Washington ligger Grønland strategisk placeret mellem USA og fjenderne, men betyder det, at militær magtovertagelse er det mest sandsynlige scenarie? Eller peger historien på en mere subtil løsning med økonomiske incitamenter, sikkerhedsaftaler og politisk indflydelse?

    Podcasten stiller skarpt på, hvad USA konkret kan tilbyde Grønland, hvordan aftalerne med Palau, Mikronesien og Marshalløerne fungerer i praksis – og om noget lignende kunne blive aktuelt i Arktis.

    Lyt med og få indblik i hvordan Grønland adskiller sig fra Stillehavsøerne og hvad råstoffer, selvstændighedsdrømme og forholdet til Danmark betyder. Og få en forskers udlægning af, hvad der er at vinde – og tabe – på en Free Association-aftale.


    Læs mere om podcasten her

    Medvirkende
    Gæst: Ulrik Pram Gad, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
    Vært: Martin Breum
    Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau
    Projektleder: Jakob Gottschau
    Producer: Johanne Hoffmeyer
    Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

    * Programmet er optaget torsdag. d. 8. januar.

    Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.

    Show More Show Less
    52 mins
No reviews yet
In the spirit of reconciliation, Audible acknowledges the Traditional Custodians of country throughout Australia and their connections to land, sea and community. We pay our respect to their elders past and present and extend that respect to all Aboriginal and Torres Strait Islander peoples today.