• Udvalgt: Glem kryolit: Grønlands guld var rødt, hvidt og blåt
    Dec 26 2025

    Vinterens skandaliserede – og senere afpublicerede – DR-dokumentar lærte os alle at kalde kryolit for “Grønlands hvide guld”.
    Men måske er Grønlands virkelige guld farvet i det amerikanske flags farver.
    Jyllands-Posten kan nu via gamle regnskaber fra Rigsarkivet afsløre, hvordan den danske stat under Den Kolde Krig hjalp danske virksomheder med at tjene kassen på amerikanske baser i Grønland.
    Penge, der røg i virksomhedernes kasser og de danske ansattes lommer, uden at grønlænderne fik del i de lukrative gevinster.
    Historien vækker forargelse hos den grønlandske finansminister, Múte B. Egede, der kalder på et endeligt opgør med ideen om Danmark som den glade giver.
    Han vil have undersøgt de økonomiske forhold fra fortiden til bunds, og statsministeren selv kalder det en vigtig debat.

    Gæst: Peter Mygind, erhvervsjournalist på Jyllands-Posten
    Vært: Tine Toft
    Produktion: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen
    Grafik: Lotte Overgaard

    Du kan læse mere om hovedhistorien her, om den danske stats metoder her, og om økonom Torben M. Andersens vurderinger her.

    Episoden blev bragt d. 28. august.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Show More Show Less
    24 mins
  • Udvalgt: Landmand forsvarer prisen på oksekød: Jeg har fortjent det
    Dec 25 2025

    Prisen på oksekød er eksploderet. En opgørelse, som Danmarks Statistik har lavet for Jyllands-Posten, viser, at prisen på hakket oksekød er steget med over 73 pct. på fem år. I dag koster et kilo oksekød mere end 100 kr. for forbrugeren.
    Og mens politikerne er ved at vælte over hinanden i forargelse over de stigende priser, har landmand Niels Hedermann fra Vendsyssel et andet perspektiv.
    Han er glad for, at priserne stiger. Bare siden januar er hans indtjening på det kød, han sender til slagteriet, steget med 30 pct. Og han mener, at det er helt på sin plads.
    Skummer han fløden? Og kunne han ikke tage lidt mindre for kvæget?

    Gæst: Niels Hedermann, landmand på Klovborg
    Vært: Jacob Grosen
    Tilrettelæggelse: Tine Toft
    Produktion: Mathias Bonde
    Foto: Benny Kjølhede

    Der er lånt klip fra Radio4 og TV 2.

    Episoden blev bragt d.17. september.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Show More Show Less
    22 mins
  • Udvalgt: Forældrenes intime kærestebreve har forandret Thomas’ liv
    Dec 24 2025

    Thomas Bach vokser op i en kaotisk barndom med en fortælling om, at alt var hans fars skyld. Han flytter væk fra det vindblæste Hanstholm, danner bandet Ganger og sætter lyd til opvæksten gennem musik.
    Undervejs får han en gammel plastikpose med breve. Intime kærestebreve sendt mellem hans far og mor, der fortæller en helt anden historie om familien.
    Hør Thomas omskrive historien om sig selv og forsøge at tilgive sin mor, når han i dag fortæller om at vende sine barndomstraumer til tre albums og den aktuelle dokumentar “Kærestebreve fra Thy”.

    Gæst: Thomas Bach, forsanger i Ganger
    Vært: Tine Toft
    Tilrettelæggelse og klip: Pernille Skytte
    Lyddesign: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen
    Foto: Miles Lilley
    Musik: Ganger

    Der er lånt klip fra dokumentaren “Kærestebreve fra Thy”.

    Episoden blev bragt d.16. juni

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Show More Show Less
    23 mins
  • Afsløring: Ønskeskyen-ejere står bag tusindvis af ulovlige kviklån
    Dec 23 2025

    De fleste kender Ønskeskyen. Platformen, der lover færre fejlkøb og ingen dobbeltgaver under juletræet. Og makkerparret bag Ønskeskyen, Mads Emil Fast Dahlerup og Casper Ravn-Sørensen, er da også blevet stenrige på platformen.
    Men de to ejere er ikke meget for at fortælle om deres fælles fortid i kviklånsbranchen.
    Nu kan Jyllands-Posten ikke desto mindre på baggrund af centrale dokumenter fra makkerparrets kviklånskonglomerat, Finans 247, fortælle, at tusindvis af lån ifølge eksperter er opkrævet ulovlige. Eksperterne peger på, at man har opkrævet penge hos kunderne, der aldrig skulle have været betalt.

    Gæst: Ronja Pilgaard, journalist på Jyllands-Posten, og Nicolai Bøttkjær, privatøkonomisk analytiker
    Vært: Jacob Grosen
    Tilrettelæggelse og produktion: Mathias Bonde
    Grafik: Thorgerd Broni

    Der er lånt klip fra sponsoreret indhold på Instagram og TikTok

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Show More Show Less
    23 mins
  • Afsløring: Skjult lager af våben og narko i pakkeposten
    Dec 22 2025

    Mellem danskernes julegaver kan der gemme sig narko, våben og anden grov kriminalitet.
    Kriminelle har forvandlet pakkeselskabet Dao til et ufrivilligt lager for lyssky forsendelser – uden at selskabet selv kan gribe ind.
    For postloven beskytter danskernes anonymitet så effektivt, at pakkeselskaber hverken må åbne eller scanne mistænkelige pakker. En lov, der er tænkt som et værn mod overvågning, er samtidig blevet et effektivt skjold for organiseret kriminalitet.
    I dagens afsnit tager Jyllands-Postens journalist Esben Larsen Mikkelsen dig med ind på pakkelageret og fortæller, hvordan afsløringerne kom frem – og hvorfor ingen tilsyneladende kan stoppe misbruget.

    Gæst: Esben Larsen Mikkelsen, journalist på Jyllands-Posten
    Vært: Jacob Grosen
    Tilrettelæggelse og produktion: Pernille Skytte
    Foto: Dao

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Show More Show Less
    20 mins
  • Efter Bondi Beach: Ina nægter at gemme davidsstjernen væk
    Dec 19 2025

    Da Ina Rosen hører, at to gerningsmænd har åbnet ild på en australsk strand, er hun i chok.
    Flere end 1.000 jøder var samlet for at fejre lyset på den første dag i hanukkah, da terrorangrebet forvandlede fejringen på Bondi Beach til det største masseskyderi, Australien har oplevet de seneste 30 år med mindst 42 sårede og 15 dræbte.
    Først senere på dagen genfandt Ina Rosen sine ord. Som forperson i Det Jødiske Samfund insisterer hun på at fejre lyset og nægter at gemme sin davidsstjerne væk.

    Gæst: Ina Rosen, Forperson i Det Jødiske Samfund
    Vært: Tine Toft
    Tilrettelæggelse og produktion: Pernille Skytte
    Foto: Thomas Traasdahl / Ritzau Scanpix

    Der er lånt klip fra AP, Ritzau og 7NEWS Australia

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Show More Show Less
    20 mins
  • Vil Venstres store plan få udvist en eneste kriminel udlænding?
    Dec 18 2025

    Venstre har fået masser af opmærksomhed på udmeldingen om at trække Danmark ud af statsborgerretskonventionen, så vi kan tage statsborgerskabet fra kriminelle udlændinge og udvise dem.
    Som argument bruger partiet et konkret eksempel om et banderelateret knivoverfald i Odense, hvor seks af de dømte i sagen havde dobbelt statsborgerskab. De kunne trods dommen blive i Danmark.
    »I disse tilfælde beskytter konventionen altså de forkerte,« lød det fra Troels Lund Poulsen.
    Men til Jyllands-Posten siger flere eksperter, at de seks næppe kunne udvises, selv hvis vi var ude af konventionen.
    Samtidig advarer flere imod at gå enegang i en tid, hvor lille Danmark mere end nogensinde har brug for den internationale retsorden mod aggressive stormagter.

    Så hvor mange flere vil reelt blive udvist af Venstres forslag – og er det det værd?

    Gæst: Jan E. Jørgensen, politisk ordfører i Venstre
    Vært: Tine Toft
    Produktion og tilrettelæggelse: Tine Toft
    Foto: Jens Dresling, Polfoto

    Der er lånt klip fra TV2

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Show More Show Less
    25 mins
  • Er USA på vej i krig i egen baghave?
    Dec 17 2025

    Missilangreb på små både med formodede narkosmuglere. En beslaglagt olietanker på vej mod Kina. Og et amerikansk pres, der bare vokser.
    Konflikten mellem USA og Venezuela er rykket faretruende tæt på et bristepunkt. Trumps administration forsøger at kvæle den totalitære præsident Nicolás Maduros styre – men præsidenten i Caracas sidder stadig solidt på magten.
    Hvor langt er amerikanerne villige til at gå for at slippe af med Maduro? Og hvad afslører konflikten om USA’s ambitioner om at dominere den vestlige halvkugle, hvor Grønland også spiller en vigtig rolle?

    Gæst: Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med fokus på USA's udenrigspolitik
    Vært: Jacob Grosen
    Tilrettelæggelse og produktion: Mathias Bonde
    Foto: AFP

    Der er lånt klip fra AP, NBC, ABC News, Bloomberg, CBS og Reuters

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Show More Show Less
    25 mins