Gamle macho-normer hænger tæt sammen med viljen til krig
Failed to add items
Sorry, we are unable to add the item because your shopping cart is already at capacity.
Add to basket failed.
Please try again later
Add to Wish List failed.
Please try again later
Remove from Wish List failed.
Please try again later
Follow podcast failed
Unfollow podcast failed
-
Narrated by:
-
By:
About this listen
Det spørgsmål virker næsten indlysende at besvare. Selvfølgelig gør du ikke det.
Går du ind for krig, hvis dit land er ved at blive invaderet?
Det er straks et helt andet spørgsmål, hvor langt flere vil være tilbøjelige til at støtte en forsvarskrig, der skal sikre hjemlandets selvstændighed.
Nu viser et studie blandt 1.000 briter, at nogle ikke behøver ret mange mellemregninger, før de går fra nej til det første spørgsmål og ja til det andet.
Sociologerne bag studiet konkluderer, at rigide maskulinitetsnormer er blandt de stærkeste psykologiske drivkræfter bag støtte til krig.
Blandt britiske mænd, der støtter følgende udsagn, er paratheden til at gå i krig udtalt:
"En mand bør være klar til at bruge vold for at forsvare sin kone og sine børn."
"En mand bør være klar til at bruge vold for at forsvare sig selv mod fornærmelser."
"Når det kommer til stykket, har manden ansvaret for at forsørge sin familie."
De støtter med andre ord en maskulin voldsnorm, hvor mænd skal forsvare deres familie med magt.
Det ligger dem heller ikke fjernt at støtte op om en autoritær leder. Og så er flertallet mænd, som samtidig stemmer en smule mere til højre fra midten end gennemsnittet.
Sociologerne bruger udtrykket 'maskulinitetsbaseret vold'.
"Jeg synes det er enormt interessant, at de lykkes med at sætte fokus på krig som noget værdimæssigt og psykologisk, i stedet for krig som geopolitiske spændinger mellem nationer," siger Isabel Bramsen, der er fredsforsker og lektor på Lund Universitet og har læst studiet for Videnskab.dk.
I en tid med stigende politisk fokus på oprustning og krig i Europa - så er studiet ikke helt irrelevant, siger hun.
Sofie Rose, der er postdoc på Center for War Studies på Syddansk Universitet, er enig:
"Krige og kriser skaber ængstelighed, frygt og polarisering. Her bliver kønsnormerne ofte meget rigide."
Det nye og anderledes ved studiet er fokusset på psykologiske markører som maskulinitet.
Ofte ville lignende studier i høj grad fokusere på ideologi, når de leder efter bevæggrunde til at støtte krig, ifølge forskerne bag.
Forskerne lykkes også med at finde betydelige forskelle i svarene alt efter de bestemte holdninger og værdier:
Personer, som tilslutter sig 'maskulinitetsbaseret vold' med normer om dominans og brug af vold, er markant mere tilbøjelige til at støtte krig.
Lidt svagere er forbindelsen mellem autoritær underkastelse og støtte til krig, men stadig meget relevant.
Derefter kommer radikalisering, politisk ideologi, hvor højrefløjsvælgere oftere støtter krig, og så køn: Mænd støtter mest op om krig.
"Det kommer ikke bag på mig. Det er noget, man allerede forholder sig til teoretisk. Men det er interessant, at de kan finde samme mønstre i deres statistik," siger Isabel Bramsen.
Hun forklarer, at maskulinitet ret åbenlyst spiller en rolle i international politik.
Det kan være i Donald Trumps tale til det amerikanske forsvar. Eller de mange billeder af Putin som en rigtig mand, der rider på hest i bar mave eller poserer med et stort våben.
Sofie Rose, der forsker i køn og krig, fremhæver andre studier, der også har forsøgt at kaste lys over, hvordan viljen til krig opstår i et samfund.
Hun nævner et studie fra 2000, hvor der findes en ret tydelig sammenhæng mellem lav ligestilling mellem kønnene i et land og hyppig engagement i krige.
Studiet viser, at en højere andel kvinder på arbejdsmarkedet i et land reducerer markant sandsynligheden for, at landet engagerer sig i en international konflikt:
Forskerne estimerer, at en fem procents stigning i kvinders andel af arbejdsstyrken er associeret med, at landet bliver næsten fem gange mindre tilbøjeligt til at bruge militær magt internationalt.
I et andet studie fra 2020 undersøges det, hvordan vold går fra hjemmet ud i samfundet og over i krige.
Forskeren konkluderer, at de sociale og kønsbestemte normer, sociale strukturer og magtforhold, der tillader eller legitimerer vold i hjemmet og i samfundet og fungerer som grobund for vold på høj...
No reviews yet
In the spirit of reconciliation, Audible acknowledges the Traditional Custodians of country throughout Australia and their connections to land, sea and community. We pay our respect to their elders past and present and extend that respect to all Aboriginal and Torres Strait Islander peoples today.