Nyt studie: Slankemedicin kan måske også virke mod afhængighed af rusmidler cover art

Nyt studie: Slankemedicin kan måske også virke mod afhængighed af rusmidler

Nyt studie: Slankemedicin kan måske også virke mod afhængighed af rusmidler

Listen for free

View show details

About this listen

I de seneste år er brugen af lægemidler som Wegovy og Saxenda steget kraftigt i behandlingen af overvægt og fedme.
Disse lægemidler, som indeholder stoffer, der efterligner et naturligt hormon kaldet GLP-1, blev oprindeligt udviklet til at behandle type 2-diabetes, men de har altså også vist sig at være effektive slankemidler.
Samtidig har forskere fået øje på andre mulige sundhedseffekter ved slankemedicinen. Blandt andet tyder noget på, at midlerne også kan virke mod afhængighed.
Et studie fra sidste år viste, at personer med alkoholafhængighed, som brugte GLP-1-medicin, havde lavere risiko for at blive indlagt på hospitalet på grund af alkohol.
Andre studier har vist, at folk drak mindre, mens de var på slankemedicin.
Nu tyder et nyt stort studie, offentliggjort i BMJ, på, at medicinen i en vis grad kan modvirke afhængighed af flere typer rusmidler som alkohol, kokain, nikotin og opioider.
Bygger på data fra 600.000 personer med diabetes
I studiet har forskerne brugt sundhedsdata fra 600.000 veteraner i USA med type 2-diabetes. Veteranerne blev fulgt i op til tre år.
Forskerne sammenlignede personer, der fik GLP-1-analoger mod diabetes, med personer, der fik anden behandling.
Resultatet viste, at veteranerne i gruppen, der fik GLP-1-lægemidler, havde lavere risiko for at udvikle afhængighed af alkohol, nikotin og narkotiske stoffer.
De blev også sjældnere indlagt på hospital som følge af rusmiddelproblemer.
Dæmper ikke kun appetitten på mad
Der er lavet flere studier, som tyder på, at lægemidlerne kan have effekt på andet end reguleringen af appetitten, siger professor Jørgen Bramness, som er speciallæge i psykiatri og rusmiddelforsker.
"I flere år har der været tegn på, at lægemidlerne kan forebygge alkoholafhængighed. Sidste år kom der også et studie, som peger på, at midlerne kan forebygge opioidoverdoser."
I følge det nye studie ser det ud til, at GLP-1-medicin kan hjælpe mod flere former for rusmiddelafhængighed.
"Det ser ud til, at det dæmper appetitten på rigtig meget. Det er interessant," siger Jørgen Bramness.
Lavere risiko for afhængighed og indlæggelser
Er tiden så kommet til at tage lægemidlerne i brug til mennesker, der kæmper med afhængighed? To ting står i vejen, siger Jørgen Bramness.
Men lad os først tage et kig på det nye studies resultater:
Veteranerne i gruppen, der brugte GLP-1-medicin, havde 18 procent lavere risiko for at blive diagnosticeret med alkoholafhængighed end dem, der fik anden behandling.
De havde også 20 procent lavere risiko for at udvikle afhængighed af kokain og nikotin.
Blandt veteranerne, der allerede havde en rusmiddelafhængighed, var der færre alvorlige hændelser i gruppen, som fik GLP-1-medicin.
I denne gruppe var der 50 procent færre dødsfald som følge af alkohol og narkotika, 39 procent færre overdoser og 26 procent færre rusmiddelrelaterede hospitalsindlæggelser.
To forhindringer, før medicinen kan bruges mod afhængighed
Da Jørgen Bramness så det nye studie, sendte han en besked til en kollega og spurgte, om det ikke er på tide at tage medicinen i brug til mennesker, der kæmper med problemer med rusmidler.
"Min kollega svarede helt korrekt med to ting," siger han og lister op:
For det første er det her meget dyrt.
Det kan man diskutere, hvor meget vægt man skal lægge på, siger Jørgen Bramness. Men det er relevant i forhold til det andet punkt:
Hvad sker der med folk, når de stopper med medicinen?
"Det ved vi en del om fra behandling med GLP-1-agonister på klinikker for overvægt. Så længe de er tilknyttet klinikken, får de medicinen. Når forløbet slutter, har de ikke råd til selv at betale for den. Der er mange rapporteringer om voldsom sult, når behandlingen stopper."
Vi ved med andre ord ikke nok om, hvad der sker med brugen af rusmidler, i det øjeblik folk stopper med noget, som har dæmpet trangen, siger Jørgen Bramness.
Vil vi så se flere overdoser?
"Det er der brug for forskning i, før vi ved."
Hvem har mest gavn af det?
Jørgen Bramness mener, at GLP-1-agonisterne kan lær...
No reviews yet
In the spirit of reconciliation, Audible acknowledges the Traditional Custodians of country throughout Australia and their connections to land, sea and community. We pay our respect to their elders past and present and extend that respect to all Aboriginal and Torres Strait Islander peoples today.